Categories
Digital Kommunikation

Erhvervsakademi Aarhus og Facebook

Erhvervsakademi Aarhus (EAK) bruger i stigende omfang sociale medier. Hjemmesiden eaaa.dk linker til Facebook, YouTube og LinkedIN. De sociale medier spiller efterhånden en vigtig rolle i organisationens kommunikation. Men hvad er sociale medier, hvordan og hvorfor skal EAK bruge dem?

Jeg tager udgangspunkt i videnskabelige unders√łgelser af digital kommunikation p√• sociale medier. Laswells line√¶re kommunikationsmodel sammenlignes med Nancy Baym, der arbejder med interpersonelle relationer via digitale medier. Via Sepstrups kampagneteorier vil jeg se p√• Facebooks strategiske potentiale. Form√•let med analysen er at opn√• en forst√•else af hvordan kommunikation fungerer p√• Facebook.

Det videnskabsteoretiske udgangspunkt er ‚Äú… anvendt forskning som benytter grundforskningens resultater til at l√łse mere specifikke problemer…‚ÄĚ [key-4, p. 194]

Facebook er et eksempel p√• et af mange sociale medier. Konklusionerne fra min analyse kan med stor sandsynlighed overf√łres til andre sociale platforme. Form√•let med analysen er derfor at unders√łge, hvordan en organisation kan positionere sig strategisk via sociale medier.

Her kan du læse hele rapporten.

Kilder
[Klaus 2005] Klausen, S√łren H.: Hvad er videnskabsteori (2005)

Categories
Digital Kommunikation

How much choice should you have?

On the other, and we keep forgetting this, most people have no idea what they want. Ford noted that if you asked the customer what they wanted, they would say a faster horse. Sony’s Akio Morita observed that there was little point in doing customer surveys because customers have no idea what is possible. He went ahead and made the Walkman, knowing that people would buy it, even though no-one had asked for it. Great visions often live far ahead of customer desires. Sometimes it is best just to do it and then ask.

Citat fra: How much choice should you have? | Your guide to the future.

Categories
Digital Kommunikation

Facebookkampagne.pdf – Google Docs

Facebookkampagne.pdf – Google Docs.

Strategiske overvejelser for Facebook kampagner.

  1. FB strategisk potentiale
  2. Fællesskaber
  3. Troværdighed (etos)
Categories
Digital Kommunikation

Præsentationer til seminar IV

Categories
Digital Kommunikation

Pointblog, Laswell og Thorlacius (anvendt model seminar IV)

Analytisk begrebsapparat
I det f√łlgende pr√¶senteres modeller til analyse af digital kommunikation via sociale medier. Begrebsapparatet anvendes eksperimentelt p√• websitet pointblog.dk.

Om Laswells model
John Fiske pr√¶senterer en r√¶kke klassiske kommunikationsmodeller i “Introduction to Communication Studies” (Fiske “Introduction to Communication” 1982). Laswells meget enkle model danner grundlag for en lang r√¶kke senere modeller: Laswells model er procesbaseret og line√¶r. Receptionen af modellen beskrives s√•dan:

“Most mass-communication¬†research has implicitly followed this model. The work on institutions¬†and their processes, on the producers of communication, on the audience¬†and how it is affected, clearly derives from a process-based linear model.” (Fiske 1982: 31)

Laswells model stiller f√łlgende sp√łrgsm√•l:

  1. Who
  2. Says What
  3. In which channel
  4. to whom
  5. With what effect
Om Lisbeth Thorlacius model
Thorlacius sondrer i sin kommunikationsmodel mellem den “implicitte afsender” og “den faktiske afsender” (Engholm et al. “Digitale Verdener” 2004: 79 ff.). [ref] Thorlacius gennemg√•r modellen her: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/visuel-kommunikation-paa-websites¬†[/ref]
I traditionel massekommunikation burde der ikke v√¶re tvivl om afsenderens rolle. ¬†Mediet sender budskabet til en modtager. Ogs√• her sondres mellem en “implicit modtager” og “den faktiske modtager”.
For Thorlacius kommunikerer den implicitte afsender med f√łlelser. Den faktiske afsender vil noget eller har en hensigt.
implicit,¬†indbefattet uden udtrykkelig at v√¶re n√¶vnt, underforst√•et. Modsat eksplicit.” (Gyldendal: “Den Store Danske √•bne Encyklop√¶di”)
Den implicitte afsender er forf√łrende som et fata Morgana. F√łlelserne kan forlede os til at tro, at vi st√•r over for afsenderen. Den faktiske afsender kan v√¶re mere eller mindre skjult. Den faktiske afsender bliver synlig, n√•r vi unders√łger hensigten med anvendelsen af kommunikationskanalen.
Profilen med flest indlæg
Profilen med flest indlæg

Laswell dekonstruereret
Hvordan kan vi analysere kommunikationen i et Web 2.0 produkt som pointblog [websiden er nedlagt, red.]? Det kunne være fristende at analysere et site med en traditionel kommunikationsmodel Рselv om det måske er uklogt.

Laswells model kan oversættes til dansk:

  • Hvem
  • Siger hvad
  • I hvilken kanal
  • Til hvem
  • Med hvilken effekt

Men pointbloggen afsl√łrer straks en mangel ved Laswells model. Den er jo beregnet til at analysere budskaber sendt fra √©n afsender til en entydig modtager (eller modtagergruppe). Problemet bliver tydeligt, n√•r man skal definere “hvem”. For hvem kan afsenderen v√¶re?

Staben bag pointblog
Staben bag pointblog
  • “Hvem” kan v√¶re organisationen bag pointblog.
  • “Hvem” kan v√¶re de mange bloggere p√• sitet.
  • “Hvem” kan ogs√• v√¶re ekko-koret af bloggere, som besvarer et indl√¶g.

I et Web 2.0 univers bliver afsenderen hurtigt aldeles uklar.

N√•r vi ikke helt kan sige “hvem” bliver det vanskeligt at definere “siger hvad”. For stemmerne er Legio (mange). Igen m√• der sondres:

  • Siger hvad – pointblog (snakker mest om regler / sanktioner i forbindelse med at optjene points)
  • Siger hvad – er bloggerne, der beg√•r talehandlinger
  • Siger hvad – kommentarer til blogindl√¶g, der reflekterer over talehandlingerne.
  • Siger hvad – kommentarer til kommentarer (listen kan g√łres uendeligt lang)

Til geng√¶ld er “i hvilken kanal” mere klar: http://www.pointblog.dk er sitets URI. Kanalen er alts√• et website p√• word wide web. Eller rettere: s√•dan kunne det godt se ud. For det viser sig hurtigt, at pointblog.dk er et sted, hvor man optjener point til pointshop.dk. Points tjent via blogging kan alts√• oms√¶ttes til varer. Det, som lignede et socialt bloggingsite, kan demaskeres til at v√¶re en slet skjult reklamefidus.

Laswell sp√łrger s√•, hvem der tales til. Det kan man heller ikke sige med sikkerhed. For vi ved jo ikke hvad de taler om; men vi kan konstatere at nogen svarer tilbage. Der er liv p√• den anden side…

Tilbage st√•r “Med hvilken effekt”. Her kan man svare klart: den der taler f√•r point! Beg√•r brugeren en Bakhtinsk “utterance” (~ talehandling) (Bakhtin: “The Problem of Speech Genres”), s√• kan den talehandlende optjene points. Det er drivkraften (og heri ligner pointblog.dk trolddomskolen¬†Hogwarts). Points er websitets forretningsmodel. Points giver adgang til “kundefordele” – og man kan i √łvrigt k√łbe sig adgang til at blogge p√• sitet. Det kan v√¶re sv√¶rt at se, hvad k√łberen egentlig k√łber – eftersom hun fraskriver sig copyright til egne kreative produktioner.

En hel side handler om s√•kaldte “brugerfordele” – som brugerne k√łber sig til.

Pointbloggens motiverende faktorer
Pointbloggens motiverende faktorer

Der er tre modeller:

  • Gratis
  • Billig ca. 1095,- kr. pr. √•r
  • Dyr ca. 3300,- kr. pr. √•r
Hver model √•bner for lidt forskellige “kundefordele”. Jo mere du betaler, desto flere muligheder √•bnes p√• websitet. Og jo flere point desto mere kan der shoppes i pointshoppen.

Laswells model er ikke specielt velegnet til analyse af Web 2.0 kommunikation. Men anvendelse af modellen demonstrerer, at kommunikationsbilledet er blevet meget mere komplekst p√• WWW. √Örsagen er at afsender og modtagerrollen efterh√•nden er blevet meget diffus. En analyse af et Web 2.0 produkt kr√¶ver en model, der tager h√łjde for dette. Modellen skal kunne h√•ndtere en kanal, der debatterer tv√¶rmedielt.

Pointbloggen er skjult reklame for pointshoppen der er skjult reklame for de produkter som point kan k√łbe. De mange blogindl√¶g – Bakhtinske ytringer – er ikke den egentlige hensigt med sitet. Vi kan ikke n√łjes med at analysere en sproghandling, som fx Alspingens indl√¶g:

“mon ikke de snart er til og finde i haven igen, ikke mindst med det vejr vi har i dag det er jo sommerligt, men i g√•r var de nok blevet i ders hi, for da var det svine koldt.
men de er nu flotte disse sommerfugle, jeg kan nu godt li dem.” (Alspigen p√• pointbloggen [websiden findes ikke l√¶ngere] )

Dette indl√¶g om sommerfugle det mest popul√¶re indl√¶g p√• sitet (30.4. ¬†2012). Vi kan ikke n√łjes med at analysere Alspigens sproghandling; men bliver n√łdt til at l√¶ste teksten i den kontekst, hvor den indg√•r.

Lisbeth Thorlacius¬†sondrer i en model mellem den “Faktiske Afsender” og den “Implicitte Afsender”. I vores tilf√¶lde kan man sige, at:

  • Alspigen er den implicitte afsender. Hun giver udtryk for f√łlelser og f√łlger organisationens regler.
  • Underligt nok er Alspigen ikke den faktiske afsender. Den faktiske afsender fremanalyseres ved at se p√• intentionen med kommunikationskanalen. Organisationen bag pointshop.dk og pointblog.dk er den faktiske¬†afsender – for det hele er jo et spil, hvor det g√¶lder om at samle point, der kan oms√¶ttes til indk√łb af varer.
Produktiiben skal i.flg. Thorlacius analyseres i fire punkter:
  • Kontekst (hvad sitet faktisk g√łr):
    Pointblog giver brugere mulighed for at blogge. Når de blogger får de nogen point.
  • Produkt – fomel √¶stetisk funktion.
    Vanskelig at beskrive med ord, eftersom oplevelsen af form, farve mv. kaldes “uudsigelig”.[ref] Wittgenstein: “Hvis han ikke ved hvad han vil sige, s√• skal han tie.” [/ref]
  • Medie (hvordan man navigerer p√• sitet)
  • Kode – metakommunikativ funktion
    “Den metakommunikative funktion knytter sig til koden og er, i forbindelse med visuel kommunikation, fx til stede, n√•r der i et billede reflekteres over et andet billede, hvilket ogs√• kan betegnes som en parafrase.”
På modtagersiden kan man sige, at:
  • Den faktiske modtager l√¶ser Alspigens udsagn.
  • Hvis modtageren besvarer et indl√¶g bliver hun en del af pointshoppens portef√łlje. Den implicitte modtager skal forvandles til en kunde i pointshoppens forretningsmodel.
Med udgangspunkt i Thorlacius’ model bliver den faktiske afsender bag Alspigens sproghandling synlig. Hvis man s√¶tter sagen lidt p√• spidsen, s√• er Alspigens udsagn den faktiske afsenders lokkemad.

NB: vurderinger af pointblog på Trustpilot.

 

 

Categories
Digital Kommunikation

SF på Facebook (Opgave seminar 3)

“Forud for 3. seminar skal grupperne p√• baggrund af en case gent√¶nke et digitalt kommunikationskoncept. Konceptet udvikles med udgangspunkt i gruppernes begrebsapparater samt litteraturen om strategisk kommunikation og brugerinvolvering. N√•r I l√¶ser litteraturen frem mod seminar tre, skal I derfor have jeres case i tankerne, s√• i kan sl√• ned p√• de ting, der passer pr√¶cist p√• jeres case.

Opgaven har to delelementer:

1) I laver et blogindlæg, hvor I beskriver jeres analyse.

2) I laver en regulær præsentation, som I fremlægger for holdet til Seminar 3.

SF på Facebook
SF på Facebook

I det f√łlgende vil vi (dvs. gruppe 4) analysere¬†SF p√• Facebook¬†ud fra tre forskellige vinkler.

ELISABETH HOFF-CLAUSSEN (EHC)

EHC pr√łver i¬†“Online Ethos” (2008)¬†at opstille et analyseapparat, der skal analysere blogs med udgangspunkt i en retorisk videnskabstradition. EHC skriver, at bloggen blev udbredt samtidig med Web 2.0. Brugeren skiftede rolle fra at v√¶re en “downloader” til at blive en “uploader” – eller p√• dansk fra at v√¶re passiv modtager af output til at blive producent af indhold p√• websider.

Dengang Рi 2008 Рvar blogfænomenet så nyt, at det kære barn fik mange navne:

  • Online dagbog
  • Vidensdelingsredskab
  • Politisk spinatbed
  • og meget mere.
Bloggeren skrev ofte under dække af et pseudonym. Forfatterens identitet kunne være en gåde.
Og s√•dan er det stadig, fx i¬†debatten om bitterfissens identitet i 2012). Der gik mange rygter om, hvem den kendte person bag¬†bitterfissen¬†mon kunne v√¶re; men debatten faldt helt til jorden, da det viste sig, at bitterfissen var totalt ukendt. Og s√• var den bitterfisse ikke interessant mere… Bitterfissen er et eksempel p√• at identitetens enigma kan v√¶re en pathos drivkraft.
Blogs bruges til at udtrykke sig selv – forskere kalder det “self expression”. Men det ser ud til at selvet ikke er nok. Bloggerne opn√•r status, n√•r der opbygges f√¶llesskaber. M√•ske har Bakhtin ikke helt ret, n√•r han h√¶vder, at taleren er sin yndlingslytter. Bloggerne vil gerne have, at nogen l√¶ser deres blogs og forholder sig til dem.
EHC mener, at kritikeren b√łr studere ethosapeller p√• blogs i diakrone og synkrone perspektiver. Bloggens ethos konstrueres som en kollaborativ konstruktion.

DIAKRONISK PERSPEKTIV

Bloggeren udvikler typisk sin troværdighed i tre tempi (men ikke alle blogs udvikles fuldt ud):

  1. Rammer for bloggen opstilles.
  2. Relationer opbygges til brugere.
  3. Vedligeholdelse af handlekraft Рnår bloggen modnes fra en personlig prædkestol til et officielt organ.
Synkronisk perspektiv

Bloggen er mere end de tekster han eller hun skriver. Bloggerens karakter udvikles som et  kludetæppe af tekster. Bloggen bliver altså et kollaborativt projekt.

SFS ETHOS P√Ö FACEBOOK

Ethos handler om reception, alts√• hvordan modtagerne oplever en afsender. Ethos h√¶nger n√łje sammen med begrebet “trov√¶rdighed”. I det f√łlgende vil jeg analysere¬†SFs side p√• Facebook¬†(11.4. 2012) med udgangspunkt i EHCs teser om ethos og blogging.

Umiddelbart siger det visuelle indtryk “SF”. Logoet er prominent placeret, der hvor brugerens portr√¶t plejer at v√¶re p√• en Facebook profil. Vindm√łllerne ude i det bl√• ocean konnoterer til “gr√łn energi”. ¬†Billederne under headeren gentager lidt kedeligt logoet og headeren. Der er mere end 13.000 “kangodtlide”. To af mine venner er √•benbart blandt dem. Der st√•r at SF er en non-profit organisation. Det vidste jeg ikke.

Siden ser ud til at v√¶re redigeret af en redakt√łr, der udtaler sig n√•r logoet “SF” vises. Det her er ikke en traditionel blog. Der er ikke noget tydeligt jeg, der taler; men derimod en organisation. Nyheder bringes med udstrakt brug af passiver:

“Erhvervs- og v√¶kstminister Ole Sohn vil sk√¶rpe kampen mod konkurrenceforbrydelser, som for eksempel kartelsager. B√łdestraffene skal¬†h√¶ves¬†og i grove tilf√¶lde skal bagm√¶ndene¬†kunne f√¶ngsles…”

Gaaaab – ethos min ven, hvor er du? Disse logoskonstruktioner er som Palle Lauring siger det “endel√łse gr√• dage”.

Eller:

G√łr eleverne klar til en ungdomsuddannelse
Op mod hver tredje studerende dropper ud af ungdomsuddannelserne. Derfor vil SF √¶ndre p√• folkeskolens sidste m√•neder, s√• de unge er bedre forberedt, n√•r de skal videre i uddannelsessystemet.”

I sociale medier kunne man forvente en taler eller en persona, som giver udtryk for en holdning. Sådan bruger SF ikke Facebook. Men med EHC kan man sige, at rammen er sat:

  • Partiet udtaler sig (i passivformer) – rammerne er en topstyring af holdninger.
  • Medlemmerne – og vistnok andre – f√•r (allern√•digst) lov til at √łffe med – relationen fungerer p√• den m√•de, at medlemmer og andre da godt m√• skrive lidt med.
Sp√łrgsm√•let er dog om handlekraften vedligeholdes, n√•r der ikke er en synlig og personlig taler?
Ud fra et retorisk synspunkt er organisationens taler næsten mere anonym end bitterfissen.  Hun var ukendt; men havde så sandelig saft og kraft Рeller i dette forum: patos og ethos.
Når vi taler sociale medier er SFs snak på Facebook mildt sagt en tam konstruktion. Heldigvis griber medlemmerne bolden Рog skaber en mere levende debat.
SF - medlemmerne deltager i debatten
SF Рmedlemmerne deltager i debatten. 

Bloggen som kollaborativt produkt mellem organisation og medlemmer.
Bloggen som kollaborativt produkt mellem organisation og medlemmer.

Den synkrone debat vækker dog bekymring blandt partimedlemmerne. For hvad skal platformen på Facebook bruges til? Interne debatter? Nej, siger Jesper Frandsen, for:

Jesper Frandsen

At forlange at alle diskussioner skal v√¶re √•bne for alle lyder besn√¶rende. I den bedste af alle verdner ville det v√¶re en sandhed uden modifikationer. Men vi lever desv√¶rre endnu ikke i den bedste af alle verdner. Interne debatter er til for at afklare de indre indbyrdes forhold inden man leverer et samlet bud til omverdenen. Der er vel heller ingen der afg√łr deres √¶gteskabelige kontroverser med naboen – i hvert fald ikke hvis man √łnsker at redde √¶gteskabet.’
Og m√•ske er det derfor at vi kan identificere de to meget klare roller som talere p√• platformen: organisationen “SF” og dem som “snakker med”. SF fors√łger med andre ord at sondre tydeligt mellem partiets udsagn – og de andres. Organisationen SF fors√łger p√• denne m√•de at forbedre sin pathos – det skal v√¶re klart hvem der siger hvad i kanalen Facebook.

KONKLUSION

EHC mener, at bloggens skal give mulighed for at udtrykke sig selv – og at finde folk, der er med til at opbygge et f√¶llesskab. Profilen “SF” udtaler sig som organisation, og her kunne man m√•ske savne en mere menneskelig profil. Man fornemmer ikke en taler, der er ude i et selviscenes√¶ttende dagbogsprojekt. “SF” er en organisation der spreder sine budskaber via et medie.
L√¶ngere nede ad siden kommer medlemmernes egne indl√¶g. Og det er forfriskende. De er heldigvis langt mere sprudlende end de upersonlige “officielle” indl√¶g. Denne debat opst√•r n√¶rmest af sig selv – og m√•ske p√• trods af organisationens kommunikation, der ligner noget fra enev√¶ldens tid.

We use cookies - is it ok with you+ more information

Multimusen.dk will set a few cookies from Doubleclick, Google and the Social Media plugins they ay set some cookies.

Close