WordPress Cheat Sheets | WordPress Tutorials, Cheat Sheets and Plugin ReviewsWordPress Cheat Sheets | WordPress Tutorials, Cheat Sheets and Plugin Reviews. – Snydesider om WordPress for den dovne programmør.
Category: Digital Kommunikation
Noter fra forløb på masterkurset Digital Kommunikation F12.
-
How much choice should you have?
On the other, and we keep forgetting this, most people have no idea what they want. Ford noted that if you asked the customer what they wanted, they would say a faster horse. Sony’s Akio Morita observed that there was little point in doing customer surveys because customers have no idea what is possible. He went ahead and made the Walkman, knowing that people would buy it, even though no-one had asked for it. Great visions often live far ahead of customer desires. Sometimes it is best just to do it and then ask.
Citat fra: How much choice should you have? | Your guide to the future.
-
Facebookkampagne.pdf – Google Docs
Facebookkampagne.pdf – Google Docs.
Strategiske overvejelser for Facebook kampagner.
- FB strategisk potentiale
- Fællesskaber
- Troværdighed (etos)
-
Præsentationer til seminar IV
- Christian – Præsentation
- Ufuk – Præsentation
- Per – Artikel
-
Paper til seminaret d. 11.5.
Her er linket til vores paper – Christian, Ufuk og Per.
-
Pointblog, Laswell og Thorlacius (anvendt model seminar IV)
Analytisk begrebsapparat
I det følgende præsenteres modeller til analyse af digital kommunikation via sociale medier. Begrebsapparatet anvendes eksperimentelt på websitet pointblog.dk.Om Laswells model
John Fiske præsenterer en række klassiske kommunikationsmodeller i “Introduction to Communication Studies” (Fiske “Introduction to Communication” 1982). Laswells meget enkle model danner grundlag for en lang række senere modeller: Laswells model er procesbaseret og lineær. Receptionen af modellen beskrives sådan:“Most mass-communication research has implicitly followed this model. The work on institutions and their processes, on the producers of communication, on the audience and how it is affected, clearly derives from a process-based linear model.” (Fiske 1982: 31)
Laswells model stiller følgende spørgsmål:
- Who
- Says What
- In which channel
- to whom
- With what effect
Om Lisbeth Thorlacius model
Thorlacius sondrer i sin kommunikationsmodel mellem den “implicitte afsender” og “den faktiske afsender” (Engholm et al. “Digitale Verdener” 2004: 79 ff.). [ref] Thorlacius gennemgår modellen her: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/visuel-kommunikation-paa-websites [/ref]I traditionel massekommunikation burde der ikke være tvivl om afsenderens rolle. Mediet sender budskabet til en modtager. Også her sondres mellem en “implicit modtager” og “den faktiske modtager”.For Thorlacius kommunikerer den implicitte afsender med følelser. Den faktiske afsender vil noget eller har en hensigt.“implicit, indbefattet uden udtrykkelig at være nævnt, underforstået. Modsat eksplicit.” (Gyldendal: “Den Store Danske åbne Encyklopædi”)Den implicitte afsender er forførende som et fata Morgana. Følelserne kan forlede os til at tro, at vi står over for afsenderen. Den faktiske afsender kan være mere eller mindre skjult. Den faktiske afsender bliver synlig, når vi undersøger hensigten med anvendelsen af kommunikationskanalen.Laswell dekonstruereret
Hvordan kan vi analysere kommunikationen i et Web 2.0 produkt som pointblog [websiden er nedlagt, red.]? Det kunne være fristende at analysere et site med en traditionel kommunikationsmodel – selv om det måske er uklogt.Laswells model kan oversættes til dansk:
- Hvem
- Siger hvad
- I hvilken kanal
- Til hvem
- Med hvilken effekt
Men pointbloggen afslører straks en mangel ved Laswells model. Den er jo beregnet til at analysere budskaber sendt fra én afsender til en entydig modtager (eller modtagergruppe). Problemet bliver tydeligt, når man skal definere “hvem”. For hvem kan afsenderen være?
- “Hvem” kan være organisationen bag pointblog.
- “Hvem” kan være de mange bloggere på sitet.
- “Hvem” kan også være ekko-koret af bloggere, som besvarer et indlæg.
I et Web 2.0 univers bliver afsenderen hurtigt aldeles uklar.
Når vi ikke helt kan sige “hvem” bliver det vanskeligt at definere “siger hvad”. For stemmerne er Legio (mange). Igen må der sondres:
- Siger hvad – pointblog (snakker mest om regler / sanktioner i forbindelse med at optjene points)
- Siger hvad – er bloggerne, der begår talehandlinger
- Siger hvad – kommentarer til blogindlæg, der reflekterer over talehandlingerne.
- Siger hvad – kommentarer til kommentarer (listen kan gøres uendeligt lang)
Til gengæld er “i hvilken kanal” mere klar: http://www.pointblog.dk er sitets URI. Kanalen er altså et website på word wide web. Eller rettere: sådan kunne det godt se ud. For det viser sig hurtigt, at pointblog.dk er et sted, hvor man optjener point til pointshop.dk. Points tjent via blogging kan altså omsættes til varer. Det, som lignede et socialt bloggingsite, kan demaskeres til at være en slet skjult reklamefidus.
Laswell spørger så, hvem der tales til. Det kan man heller ikke sige med sikkerhed. For vi ved jo ikke hvad de taler om; men vi kan konstatere at nogen svarer tilbage. Der er liv på den anden side…
Tilbage står “Med hvilken effekt”. Her kan man svare klart: den der taler får point! Begår brugeren en Bakhtinsk “utterance” (~ talehandling) (Bakhtin: “The Problem of Speech Genres”), så kan den talehandlende optjene points. Det er drivkraften (og heri ligner pointblog.dk trolddomskolen Hogwarts). Points er websitets forretningsmodel. Points giver adgang til “kundefordele” – og man kan i øvrigt købe sig adgang til at blogge på sitet. Det kan være svært at se, hvad køberen egentlig køber – eftersom hun fraskriver sig copyright til egne kreative produktioner.
En hel side handler om såkaldte “brugerfordele” – som brugerne køber sig til.
Der er tre modeller:
- Gratis
- Billig ca. 1095,- kr. pr. år
- Dyr ca. 3300,- kr. pr. år
Hver model åbner for lidt forskellige “kundefordele”. Jo mere du betaler, desto flere muligheder åbnes på websitet. Og jo flere point desto mere kan der shoppes i pointshoppen.Laswells model er ikke specielt velegnet til analyse af Web 2.0 kommunikation. Men anvendelse af modellen demonstrerer, at kommunikationsbilledet er blevet meget mere komplekst på WWW. Årsagen er at afsender og modtagerrollen efterhånden er blevet meget diffus. En analyse af et Web 2.0 produkt kræver en model, der tager højde for dette. Modellen skal kunne håndtere en kanal, der debatterer tværmedielt.
Pointbloggen er skjult reklame for pointshoppen der er skjult reklame for de produkter som point kan købe. De mange blogindlæg – Bakhtinske ytringer – er ikke den egentlige hensigt med sitet. Vi kan ikke nøjes med at analysere en sproghandling, som fx Alspingens indlæg:
“mon ikke de snart er til og finde i haven igen, ikke mindst med det vejr vi har i dag det er jo sommerligt, men i går var de nok blevet i ders hi, for da var det svine koldt.
men de er nu flotte disse sommerfugle, jeg kan nu godt li dem.” (Alspigen på pointbloggen [websiden findes ikke længere] )Dette indlæg om sommerfugle det mest populære indlæg på sitet (30.4. 2012). Vi kan ikke nøjes med at analysere Alspigens sproghandling; men bliver nødt til at læste teksten i den kontekst, hvor den indgår.
Lisbeth Thorlacius sondrer i en model mellem den “Faktiske Afsender” og den “Implicitte Afsender”. I vores tilfælde kan man sige, at:
- Alspigen er den implicitte afsender. Hun giver udtryk for følelser og følger organisationens regler.
- Underligt nok er Alspigen ikke den faktiske afsender. Den faktiske afsender fremanalyseres ved at se på intentionen med kommunikationskanalen. Organisationen bag pointshop.dk og pointblog.dk er den faktiske afsender – for det hele er jo et spil, hvor det gælder om at samle point, der kan omsættes til indkøb af varer.
Produktiiben skal i.flg. Thorlacius analyseres i fire punkter:- Kontekst (hvad sitet faktisk gør):
Pointblog giver brugere mulighed for at blogge. Når de blogger får de nogen point. - Produkt – fomel æstetisk funktion.
Vanskelig at beskrive med ord, eftersom oplevelsen af form, farve mv. kaldes “uudsigelig”.[ref] Wittgenstein: “Hvis han ikke ved hvad han vil sige, så skal han tie.” [/ref] - Medie (hvordan man navigerer på sitet)
- Kode – metakommunikativ funktion
“Den metakommunikative funktion knytter sig til koden og er, i forbindelse med visuel kommunikation, fx til stede, når der i et billede reflekteres over et andet billede, hvilket også kan betegnes som en parafrase.”
På modtagersiden kan man sige, at:- Den faktiske modtager læser Alspigens udsagn.
- Hvis modtageren besvarer et indlæg bliver hun en del af pointshoppens portefølje. Den implicitte modtager skal forvandles til en kunde i pointshoppens forretningsmodel.
Med udgangspunkt i Thorlacius’ model bliver den faktiske afsender bag Alspigens sproghandling synlig. Hvis man sætter sagen lidt på spidsen, så er Alspigens udsagn den faktiske afsenders lokkemad.NB: vurderinger af pointblog på Trustpilot.
-
SF på Facebook (Opgave seminar 3)
“Forud for 3. seminar skal grupperne på baggrund af en case gentænke et digitalt kommunikationskoncept. Konceptet udvikles med udgangspunkt i gruppernes begrebsapparater samt litteraturen om strategisk kommunikation og brugerinvolvering. Når I læser litteraturen frem mod seminar tre, skal I derfor have jeres case i tankerne, så i kan slå ned på de ting, der passer præcist på jeres case.
Opgaven har to delelementer:
1) I laver et blogindlæg, hvor I beskriver jeres analyse.
2) I laver en regulær præsentation, som I fremlægger for holdet til Seminar 3.
I det følgende vil vi (dvs. gruppe 4) analysere SF på Facebook ud fra tre forskellige vinkler.
- Christians indlæg tager udgangspunkt i Van Dijk.
- Pers vinkel er retorisk.
- Ufuks indlæg #kommer-her
ELISABETH HOFF-CLAUSSEN (EHC)
EHC prøver i “Online Ethos” (2008) at opstille et analyseapparat, der skal analysere blogs med udgangspunkt i en retorisk videnskabstradition. EHC skriver, at bloggen blev udbredt samtidig med Web 2.0. Brugeren skiftede rolle fra at være en “downloader” til at blive en “uploader” – eller på dansk fra at være passiv modtager af output til at blive producent af indhold på websider.
Dengang – i 2008 – var blogfænomenet så nyt, at det kære barn fik mange navne:
- Online dagbog
- Vidensdelingsredskab
- Politisk spinatbed
- og meget mere.
Bloggeren skrev ofte under dække af et pseudonym. Forfatterens identitet kunne være en gåde.Og sådan er det stadig, fx i debatten om bitterfissens identitet i 2012). Der gik mange rygter om, hvem den kendte person bag bitterfissen mon kunne være; men debatten faldt helt til jorden, da det viste sig, at bitterfissen var totalt ukendt. Og så var den bitterfisse ikke interessant mere… Bitterfissen er et eksempel på at identitetens enigma kan være en pathos drivkraft.Blogs bruges til at udtrykke sig selv – forskere kalder det “self expression”. Men det ser ud til at selvet ikke er nok. Bloggerne opnår status, når der opbygges fællesskaber. Måske har Bakhtin ikke helt ret, når han hævder, at taleren er sin yndlingslytter. Bloggerne vil gerne have, at nogen læser deres blogs og forholder sig til dem.EHC mener, at kritikeren bør studere ethosapeller på blogs i diakrone og synkrone perspektiver. Bloggens ethos konstrueres som en kollaborativ konstruktion.DIAKRONISK PERSPEKTIV
Bloggeren udvikler typisk sin troværdighed i tre tempi (men ikke alle blogs udvikles fuldt ud):
- Rammer for bloggen opstilles.
- Relationer opbygges til brugere.
- Vedligeholdelse af handlekraft – når bloggen modnes fra en personlig prædkestol til et officielt organ.
Synkronisk perspektivBloggen er mere end de tekster han eller hun skriver. Bloggerens karakter udvikles som et kludetæppe af tekster. Bloggen bliver altså et kollaborativt projekt.
SFS ETHOS PÅ FACEBOOK
Ethos handler om reception, altså hvordan modtagerne oplever en afsender. Ethos hænger nøje sammen med begrebet “troværdighed”. I det følgende vil jeg analysere SFs side på Facebook (11.4. 2012) med udgangspunkt i EHCs teser om ethos og blogging.
Umiddelbart siger det visuelle indtryk “SF”. Logoet er prominent placeret, der hvor brugerens portræt plejer at være på en Facebook profil. Vindmøllerne ude i det blå ocean konnoterer til “grøn energi”. Billederne under headeren gentager lidt kedeligt logoet og headeren. Der er mere end 13.000 “kangodtlide”. To af mine venner er åbenbart blandt dem. Der står at SF er en non-profit organisation. Det vidste jeg ikke.
Siden ser ud til at være redigeret af en redaktør, der udtaler sig når logoet “SF” vises. Det her er ikke en traditionel blog. Der er ikke noget tydeligt jeg, der taler; men derimod en organisation. Nyheder bringes med udstrakt brug af passiver:
“Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn vil skærpe kampen mod konkurrenceforbrydelser, som for eksempel kartelsager. Bødestraffene skal hæves og i grove tilfælde skal bagmændene kunne fængsles…”
Gaaaab – ethos min ven, hvor er du? Disse logoskonstruktioner er som Palle Lauring siger det “endeløse grå dage”.
Eller:
“Gør eleverne klar til en ungdomsuddannelse
Op mod hver tredje studerende dropper ud af ungdomsuddannelserne. Derfor vil SF ændre på folkeskolens sidste måneder, så de unge er bedre forberedt, når de skal videre i uddannelsessystemet.”I sociale medier kunne man forvente en taler eller en persona, som giver udtryk for en holdning. Sådan bruger SF ikke Facebook. Men med EHC kan man sige, at rammen er sat:
- Partiet udtaler sig (i passivformer) – rammerne er en topstyring af holdninger.
- Medlemmerne – og vistnok andre – får (allernådigst) lov til at øffe med – relationen fungerer på den måde, at medlemmer og andre da godt må skrive lidt med.
Spørgsmålet er dog om handlekraften vedligeholdes, når der ikke er en synlig og personlig taler?Ud fra et retorisk synspunkt er organisationens taler næsten mere anonym end bitterfissen. Hun var ukendt; men havde så sandelig saft og kraft – eller i dette forum: patos og ethos.Når vi taler sociale medier er SFs snak på Facebook mildt sagt en tam konstruktion. Heldigvis griber medlemmerne bolden – og skaber en mere levende debat.Den synkrone debat vækker dog bekymring blandt partimedlemmerne. For hvad skal platformen på Facebook bruges til? Interne debatter? Nej, siger Jesper Frandsen, for:
At forlange at alle diskussioner skal være åbne for alle lyder besnærende. I den bedste af alle verdner ville det være en sandhed uden modifikationer. Men vi lever desværre endnu ikke i den bedste af alle verdner. Interne debatter er til for at afklare de indre indbyrdes forhold inden man leverer et samlet bud til omverdenen. Der er vel heller ingen der afgør deres ægteskabelige kontroverser med naboen – i hvert fald ikke hvis man ønsker at redde ægteskabet.’Og måske er det derfor at vi kan identificere de to meget klare roller som talere på platformen: organisationen “SF” og dem som “snakker med”. SF forsøger med andre ord at sondre tydeligt mellem partiets udsagn – og de andres. Organisationen SF forsøger på denne måde at forbedre sin pathos – det skal være klart hvem der siger hvad i kanalen Facebook.KONKLUSION
EHC mener, at bloggens skal give mulighed for at udtrykke sig selv – og at finde folk, der er med til at opbygge et fællesskab. Profilen “SF” udtaler sig som organisation, og her kunne man måske savne en mere menneskelig profil. Man fornemmer ikke en taler, der er ude i et selviscenesættende dagbogsprojekt. “SF” er en organisation der spreder sine budskaber via et medie.Længere nede ad siden kommer medlemmernes egne indlæg. Og det er forfriskende. De er heldigvis langt mere sprudlende end de upersonlige “officielle” indlæg. Denne debat opstår nærmest af sig selv – og måske på trods af organisationens kommunikation, der ligner noget fra enevældens tid. -
Bakhtin, Baym og Banks
Baym
Baym opererer med 7 nøglebegreber i “Personal Connections in the Digital Age” (2011):
1) interaktivitet
2) temporær struktur – synkron eller asynkron
3) sociale markører
4) lagring
5) reproduktivitet (måske er kopierbarhed bedre?)
6) størrelsen på muligt publikum, der kan understøttes
7) mobilitet – om man kan tage mediet med sig (brugssituationen)Bakhtin
Bakhtin mener i “The Problem of Speech Genres”, at udsagn siger noget om den som taler. Talehandlingen skaber forbindelse til:
- en temaenhed
- en komposition
- relationer mellem taler og tilhører
Men Bakhtin mener ikke, at der findes en generelt accepteret klassifikation af sprogstilarten. Faktisk mener han at klassifikationer fra retorik mv. er mere eller mindre arbitrære:
(Bakhtin op.cit. citat p. 64-65)
“In each epoch certain speech genres set the tone for the development of litterary language” (p. 65).
Bakhtin henviser til von Humboldts tese om at tale er en nødvendig betingelse for refleksion, selv når man er alene. Når man taler er det ofte sådan, at taleren selv er respondent. Taleren er med andre ord sin egen lytter.
Banks
Er det det, der sker, når Banks twitter på Twitter.com? Hendes sproghandling er dybt indforstået. Twitter er mikroblogging. Teknikken sætter en grænse for, hvad der kan siges. Forkortelser og hashtags bliver til vigtige stilmarkører. Relationen mellem taler og tilhører opstår i den koncentrerede sproghandling.
Banks telegrammatiske udsagn: “WOW!
#ANTM ’round the world! RT@espietrazo:@tyrabanks just watched 1st ep of#ANTM brit invasion here in philippines.cant wait 4 d nxt ep” er et af mange eksempler på stilen. Hvem taler Banks til? De 5.777.506 som følger hende – eller er hun sin egen tilhører? Med Bakhtin kunne man hævde det sidste.Analyse
Med udgangspunkt i Baym og Bakhtin kunne man analysere Banks sådan:
- Twitter er et interaktivt mikroblogging-site. Rollerne er “twitter” (taler) og “followers” (lyttere). Interaktionen sker når lytterne svarer taleren. Så opstår dialog.
- Twitter kan både være synkront og asynkront. Tyra skriver i et nu, og få sekunder senere kan hendes 5.777.506 lyttere læse beskedden og reagere på den. Men beskedden bliver gemt, og kan læses længe efter det nu, hvor Tyra sendte beskedden ud i mediet.
- Der er mange sociale markører i det indforståede telegramsprog. “wait 4 d nxt ep” kan oversættes til “wait for the next episone. Tyra vil nok have os til at se et eller andet program i TV. Hun henviser fra et medie (web 2.0) til et andet medie (TV). Hashtaggen #ANTM betyder nok “Americas Next Top Model”. Det er et såkaldt “reality show”, som Tyra Banks har lanceret i USA – og som i 19 sæsonner har været sendt på en række internationale TV-stationer.
- Lagring – Tyras twits bliver lagret.
- Reproduktiviteten er høj. Tyras twits kan hentes frem fra lagermediet og genopleves.
- Taleren kan nå ud til et endog meget stort publikum. Tyras twits når nu ud til over 5 millioner brugere. At føre en personlig dialog med så mange mennesker må antages at være umulig. Med Bakhtin kunne vi hævde, at Tyra er sin egen tilhører. Kan man sige, at Twitter er en indre dialog?
- Mobiliteten på Twitter er relativt høj – man kan twitte fra en mobiltelefon. Så længe der er mobildækning er det muligt at bruge dette massemedie.
Baym og Bakhtin kan bruges som model til tolkning af sociale medier. Der er relativt få begreber; men analysen af Banks viser, at de kan bruges til noget.
Kritik af denne værktøjskasse
Ovenstående er et led i opgaven med at “udvikle en værktøjskasse eller et begrebsapparat”. Med Bayn og Bakhtin får man nok en fornemmelse af, hvad der sker i talehandlingen på Twitter; men begreberne åbner ikke for en kritisk tilgang til den analyserede tekst.
-
Ide til analyseapparat
Vi er blevet bedt om at udvikle et analyseapparat. Det bør vel være en fleksibel sag. Et mindmap i vym ville måske ikke være helt tosset. Kan man lave sådan noget i WordPress. Gad vide om man kan sådan noget i Google Docs?
Christian Dalsgaards artikel er et godt udgangspunkt… Måske i kombination med oversigten over SNS samt o’Reillys klassiker om W2.0.