Læsning af to lektoranmodninger

Som indledning til dagens tankeskrivning har jeg skimmet to meget forskellige lektoranmodninger (lad os bare kalde dem hr. X og fru Y) Generelt er genren meget formel.

Del I – didaktiske overvejelser

Man henviser til lovgrundlaget. Fortæller om egne fortræffeligheder som underviser. Begrunder diverse valg med udgangspunkt i didaktiske teoribygninger. Reflekterer over egen læring i den forbindelse.

Hr. X skriver en didaktisk afhandling, der bredt henviser til en lang række teoretikere. Den røde tråd havde jeg svært ved at se. Argumentationen ligner noget a la dette:

  • Sartre siger XYZ
  • Konsekvensen for god undervisning er XYZ
  • I min undervisning gør jeg XYZ

Argumentationen er “reversed engineering”. Resultatet er altid godt, det gælder bare om at finde argumentet for at det forholder sig sådan. Læsning af sådanne tekster kan være en prøvelse, for der er ikke en reel refleksion.

Her ser jeg et generelt problem med lektoranmodningsgenren.

Efter et tilstrækkeligt antal sider ophører skriveprocessen. Hr. X sætter punktum og går videre med dokumentationsdelen. Der er ingen konklusion, hvilket giver fremstillingen en underligt uafsluttet form.

Fru Y har derimod en logisk fremadskridende fortælling, der er forankret i en række projekter, artikler, bøger mv. Erfaringer fra dette arbejde sammenfattes – og der stilles kritiske spørgsmål til egen metode. Det er befriende at der sættes spørgsmålstegn ved studerendes læring i forbindelse med portfolier.

Fru Y føger i øvrigt den klassiske fiskemodel: en indledning der formulerer et problem. Så en afhandling. Til slut en konkluderende opsamling.

Del II – dokumentation

Som fast tracker kan man ikke henvise til et adjunktforløb. I stedet må man henvise til den generelle erfaring man har som underviser. Hr. X dokumenterede ved hjælp af et udvidet CV, der nøje gjorde rede for  undervisningsforløb.

Metoden er god; men at man har gennemført et forløb med en fin overskrift betyder ikke nødvendigvis, at de studerende som deltog fik et godt udbytte af forløbet.

Fru Y redegør for en række projekter (ISIB) og relaterer disse projekter til didaktisk teori samt til afdelingslederens visioner om den holistiske uddannelse. Hun refererer til sine artikler om emnet – og bruger dermed sine akademiske publikationer som argument for merit.

 

Fra portfolio til praktik

Følge 3. semester fra portfolio til internship report. Hermed er der erfaringsbaseret materiale fra de studerende til en analyse.

Tidslinjen ser sådan ud:

  • 3. semester – portfolio skabes.
  • 3. semester – praktikplads findes.
  • 4. semester – praktik afvikles.
  • 4. semester – praktikrapport.

Teknisk set bliver jeg nødt til at anvende rapporterne fra F14 – eftersom rapporter fra E14 ikke er tilgængelige før semesteret nærmer sig en afslutning.

Ide: vælg tre gode rapporter – med portfolio. Ved godkendelse spørg om det er ok at anvende rapport + portfolio i arbejdet med lektoranmodningen.

Hvorfor:

  • Demonstrerer, hvordan (eller rettere: om) studerende “bidrager ‘innovativt’ til en virksomhed”.
  • Indsigt i de erfaringer, som studerende opnår i kraft af praktik.
  • Både danske og internationale hold.

Kanaler til kommunikation med studerende

Vores kommunikation med studerende foregår i et stigende omfang på nettet. Selv om Ervhversakademiet kan vedtage, at det er den officielle email og læringsplatformen Fronter, der er den officielle kommunikationskanal, så er billedet langt mere broget.

De sociale medier spiller en stadigt større rolle. Jeg bruger disse kanaler:

  • Facebook – fora med lukkede grupper for hele uddannelsen eller enkelte klasser. Arrangementer annonceres – og vejledning aftales typisk på Facebook. På Facebook er der grupper, hvor undervisere kommunikerer med studerende. Lukkede fora, hvor studerende kommunikerer indbyrdes uden underviserne. Halvåbne fora, hvor hele uddannelsen mødes. Der er også specialiserede fora til begivenheder som Innoevent.
  • Fronter – er den officielle læringsplatform. Fronter er hverken værre eller bedre end andre læringsplatforme; men studenterne bruger det ikke. I en af klasserne aftalte studenterne, at en pige skulle sende vigtige beskedder videre til … Facebook.
  • Skype – kan beskrives som en “internettelefon med video”. I dette semester har jeg brugt skype til kommunikation med kolleger og studerende. Skype er praktisk, når man skal vejlede en studerende i praktik. Som undervisere skal vi visitere praktikvirksomheder – når en studerende befinder sig i Litauen eller Rumænien er Skype meget praktisk.
  • The Howto – mine undervisningsmaterialer er udviklet i WordPress.
  • MMD-Odense – en blog om multimediedesigneruddannelsen.
  • Innoevent.dk – site om Innoevent.
  • Email – jeg opfatter nok emails som den vigtigste kommunikationskanal. Men jeg er ikke sikker på at målgruppen af studerende opfatter det på samme måde. Jeg har på fornemmelsen, at de tjekker Facebook først – og de såkaldt officielle kommunikationskanaler til sidst.

Et interessant problem er at organisationens forestilling om kommunikationskanaler ikke svarer til den studerendes præferencer. Underviseren føler måske at en vigtig meddelelse bør ligge på Fronter. Den studerende forventer at finde sådanne informationer på Facebook.

Organisationen kan beslutte, at den officielle kommunikationskanal er Fronter og email. Men hvis målgruppen bruger andre kommunikationskanaler, så har vi et problem.

Herunder er et eksempel på min annoncering af en forelæsning og ideer til læsning. Fire timer efter har 14 ud af 17 studerende læst mit opslag. Hvis jeg havde brugt den officielle kanal Fronter er det langt fra sikkert, at informationen var nået frem til målgruppen.

En lektion med lektier annonceres på Facebook.
En lektion med lektier annonceres på Facebook.

 

 

Planlægning og gennemførelse af undervisning

Lektoranmodningen skal indeholde afsnit, der viser at man som underviser er i stand til at udvikle, tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb på Erhvervsakademiet. Jeg vil tage udgangspunkt i den konkrete undervisning, som jeg har gennemført i foråret og efteråret 2014.

Men arbejdet med undervisningen begynder længe før underviseren står i klasseværelset. Den enkelte lektion er resultatet af en længere udviklingsproces, hvor semesteret finder sin form.

Undervisningsplanlægningen begynder ofte flere måneder før semesterstart. I efteråret 2013 blev grundlaget lagt til undervisningen, som fulgte i foråret 2014. Den indledende planlægning blev afholdt som seminardage i Odense Zoo.

Den konkrete undervisning er afhængig af en række ydre faktorer:

  •  Lokaler
  • Antal konfrontationstimer
  • Tværfaglige forløb
  • Årshjulet

Vi brugte en flipover som planlægningstavle. Senere blev planerne overført til en blanding af regneark og dokumenter på Google Docs.

 Lego Serious Play blev i planlægningsseminaret brugt som udgangspunkt for diskussioner og refleksioner over lærerrollen og teamsaarbejdet. Modellen viser noget om min holdning til lærerrollen.

Eftersom planlægningen af et semester strækker sig fra ét semester og ind i det næste vil jeg analysere erfaringer fra undervisningen i foråret 2014 – og bruge erfaringerne herfra til forfining af forløb, som afvikles i efteråret 2014.

3. semester – et klart overblik

Alle formodes at kunne finde vej gennem denne labyrint.
Overblik over 3. semester.

Efter læsning af Nancy Bayms tekst om sociale medier som kommunikationskanaler mediterede jeg lidt over kommunikationskanaler og aktører på 3. semester.

Modellen viser, at der en studerende skal have mange bolde i luften – og det skal undervisere og koordinatorer også.

Lærerteamets kommunikationskanaler

Kommunikationskanalerne er en kombination af sociale medier og læringsplatformen Fronter. En klasse har en ekstrem anvendelse af Fronter: hvis der er en nyhed har klassen udvalgt en læser, der distribuerer en besked ud til resten af klassen via Facebook gruppen.

Facebook er det foretrukne kommunikationsmedie. Kort tid efter at en besked ligger på Fronter har de fleste læst den. Vi har tilsyneladende en officiel kommunikationskanal, der ikke bruges så meget som den uofficielle.

Kommunikationskanaler i min undervisning

Som underviser i interaktionsfaget har jeg valgt en kombination af kommunikationskanaler:

  • Facebook – beskedder, som hurtigt skal læses samt sociale initiativer (studierejse mv.)
  • Fronter – officielle informationer, eksamen og aflevering af opgaver, som regel med en aflevering af dagens arbejde efter hver lektion.
  • Github – kodeeksempler ligger her. Vi underviser ikke i Git; men der er en pædagogisk pointe i at arbejde med sikkerhedskopi og versionering i en professionel ramme.

 

Per Thykjær Jensen (MA: IT, interaktionsdesign & multimedie).