Categories
Didaktik

Det Flippede Klasseværelse

"The Flipped Classroom" og Deweys klassiker "How We Think".
“The Flipped Classroom” og Deweys klassiker “How We Think”.

Jonathan Bergmann og Aaron Sams har udviklet modellen the flipped classroom, der pr√¶senteres i bogen af samme navn: “Flip Your Classroom – Reach Every Student in Every Class Every Day” (FYC).

Kort fortalt går modellen ud på at underviseren optager screencasts af sin undervisning. Eleverne skal lære at se videoer uden distraktorer, som Facebook og andre overspringsmuligheder.

“In the flipped classroom, students aquire content on their own time, watching recorded lectures as homework. Then, in stead of listening to lectures, students spend class time completing assignments …” (FYC bagsidetekst).

Bergmann & Sams pr√¶senterer hele forl√łb. En typisk flip lektion ser s√•dan ud:

Atomic 10
Objective: Be able to compare the sizes atoms and ions.
Reference: Video 10; Text: 13.3; Worksheet: Atomic Theory 10. (FYC: 58)

Her ser vi ind i Bermann og Sams pædagogiske maskinrum. Undervisningen opbygges af en treenighed, som består af: video, tekst og selvstændig refleksion. Videoen er studentens lektie.

Bergmann & Sams forudsætter et hjemmearbejde inden undervisningen. Denne forudsætning kan diskuteres.

Video på nettet
I et typisk klassev√¶relse foreg√•r undervisningen ved at en l√¶rer introducerer et emne. Studenten arbejder videre med stoffet og tilegner sig materien ved at afpr√łve principperne.

Den b√¶rende ide i det flippede klassev√¶relse er at der optages en video, som l√¶gges p√• nettet. Studenten kan herefter se videoen hvor hun vil. Og hun kan se den flere gange om n√łdvendigt.

Bergmann & Sams taler ikke for en video, hvor man ser hele klassev√¶relset. De foretr√¶kker screencasts, hvor studenten h√łrer underviserens stemme og ser d√©t som foreg√•r p√• sk√¶rmen eller projektoren.

Det er uklart om disse screencasts foreberedes f√łr undervisningen, eller om undervisningen optages, som den nu engang er.¬† M√•ske er der tale om en kombination.
Screencast med Linux
Bergmann & Sams forholder sig ikke til software. Den professionelle underviser anvender naturligvis med open source og Linux.

I de fleste linux-distributioners repositories kan man finde programmer, som:

  • Desktop recorder – optager et s√•kaldt screencast, dvs. det som sker p√• computerens sk√¶rm sammen med underviserens stemme.
  • OpenShot – videoredigering.

Tekst
S√• l√¶nge skriftsproget har eksisteret har man sikkert anvendt skrevne materialer i undervisningssammenh√¶ng. I antikken l√¶ste man b√łger ved at l√¶se dem h√łjt. Stoffet blev memoret ved hj√¶lp af mnemoteknik.

N√•r man l√¶ser Platons tekster h√łjt, s√• h√łrer man i virkeligheden Platons tale. Antikkens brug af teksterne ligner p√• denne m√•de det flippede klassev√¶relse.

Opgavearket
Ideen med opgavearket er, at man kan udpr√łve forl√łbets faser efter hver undervisningsgang.

Opgavearket kunne ogs√• ligge online, og studenternes svar kunne gemmes i en database; men det er min tilf√łjelse. Bergmann & Sams’ fokus liggger p√• videoen.

Bergmann og Sams anvender opgavearket som en kontrolinstans. Hvis studenterne kan besvare sp√łrgsm√•lene korrekt, s√• har de l√¶rt deres stof. Og s√• er de klar til den nationale test, hvor man gerne vil score h√łjt.

Sådan underviser man måske i skolerne; men på videregående uddannelser virker denne pædagogik en anelse mekanisk. Det betyder ikke, at vi helt skal forkaste opgavearket.

Undervisning på videregående niveau
P√• videreg√•ende niveauer skal opgavearket lede til personlig refleksion over emnet. Bergmann & Sams kan med fordel kombineres med John Deweys klassiker “How We Think” (1909):

“Genuine freedom, in short, is intellectual; it rests in the trained power of thought, in ability to ‘turn things over,’ to judge whether the amount and kind of evidence requisite for decision is at hand, and if not, to tell where and how to seek such evidence” (Dewey 1909: 66 pp.)

Dewey hævder, at den som lever uden at reflektere, er en slave af de ydre omstændigheder. Formålet med videregående undervisning er at udvikle evnen til at tænke selvstændigt.

Form√•let med opgaver b√łr ikke v√¶re kontrol af tilegnelsen af et emne; men derimod at give studenten mulighed for at reflektere over et emne.

Det er tydeligt, at Bergmann & Sams’ p√¶dagogik har r√łdder i en systematisk naturvidenskabelig tradition. Det flippede klassev√¶relse skriver sig ind i amerikanske p√¶dagogiske traditioner.

Elementer fra det flippede klassev√¶relse kan anvendes p√• videreg√•ende niveau. At g√łre screencasts tilg√¶ngelige online er en god ide; men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud?

Internettet som platform for undervisning
Bergmann & Sams fokuserer på treheden videoinstruks, tekst og opgaveark. På world wide web er blogs en oplagt platform for det flippede klasseværelse. I den sammenhæng er WordPress ikke helt tosset. Bloggen åbner for:

  • Tekst
  • Video
  • Opgaver
  • Hyperlinks

Multimusen.dk
I en eller anden forstand har Multimusen v√¶ret et flippet klassev√¶relse siden begyndelsen i 2003. Mit fokus ligger ikke p√• screencasts; men derimod p√• tekster, andres video og hyperlinks. M√•ske skulle jeg overveje screencasts i undervisningen …

Categories
Didaktik

Adjunktplanens dokumentationskrav

Adjunktplanen er et omfattende dokument. Et sted listes krav til dokumentation. Udgangspunktet er at adjunkten skal udstyres med:

  • P√¶dagogiske kompetencer
    • Viden
    • F√¶rdigheder
    • Kompetencer
  • Faglige kompetencer
    • Viden
    • F√¶rdigheder
    • Kompetencer
  • Relationskompetencer
    • Viden
    • F√¶rdigheder
    • Kompetencer

Det ser umiddelbart fornuftigt ud; men hvis alle underpinde til underpindene skal skrives bliver billedet ekstremt kompliceret.

Her er en lille oversigt:

Viden, færdigheder og kompetencer.
Viden, færdigheder og kompetencer.

Hele moletjavsen skal naturligvis dokumenteres. Og det er her problemerne opstår.

Billedet bliver hurtigt uklart, fordi kravene til dokumentation f√łlges af en lang r√¶kke underpinde til underpinde. Man fornemmer, at forfatterne ville ha hver deres fingeraftryk med – uden at t√¶nke over, at nogen faktisk skal skrive det her.

Jeg t√łr ikke t√¶nke p√•, hvordan en database ville se ud, hvis det her var et normaliseringsdiagram.

Men heldigvis er det da sådan, at vi kommer rundt om langt de fleste pinde hver eneste dag på erhvervsakademierne. Og det bliver nok den skrivestrategi jeg vælger.

Som fast tracker skal jeg ikke udarbejde en egentlig adjunktplan; men derimod dokumentere en tilsvarende viden.

– Hvordan g√łr man s√• det?

Den bedste metode er nok et bilag med overskrifter fra diagrammerne. Efterh√•nden som bilaget udfyldes opst√•r dokumentationen af sig selv, og strukturen kommer til automatisk til at ligne en adjunktplan. Noget i den dur vil jeg g√łre.

Categories
Didaktik Multimedia Design

Multimediedesigneruddannelsen designs

Skannet dokument

Flyer designet af Christel Bach til en brandingkampagne ca. 2008. Se kampagnesitet på Way Back Machine.

MyScreenshot3

РMultimediedesigner.dk 2008. Design: Christel Bach. Joomla template v. Per Thykjær Jensen.

Categories
Didaktik

Læsning af to lektoranmodninger

Som indledning til dagens tankeskrivning har jeg skimmet to meget forskellige lektoranmodninger (lad os bare kalde dem hr. X og fru Y) Generelt er genren meget formel.

Del I – didaktiske overvejelser

Man henviser til lovgrundlaget. Fortæller om egne fortræffeligheder som underviser. Begrunder diverse valg med udgangspunkt i didaktiske teoribygninger. Reflekterer over egen læring i den forbindelse.

Hr. X skriver en didaktisk afhandling, der bredt henviser til en lang r√¶kke teoretikere. Den r√łde tr√•d havde jeg sv√¶rt ved at se. Argumentationen ligner noget a la dette:

  • Sartre siger XYZ
  • Konsekvensen for god undervisning er XYZ
  • I min undervisning g√łr jeg XYZ

Argumentationen er “reversed engineering”. Resultatet er altid godt, det g√¶lder bare om at finde argumentet for at det forholder sig s√•dan. L√¶sning af s√•danne tekster kan v√¶re en pr√łvelse, for der er ikke en reel refleksion.

Her ser jeg et generelt problem med lektoranmodningsgenren.

Efter et tilstr√¶kkeligt antal sider oph√łrer skriveprocessen. Hr. X s√¶tter punktum og g√•r videre med dokumentationsdelen. Der er ingen konklusion, hvilket giver fremstillingen en underligt uafsluttet form.

Fru Y har derimod en logisk fremadskridende fort√¶lling, der er forankret i en r√¶kke projekter, artikler, b√łger mv. Erfaringer fra dette arbejde sammenfattes – og der stilles kritiske sp√łrgsm√•l til egen metode. Det er befriende at der s√¶ttes sp√łrgsm√•lstegn ved studerendes l√¶ring i forbindelse med portfolier.

Fru Y f√łger i √łvrigt den klassiske fiskemodel: en indledning der formulerer et problem. S√• en afhandling. Til slut en konkluderende opsamling.

Del II – dokumentation

Som fast tracker kan man ikke henvise til et adjunktforl√łb. I stedet m√• man henvise til den generelle erfaring man har som underviser. Hr. X dokumenterede ved hj√¶lp af et udvidet CV, der n√łje gjorde rede for¬† undervisningsforl√łb.

Metoden er god; men at man har gennemf√łrt et forl√łb med en fin overskrift betyder ikke n√łdvendigvis, at de studerende som deltog fik et godt udbytte af forl√łbet.

Fru Y redeg√łr for en r√¶kke projekter (ISIB) og relaterer disse projekter til didaktisk teori samt til afdelingslederens visioner om den holistiske uddannelse. Hun refererer til sine artikler om emnet – og bruger dermed sine akademiske publikationer som argument for merit.

 

Categories
Didaktik

Efter praktik

Efter et uformelt interview med en gruppe studerende burde modellen for oplevelsen af praktikken se sådan ud:

  1. Perioden hvor man s√łger praktikplads. Overgang fra uddannelse til praksis.
  2. Praktik.
  3. Perioden hvor man vender tilbage til uddannelsen. Opg√łr med afl√¶ring. Refleksion bliver vanskeligt.
Categories
Didaktik

Fra portfolio til praktik

F√łlge 3. semester fra portfolio til internship report. Hermed er der erfaringsbaseret materiale fra de studerende til en analyse.

Tidslinjen ser sådan ud:

  • 3. semester – portfolio skabes.
  • 3. semester – praktikplads findes.
  • 4. semester – praktik afvikles.
  • 4. semester – praktikrapport.

Teknisk set bliver jeg n√łdt til at anvende rapporterne fra F14 – eftersom rapporter fra E14 ikke er tilg√¶ngelige f√łr semesteret n√¶rmer sig en afslutning.

Ide: v√¶lg tre gode rapporter – med portfolio. Ved godkendelse sp√łrg om det er ok at anvende rapport + portfolio i arbejdet med lektoranmodningen.

Hvorfor:

  • Demonstrerer, hvordan (eller rettere: om) studerende “bidrager ‘innovativt’ til en virksomhed”.
  • Indsigt i de erfaringer, som studerende opn√•r i kraft af praktik.
  • B√•de danske og internationale hold.
Categories
Didaktik

Kanaler til kommunikation med studerende

Vores kommunikation med studerende foregår i et stigende omfang på nettet. Selv om Ervhversakademiet kan vedtage, at det er den officielle email og læringsplatformen Fronter, der er den officielle kommunikationskanal, så er billedet langt mere broget.

De sociale medier spiller en stadigt st√łrre rolle. Jeg bruger disse kanaler:

  • Facebook – fora med lukkede grupper for hele uddannelsen eller enkelte klasser. Arrangementer annonceres – og vejledning aftales typisk p√• Facebook. P√• Facebook er der grupper, hvor undervisere kommunikerer med studerende. Lukkede fora, hvor studerende kommunikerer indbyrdes uden underviserne. Halv√•bne fora, hvor hele uddannelsen m√łdes. Der er ogs√• specialiserede fora til begivenheder som Innoevent.
  • Fronter – er den officielle l√¶ringsplatform. Fronter er hverken v√¶rre eller bedre end andre l√¶ringsplatforme; men studenterne bruger det ikke. I en af klasserne aftalte studenterne, at en pige skulle sende vigtige beskedder videre til … Facebook.
  • Skype – kan beskrives som en “internettelefon med video”. I dette semester har jeg brugt skype til kommunikation med kolleger og studerende. Skype er praktisk, n√•r man skal vejlede en studerende i praktik. Som undervisere skal vi visitere praktikvirksomheder – n√•r en studerende befinder sig i Litauen eller Rum√¶nien er Skype meget praktisk.
  • The Howto – mine undervisningsmaterialer er udviklet i WordPress.
  • MMD-Odense – en blog om multimediedesigneruddannelsen.
  • Innoevent.dk – site om Innoevent.
  • Email – jeg opfatter nok emails som den vigtigste kommunikationskanal. Men jeg er ikke sikker p√• at m√•lgruppen af studerende opfatter det p√• samme m√•de. Jeg har p√• fornemmelsen, at de tjekker Facebook f√łrst – og de s√•kaldt officielle kommunikationskanaler til sidst.

Et interessant problem er at organisationens forestilling om kommunikationskanaler ikke svarer til den studerendes pr√¶ferencer. Underviseren f√łler m√•ske at en vigtig meddelelse b√łr ligge p√• Fronter. Den studerende forventer at finde s√•danne informationer p√• Facebook.

Organisationen kan beslutte, at den officielle kommunikationskanal er Fronter og email. Men hvis målgruppen bruger andre kommunikationskanaler, så har vi et problem.

Herunder er et eksempel på min annoncering af en forelæsning og ideer til læsning. Fire timer efter har 14 ud af 17 studerende læst mit opslag. Hvis jeg havde brugt den officielle kanal Fronter er det langt fra sikkert, at informationen var nået frem til målgruppen.

En lektion med lektier annonceres på Facebook.
En lektion med lektier annonceres på Facebook.

 

 

We use cookies - is it ok with you+ more information

Multimusen.dk will set a few cookies from Doubleclick, Google and the Social Media plugins they ay set some cookies.

Close