Endnu mente danskerne, at Dannevirke kunne forsvare landet effektivt; men krigen var på vej. Det må man have vidst i november 1863:
“Den tyske forbundsdag havde allerede den 1. oktober 1863 vedtaget, at besætte Holsten ved en forbundseksekution, for at tvinge Danmark til at overholde Londonaftalerne. Nogle mindre indrømmelser fra dansk side fandt den ikke tilstrækkelige, og i begyndelsen af december bekræftede forbundsdagen beslutningen om at gribe til militær eksekution, og saksiske og hannoveranske forbundstropper blev samlet syd for Elben. Den danske regering besluttede den 17. december at rømme Lauenburg og Holsten uden kamp, og den 23. december indledtes eksekutionen, da forbundstropperne gik over Elben og besatte Altona ved Hamborg. Herfra fortsatte de op gennem Holsten til Rendsborg den 31. december. Besættelsen fik nærmest karakter af en afløsning, idet de danske tropper marcherede nord ud af byerne, samtidig med at forbundstropperne marcherede ind fra syd. Alle steder blev de tyske soldater modtaget med stor begejstring. Augustenborg-hertugen “Friedrich der Achte” fulgte efter tropperne og blev ligeledes modtaget med jubel. Den 30. december lod han sig i Kiel hylde som Slesvig-Holstens hertug.” (Kilde da.wikipedia.org 18.3. 2011)