Categories
1863

Søren Frich

Aarhus blev centrum for dansk jernbaneindustri i 1860-erne. Søren Frich (1827 – 1901) blev en nøgleperson. Han indså, at der måtte være et marked og at Aarhus havde en god beliggenhed i Jylland. Citat:

“Hjemme i Danmark kunne Søren Frich tydeligt se, at de danske jernstøberier stod langt tilbage i forhold til de udenlandske konkurrenter og så her et marked, hvor han kunne udnytte de erfaringer han havde opnået ved sine rejser i udlandet. Allerede under opholdet i England havde Frich luftet planerne om at etablere en virksomhed i Danmark med speciale indenfor støbning og produktion af landbrugsredskaber. På et tidligt tidspunkt efter hjemkomsten til Danmark havde Søren Frich udvalgt det sted, hvor hans nye fabrik skulle ligge. Det var den østjyske by, Århus, der var kommet i Søren Frichs kikkert, idet han havde kendskab til byen fra sin studietid i 1840erne, ligesom byens beliggenhed med et stort opland havde en vis betydning. Ligeledes havde Frich en idé om, at Århus i de kommende år ville blive et centrum for det – på det tidspunkt – endnu ikke eksisterende jyske jernbanenet.” (http://www.jernbanen.dk/fabrik.php?id=16)

I 1863 har Frichs fabrikker ligget lidt uden for Aarhus. På fabrikkerne blev der lavet maskiner til papirproduktion, mejerier, jerbaner og meget mere.

Categories
1863

Anden slesvigske krig

Endnu mente danskerne, at Dannevirke kunne forsvare landet effektivt; men krigen var på vej. Det må man have vidst i november 1863:

“Den tyske forbundsdag havde allerede den 1. oktober 1863 vedtaget, at besætte Holsten ved en forbundseksekution, for at tvinge Danmark til at overholde Londonaftalerne. Nogle mindre indrømmelser fra dansk side fandt den ikke tilstrækkelige, og i begyndelsen af december bekræftede forbundsdagen beslutningen om at gribe til militær eksekution, og saksiske og hannoveranske forbundstropper blev samlet syd for Elben. Den danske regering besluttede den 17. december at rømme Lauenburg og Holsten uden kamp, og den 23. december indledtes eksekutionen, da forbundstropperne gik over Elben og besatte Altona ved Hamborg. Herfra fortsatte de op gennem Holsten til Rendsborg den 31. december. Besættelsen fik nærmest karakter af en afløsning, idet de danske tropper marcherede nord ud af byerne, samtidig med at forbundstropperne marcherede ind fra syd. Alle steder blev de tyske soldater modtaget med stor begejstring. Augustenborg-hertugen “Friedrich der Achte” fulgte efter tropperne og blev ligeledes modtaget med jubel. Den 30. december lod han sig i Kiel hylde som Slesvig-Holstens hertug.” (Kilde da.wikipedia.org 18.3. 2011)

 

Categories
1863

Illustreret Tidende 1860-erne

Illustreret Tidende var et Københavnerblad med illustrerede nyheder.

Aarhus var i 1860-erne kun en mellemstor købstad.  Trods det findes flere billeder fra Aarhus i 1860-erne fra Illustreret Tidende. Sct. Olai marked lå omtrent over for det nuværende Magasin. Hjørnebygningen til højre findes stadig. Nu er der en 7-Eleven kiosk.

Aarhus Sct. Olai Marked (1868)
Aarhus Sct. Olai Marked (1868)

På vej fra Aarhus passerede H.C. Andersen dampskibet Gerda. Ministeren, der skulle indvie den nye banegård var om bord. Søen var hård, bølger slog ind over “Gerda”. Andersen tilbagte nogle dage på godset Frijsenborg sommeren 1863. Jernbanen var det store teknologiske fremskridt. Andersen digter om jernbanen i “Jylland Mellem Tvende Have”.

Aarhus Banegård 1862
Aarhus Banegård (1863)
Categories
1863

Hansen-Reistrup

Kunstneren Hansen-Reistrup er født i Århus 1863. Står for en række monumentale udsmykninger, bl.a. i frimurerlogen, Christiansgade. Død: 1929.

Categories
1863

Mediawicki

Det kunne være spændende at udvikle 1863 materialet med en wicki, hvor medlemmer opfordres til at skrive via CG. Opgaven er: hvor tæt kan vi komme på en begivenhed, der skete for 150 år siden? Kan vi bruge “crowdsourcing” som metode i en afgrænset kreds af medlemmer af L.506?

Hvordan samler vi stumperne? Måske via en wicki, der i slutfasen redigeres sammen til en bog eller et hæfte. Men den traditionelle wicki er meget sårbar. Jeg mistede fx et større arbejde på Computerscience wicierne fordi nogen folk, der sælger potensfremmende midler hackede med en robot, der overskrev sider hvert andet minut. En helt åben wicki er en dårlig idé, selv om det tilsyneladende virker for Wickipedia.

Krav til wickien:

  • Anonyme skribenter skal afvises
  • Redaktører skal kunne godkendes
  • Redaktører skal muligvis have et lille kursus i at anvende wickien – og i at skrive i det offentlige rum som internettet nu engang er.

Mediawicki ser ud til at leve op til vores behov. Den virker via php og er open source. Brugerrettigheder kan administreres. Mediawicki er FOSS og virker via PHP.

Categories
1863

H.C. Andersen og Aarhus

H.C. Andersens sang om Jylland taler om “dampdragen” lokomotivet, som “snart flyve vil”. Det flyvende damplokomotiv har vi endnu til gode. Sangen har været relativt ny i 1863. Sangen giver indtryk af den teknologiske udvikling i 1860-erne, hvor jernbaner blev anlagt i Jylland.

Jylland mellem tvende have

Jylland mellem tvende have
som en runestav er lagt,
runerne er kæmpegrave
inde midt i skovens pragt,
og på heden alvorsstor,
her, hvor ørknens luftsyn –
ørknens luftsyn bor.

Jylland, du er hovedlandet,
højland med skov-ensomhed!
Vildt i vest med klittag sandet
løfter sig i bjerges sted.
Østersø og Nordhavs vand
favnes over Skagens –
over Skagens sand.

Heden, ja, man tror det næppe,
men kom selv, bese den lidt:
lyngen er et pragtfuldt tæppe,
blomster myldre milevidt.
Skynd dig, kom! om føje år
heden som en kornmark –
som en kornmark står.

Mellem rige bøndergårde
snart dampdragen flyve vil,
hvor nu Loke sine hjorde
driver, skove vokse til.
Briten flyver over hav,
gæster her prins Hamlets –
her prins Hamlets grav.

Jylland mellem tvende have
som en runesten er lagt,
fortid mæle dine grave,
fremtid folder ud din magt,
havet af sit fulde bryst
synger højt om Jyllands –
højt om Jyllands kyst.

(H. C. Andersen, 1859)

 

Aarhus 1863

H.C. Andersen var i Århus i flere omgange, hans dagbøger om Århus. Om 1863 kan man læse:

Dagbogen 22. juni 1863

Fra den 20 juni 1863 til den 7 juli 1863 opholdt H.C. Andersen sig på Glorup.
“…Mandag 22. Igjen Brev og Vers sendt til Gjennemlæsning. Sendt Brev med Portrætkort til Bertha Murjahn ved Aarhuus og Brev til den pseudonyme Dame Hildegard Holme ved Aarhus…”

Dagbogen 8-19. juli 1863

Ophold på Frijsenborg ved Århus fra 8.7.1863 – 19.07.1863
Madam Reck, Enke efter en Kjøbmand i Slagelse og der i KIosteret, hun skulde til Korsøer og først under Samsøe, sagde hun, det varer længe før vi komme til Korsøer, hun var gaaet feil ombord. Capitainen lovede hende fri Reise frem og tilbage, hun skulde ovematte ombord og saa bar hun sin Skjæbne. Paa Skibsbroen i Aarhuus hilsede Kjøbmand Lisberg paa mig.

En Vogn fra Frisenborg ventede, vi kom til Aarhuus lidt før fire og henimod halv syv var jeg paa Frisenborg, hvor jeg traf Læssøe med Kone, Søn og Svigermoder. Spiiste til Middag og gik tidlig tilsengs….”

Torsdag 9 Fik Brev fra en ung Pige der skrev Vers og et meget ulykkeligt Brev fra den stakkels Høier, der er i en meget forladt Tilstand, men hvad skal jeg kunde gjøre, her
bede om Hjælp hvor jeg er første Gang kan jeg ikke. Var forstemt. Kjørt en Tour gjennem de store Skove. Efter Bordet gik Grevinden Fru Læssøe og jeg til Skoven hvor Familie Gravstedet er. I en aaben Høi, hvor vi gik ind staaer den afdøde Greves Kiste, der skal ogsaa Enken begraves og da Høien lukkes, Døren overgroes med Roser. Grevinden fortalte om et Besøg i Gravkjælderen under Fru Kirke og at de havde aabnet en Friis s Kiste, den Pragt han laae i. Hun fortalte om en stakkels rusisk Qvinde i Aarhuus, der i mange Aar var behandlet som gal; hun havde fortalt det til St Aubin der havde i sidste Folkecalender skrevet derom. Læst om Aftenen Begyndelsen af I Spanien. Deiligt Veir…”

“Fredag 10…Her var til Middag Provst Boesen med Kone fra Aarhuus,….”

“Mandag 13…Grevinden og Børnene toge til Aarhuus for at bade i Havet, de ere her Klokken 12 til Middag…”.
“Søndag 19…… Thielemann fulgte med til Aarhuus. Ombord fik jeg Besøg af Etatsraad Willemoes med Datter. Groth gav mig sin Kahyt, sad der under hele Resen; vi havde Nordvesten Vind, der slog nogle Søer op paa Fartøiet; det var ikke videre godt Veir, jeg turde ikke gaae ned at spise til Middag. Det lille Dampskib Gerda gik forbi og fik mange Søer over sig. Indenrigs Minister Lehmann var ombord, han skal imorgen aabne Jernbanen fra Aarhuus til Viborg. Kl 4½ var vi i Korsøer. Jeg ventede til 1/2 6 der kom ingen Vogn, jeg vilde til at bestille Extrapost, da jeg erfarede Vognen var der, men Jørgen havde ikke seet at Dampskibet kom. Fru Bille, Redacteurens Kone var i Korsøer kommet om Morgenen og ventede paa en Veninde der var om Morgenen svippet over til Nyborg. Fru Bille fik mine Roser. I Skjælskjør tog vi Fru Dunloup i Vognen og kom Kl 8 til Basnæs. / Fruen ikke rask.

Categories
1863

Jernbaner 1863

Her er et foto af banegården i Aarhus fra 1862.

1862 (4/9) Århus-  Randers (JFJ)
1863 (21/7) Langå-  Viborg (JFJ)

(Kilde) Oplysningerne bør eftertjekkes.

Aarhus Banegård 1862
Aarhus Banegård 1862

Her er et foto af banegården i Aarhus fra 1862.