Topic: Dansk

🇩🇰 Danske artikler og tutorials.

  • Projektbeskrivelse I

    Lige nu handler det om at få projektbeskrivelsen på plads. Det foreløbige forskningsspørgsmål er:

    • Hvilken viden og hvilke kompetencer kræves for at udvikle best practise WordPress løsninger.

    Sådan et spørgsmål kan ikke sige alt, selv om det er ambitionen. Hvad betyder “best practise” egentlig? Ideen er at undersøge, hvordan virksomhederne anvender WordPress i praksis – og at undersøge, hvordan man kan integrere WordPress med andre framewors (læs: Nodejs, SASS, Github etc. etc.)

  • Research WordPress

    Her er det første indlæg i forskerbloggen om forsknings- og udviklingsprojektet “Det skal du vide om WordPress”.

  • Det Flippede Klasseværelse

    Det Flippede Klasseværelse

    "The Flipped Classroom" og Deweys klassiker "How We Think".
    “The Flipped Classroom” og Deweys klassiker “How We Think”.

    Jonathan Bergmann og Aaron Sams har udviklet modellen the flipped classroom, der præsenteres i bogen af samme navn: “Flip Your Classroom – Reach Every Student in Every Class Every Day” (FYC).

    Kort fortalt går modellen ud på at underviseren optager screencasts af sin undervisning. Eleverne skal lære at se videoer uden distraktorer, som Facebook og andre overspringsmuligheder.

    “In the flipped classroom, students aquire content on their own time, watching recorded lectures as homework. Then, in stead of listening to lectures, students spend class time completing assignments …” (FYC bagsidetekst).

    Bergmann & Sams præsenterer hele forløb. En typisk flip lektion ser sådan ud:

    Atomic 10
    Objective: Be able to compare the sizes atoms and ions.
    Reference: Video 10; Text: 13.3; Worksheet: Atomic Theory 10. (FYC: 58)

    Her ser vi ind i Bermann og Sams pædagogiske maskinrum. Undervisningen opbygges af en treenighed, som består af: video, tekst og selvstændig refleksion. Videoen er studentens lektie.

    Bergmann & Sams forudsætter et hjemmearbejde inden undervisningen. Denne forudsætning kan diskuteres.

    Video på nettet
    I et typisk klasseværelse foregår undervisningen ved at en lærer introducerer et emne. Studenten arbejder videre med stoffet og tilegner sig materien ved at afprøve principperne.

    Den bærende ide i det flippede klasseværelse er at der optages en video, som lægges på nettet. Studenten kan herefter se videoen hvor hun vil. Og hun kan se den flere gange om nødvendigt.

    Bergmann & Sams taler ikke for en video, hvor man ser hele klasseværelset. De foretrækker screencasts, hvor studenten hører underviserens stemme og ser dét som foregår på skærmen eller projektoren.

    Det er uklart om disse screencasts foreberedes før undervisningen, eller om undervisningen optages, som den nu engang er.  Måske er der tale om en kombination.
    Screencast med Linux
    Bergmann & Sams forholder sig ikke til software. Den professionelle underviser anvender naturligvis med open source og Linux.

    I de fleste linux-distributioners repositories kan man finde programmer, som:

    • Desktop recorder – optager et såkaldt screencast, dvs. det som sker på computerens skærm sammen med underviserens stemme.
    • OpenShot – videoredigering.

    Tekst
    Så længe skriftsproget har eksisteret har man sikkert anvendt skrevne materialer i undervisningssammenhæng. I antikken læste man bøger ved at læse dem højt. Stoffet blev memoret ved hjælp af mnemoteknik.

    Når man læser Platons tekster højt, så hører man i virkeligheden Platons tale. Antikkens brug af teksterne ligner på denne måde det flippede klasseværelse.

    Opgavearket
    Ideen med opgavearket er, at man kan udprøve forløbets faser efter hver undervisningsgang.

    Opgavearket kunne også ligge online, og studenternes svar kunne gemmes i en database; men det er min tilføjelse. Bergmann & Sams’ fokus liggger på videoen.

    Bergmann og Sams anvender opgavearket som en kontrolinstans. Hvis studenterne kan besvare spørgsmålene korrekt, så har de lært deres stof. Og så er de klar til den nationale test, hvor man gerne vil score højt.

    Sådan underviser man måske i skolerne; men på videregående uddannelser virker denne pædagogik en anelse mekanisk. Det betyder ikke, at vi helt skal forkaste opgavearket.

    Undervisning på videregående niveau
    På videregående niveauer skal opgavearket lede til personlig refleksion over emnet. Bergmann & Sams kan med fordel kombineres med John Deweys klassiker “How We Think” (1909):

    “Genuine freedom, in short, is intellectual; it rests in the trained power of thought, in ability to ‘turn things over,’ to judge whether the amount and kind of evidence requisite for decision is at hand, and if not, to tell where and how to seek such evidence” (Dewey 1909: 66 pp.)

    Dewey hævder, at den som lever uden at reflektere, er en slave af de ydre omstændigheder. Formålet med videregående undervisning er at udvikle evnen til at tænke selvstændigt.

    Formålet med opgaver bør ikke være kontrol af tilegnelsen af et emne; men derimod at give studenten mulighed for at reflektere over et emne.

    Det er tydeligt, at Bergmann & Sams’ pædagogik har rødder i en systematisk naturvidenskabelig tradition. Det flippede klasseværelse skriver sig ind i amerikanske pædagogiske traditioner.

    Elementer fra det flippede klasseværelse kan anvendes på videregående niveau. At gøre screencasts tilgængelige online er en god ide; men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud?

    Internettet som platform for undervisning
    Bergmann & Sams fokuserer på treheden videoinstruks, tekst og opgaveark. På world wide web er blogs en oplagt platform for det flippede klasseværelse. I den sammenhæng er WordPress ikke helt tosset. Bloggen åbner for:

    • Tekst
    • Video
    • Opgaver
    • Hyperlinks

    Multimusen.dk
    I en eller anden forstand har Multimusen været et flippet klasseværelse siden begyndelsen i 2003. Mit fokus ligger ikke på screencasts; men derimod på tekster, andres video og hyperlinks. Måske skulle jeg overveje screencasts i undervisningen …

  • Adjunktplanens dokumentationskrav

    Adjunktplanen er et omfattende dokument. Et sted listes krav til dokumentation. Udgangspunktet er at adjunkten skal udstyres med:

    • Pædagogiske kompetencer
      • Viden
      • Færdigheder
      • Kompetencer
    • Faglige kompetencer
      • Viden
      • Færdigheder
      • Kompetencer
    • Relationskompetencer
      • Viden
      • Færdigheder
      • Kompetencer

    Det ser umiddelbart fornuftigt ud; men hvis alle underpinde til underpindene skal skrives bliver billedet ekstremt kompliceret.

    Her er en lille oversigt:

    Viden, færdigheder og kompetencer.
    Viden, færdigheder og kompetencer.

    Hele moletjavsen skal naturligvis dokumenteres. Og det er her problemerne opstår.

    Billedet bliver hurtigt uklart, fordi kravene til dokumentation følges af en lang række underpinde til underpinde. Man fornemmer, at forfatterne ville ha hver deres fingeraftryk med – uden at tænke over, at nogen faktisk skal skrive det her.

    Jeg tør ikke tænke på, hvordan en database ville se ud, hvis det her var et normaliseringsdiagram.

    Men heldigvis er det da sådan, at vi kommer rundt om langt de fleste pinde hver eneste dag på erhvervsakademierne. Og det bliver nok den skrivestrategi jeg vælger.

    Som fast tracker skal jeg ikke udarbejde en egentlig adjunktplan; men derimod dokumentere en tilsvarende viden.

    – Hvordan gør man så det?

    Den bedste metode er nok et bilag med overskrifter fra diagrammerne. Efterhånden som bilaget udfyldes opstår dokumentationen af sig selv, og strukturen kommer til automatisk til at ligne en adjunktplan. Noget i den dur vil jeg gøre.

  • HTML Kickstart og PHP

    HTML Kickstart wireframe
    HTML Kickstart wireframe

    HTML Kickstart (http://99lime.com) giver et framework til hurtig udvikling af html. Siderne kan konverteres til .php sådan:

    • Gem din fil som minfil.php
    • Herefter kan kode genbruges ved includes.

    Det kan være en god ide at lave en skitse over din side, således at du får en ide om, hvad du vil udvikle.

    Husk at en række = 12 kolonner.

  • Multimediedesigneruddannelsen designs

    Skannet dokument

    Flyer designet af Christel Bach til en brandingkampagne ca. 2008. Se kampagnesitet på Way Back Machine.

    MyScreenshot3

    – Multimediedesigner.dk 2008. Design: Christel Bach. Joomla template v. Per Thykjær Jensen.

  • Stilarter

    Hvis du vil bruge en stilart, skal du  vide, hvad det er stilarten bryder med. Nedbryd fortidens kedsommeligheder – og gør hvad du vil.

  • Læsning af to lektoranmodninger

    Som indledning til dagens tankeskrivning har jeg skimmet to meget forskellige lektoranmodninger (lad os bare kalde dem hr. X og fru Y) Generelt er genren meget formel.

    Del I – didaktiske overvejelser

    Man henviser til lovgrundlaget. Fortæller om egne fortræffeligheder som underviser. Begrunder diverse valg med udgangspunkt i didaktiske teoribygninger. Reflekterer over egen læring i den forbindelse.

    Hr. X skriver en didaktisk afhandling, der bredt henviser til en lang række teoretikere. Den røde tråd havde jeg svært ved at se. Argumentationen ligner noget a la dette:

    • Sartre siger XYZ
    • Konsekvensen for god undervisning er XYZ
    • I min undervisning gør jeg XYZ

    Argumentationen er “reversed engineering”. Resultatet er altid godt, det gælder bare om at finde argumentet for at det forholder sig sådan. Læsning af sådanne tekster kan være en prøvelse, for der er ikke en reel refleksion.

    Her ser jeg et generelt problem med lektoranmodningsgenren.

    Efter et tilstrækkeligt antal sider ophører skriveprocessen. Hr. X sætter punktum og går videre med dokumentationsdelen. Der er ingen konklusion, hvilket giver fremstillingen en underligt uafsluttet form.

    Fru Y har derimod en logisk fremadskridende fortælling, der er forankret i en række projekter, artikler, bøger mv. Erfaringer fra dette arbejde sammenfattes – og der stilles kritiske spørgsmål til egen metode. Det er befriende at der sættes spørgsmålstegn ved studerendes læring i forbindelse med portfolier.

    Fru Y føger i øvrigt den klassiske fiskemodel: en indledning der formulerer et problem. Så en afhandling. Til slut en konkluderende opsamling.

    Del II – dokumentation

    Som fast tracker kan man ikke henvise til et adjunktforløb. I stedet må man henvise til den generelle erfaring man har som underviser. Hr. X dokumenterede ved hjælp af et udvidet CV, der nøje gjorde rede for  undervisningsforløb.

    Metoden er god; men at man har gennemført et forløb med en fin overskrift betyder ikke nødvendigvis, at de studerende som deltog fik et godt udbytte af forløbet.

    Fru Y redegør for en række projekter (ISIB) og relaterer disse projekter til didaktisk teori samt til afdelingslederens visioner om den holistiske uddannelse. Hun refererer til sine artikler om emnet – og bruger dermed sine akademiske publikationer som argument for merit.

     

  • Efter praktik

    Efter et uformelt interview med en gruppe studerende burde modellen for oplevelsen af praktikken se sådan ud:

    1. Perioden hvor man søger praktikplads. Overgang fra uddannelse til praksis.
    2. Praktik.
    3. Perioden hvor man vender tilbage til uddannelsen. Opgør med aflæring. Refleksion bliver vanskeligt.
  • Kanaler til kommunikation med studerende

    Vores kommunikation med studerende foregår i et stigende omfang på nettet. Selv om Ervhversakademiet kan vedtage, at det er den officielle email og læringsplatformen Fronter, der er den officielle kommunikationskanal, så er billedet langt mere broget.

    De sociale medier spiller en stadigt større rolle. Jeg bruger disse kanaler:

    • Facebook – fora med lukkede grupper for hele uddannelsen eller enkelte klasser. Arrangementer annonceres – og vejledning aftales typisk på Facebook. På Facebook er der grupper, hvor undervisere kommunikerer med studerende. Lukkede fora, hvor studerende kommunikerer indbyrdes uden underviserne. Halvåbne fora, hvor hele uddannelsen mødes. Der er også specialiserede fora til begivenheder som Innoevent.
    • Fronter – er den officielle læringsplatform. Fronter er hverken værre eller bedre end andre læringsplatforme; men studenterne bruger det ikke. I en af klasserne aftalte studenterne, at en pige skulle sende vigtige beskedder videre til … Facebook.
    • Skype – kan beskrives som en “internettelefon med video”. I dette semester har jeg brugt skype til kommunikation med kolleger og studerende. Skype er praktisk, når man skal vejlede en studerende i praktik. Som undervisere skal vi visitere praktikvirksomheder – når en studerende befinder sig i Litauen eller Rumænien er Skype meget praktisk.
    • The Howto – mine undervisningsmaterialer er udviklet i WordPress.
    • MMD-Odense – en blog om multimediedesigneruddannelsen.
    • Innoevent.dk – site om Innoevent.
    • Email – jeg opfatter nok emails som den vigtigste kommunikationskanal. Men jeg er ikke sikker på at målgruppen af studerende opfatter det på samme måde. Jeg har på fornemmelsen, at de tjekker Facebook først – og de såkaldt officielle kommunikationskanaler til sidst.

    Et interessant problem er at organisationens forestilling om kommunikationskanaler ikke svarer til den studerendes præferencer. Underviseren føler måske at en vigtig meddelelse bør ligge på Fronter. Den studerende forventer at finde sådanne informationer på Facebook.

    Organisationen kan beslutte, at den officielle kommunikationskanal er Fronter og email. Men hvis målgruppen bruger andre kommunikationskanaler, så har vi et problem.

    Herunder er et eksempel på min annoncering af en forelæsning og ideer til læsning. Fire timer efter har 14 ud af 17 studerende læst mit opslag. Hvis jeg havde brugt den officielle kanal Fronter er det langt fra sikkert, at informationen var nået frem til målgruppen.

    En lektion med lektier annonceres på Facebook.
    En lektion med lektier annonceres på Facebook.

     

     

  • Planlægning og gennemførelse af undervisning

    Lektoranmodningen skal indeholde afsnit, der viser at man som underviser er i stand til at udvikle, tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb på Erhvervsakademiet. Jeg vil tage udgangspunkt i den konkrete undervisning, som jeg har gennemført i foråret og efteråret 2014.

    Men arbejdet med undervisningen begynder længe før underviseren står i klasseværelset. Den enkelte lektion er resultatet af en længere udviklingsproces, hvor semesteret finder sin form.

    Undervisningsplanlægningen begynder ofte flere måneder før semesterstart. I efteråret 2013 blev grundlaget lagt til undervisningen, som fulgte i foråret 2014. Den indledende planlægning blev afholdt som seminardage i Odense Zoo.

    Den konkrete undervisning er afhængig af en række ydre faktorer:

    •  Lokaler
    • Antal konfrontationstimer
    • Tværfaglige forløb
    • Årshjulet

    Vi brugte en flipover som planlægningstavle. Senere blev planerne overført til en blanding af regneark og dokumenter på Google Docs.

     Lego Serious Play blev i planlægningsseminaret brugt som udgangspunkt for diskussioner og refleksioner over lærerrollen og teamsaarbejdet. Modellen viser noget om min holdning til lærerrollen.

    Eftersom planlægningen af et semester strækker sig fra ét semester og ind i det næste vil jeg analysere erfaringer fra undervisningen i foråret 2014 – og bruge erfaringerne herfra til forfining af forløb, som afvikles i efteråret 2014.

Enable Notifications OK No thanks

We use cookies - more information

Multimusen.dk will set a few cookies from Doubleclick, Google and the Social Media plugins they ay set some cookies. Some of my pages use APIs - such as YouTube, LinkedIn, Google Fonts, Google Maps, Mapbox, Spotify, Jetpack, Twitter, Facebook &c.. Such plugins may set the odd cookie.

Close