Som indledning til dagens tankeskrivning har jeg skimmet to meget forskellige lektoranmodninger (lad os bare kalde dem hr. X og fru Y) Generelt er genren meget formel.

Del I – didaktiske overvejelser

Man henviser til lovgrundlaget. Fortæller om egne fortræffeligheder som underviser. Begrunder diverse valg med udgangspunkt i didaktiske teoribygninger. Reflekterer over egen læring i den forbindelse.

Hr. X skriver en didaktisk afhandling, der bredt henviser til en lang række teoretikere. Den røde tråd havde jeg svært ved at se. Argumentationen ligner noget a la dette:

• Sartre siger XYZ
• Konsekvensen for god undervisning er XYZ
• I min undervisning gør jeg XYZ

Argumentationen er “reversed engineering”. Resultatet er altid godt, det gælder bare om at finde argumentet for at det forholder sig sådan. Læsning af sådanne tekster kan være en prøvelse, for der er ikke en reel refleksion.

Her ser jeg et generelt problem med lektoranmodningsgenren.

Efter et tilstrækkeligt antal sider ophører skriveprocessen. Hr. X sætter punktum og går videre med dokumentationsdelen. Der er ingen konklusion, hvilket giver fremstillingen en underligt uafsluttet form.

Fru Y har derimod en logisk fremadskridende fortælling, der er forankret i en række projekter, artikler, bøger mv. Erfaringer fra dette arbejde sammenfattes – og der stilles kritiske spørgsmål til egen metode. Det er befriende at der sættes spørgsmålstegn ved studerendes læring i forbindelse med portfolier.

Fru Y føger i øvrigt den klassiske fiskemodel: en indledning der formulerer et problem. Så en afhandling. Til slut en konkluderende opsamling.

Del II – dokumentation

Som fast tracker kan man ikke henvise til et adjunktforløb. I stedet må man henvise til den generelle erfaring man har som underviser. Hr. X dokumenterede ved hjælp af et udvidet CV, der nøje gjorde rede for  undervisningsforløb.

Metoden er god; men at man har gennemført et forløb med en fin overskrift betyder ikke nødvendigvis, at de studerende som deltog fik et godt udbytte af forløbet.

Fru Y redegør for en række projekter (ISIB) og relaterer disse projekter til didaktisk teori samt til afdelingslederens visioner om den holistiske uddannelse. Hun refererer til sine artikler om emnet – og bruger dermed sine akademiske publikationer som argument for merit.