På arbejdet bruger jeg pt. en kanban med gule lapper. I stedet for at smide dem ud gemmer jeg lapperne uge for uge. Resultatet er en slags logbog – eller “donelog”.

Forfatteren # anbefaler at rydde listen “i dag” når dagen er slut. Hvis den stadig er fyldt med “todo” ting – så bør WIP begrænses til et antal, der er håndterbart.

Han mener at menneskets hjerne falder til ro, når man får visualieret at arbejdet er vel udført. Måske har han ret. Samme forfatter foreslår at datere sedlerne. Så kan man se, hvad der passerer gennem arbejdskanbanen.

I traditionel kanban prøver man at begrænse visse faser, således at man ikke overbelaster systemet. Fx kan der stå “Todo (3)”. Det betyder, at der højst må være 3 opgaver i todolisten ad gangen. Antallet er afhængigt af hvad man nu engang kan håndtere.

Hvis man har relativt ensartede opgaver, er det måske en god ide at begrænse antallet af opgaver. Men som underviser er opgavernes omfang ofte vanskeligt at forudsige. Som regel har man mange bolde i luften.

Under alle omstændigheder bør min kanban anvende en log – så man kan følge projektets udvikling.