Litteraturen (aflevering 18.9. 2011)

I denne aflevering vil jeg diskutere de dele af peensum, der ser ud til at være relevant. Denne indledende sondering danner basis for valg af metode senere.

Pensum ser sådan ud:

  • Nielsen 2-3 (Klassiker – den heuristiske analyse kan være brugbar i udviklingen, måske suppleret med andre artikler fra useit.com. Måske er der noget brugbart i Kap. 6, der handler om design for handicappede)
  • Tognazzini (billig bruger test? Den tar’ jeg…)
  • Schneiderman 3, 4, 11 (Four Pillars, 4: nogle af ideerne kan omsættes til astmadagbogen. 11: Evaluation – alt sammen anvendeligt som inspiration til en brugertest.)
  • Obendorfethal (participatory design er en vanskelig disciplin. Ideelt burde jeg samle et hold astmadagbogsskrivere; men det kan i sig selv være vanskeligt. )
  • Greenbaum (fin sondring praksis / teori; men teksten kan måske undværes)
  • Jepsen – fin tekst om dagbogsskrivning. Min egen praksis er baseret på Eva Tverskov, Aleister Crowley og C.G. Jung. Dertil kommer min blog (2006-), der er dagbogsagtige noter om hacks på min linuxserver mv.
  • Clement – participatory design. (At inddrage brugeren i udviklingen er en god ide. Igen en række praktiske råd)

Et hurtigt kig i pensum antyder, at vi skal:

  • udvikle “participatory” eller “brugervenligt” (så der skal vel findes en vej, der er farbar i praksis inden for den givne tidsramme)
  • i praksis skal der være en fungerende prototype
  • En testmetode skal konstrueres
  • Test
  • Ændringer (iterativt)

Pensum kan suppleres med:

  1. O’Reilly “PHP Cookbook” (2002) – gammel klassiker, selv om den har mere end et par årtusinder på bagen, så er bogen en god inspirationskilde.
  2. Brazell, Aaron: “Wordpress Bible” (2010) – bøger der vil alt er ofte problematiske; men omvendt kan det ikke udelukkes at der står noget fornuftigt om udvikling af templates, widgets og plugins.

Dertil kommer linksamlingen, som jeg ikke vil kommentere yderligere i denne omgang. Klik på links i menuen til venstre…

Sammenfatning
Webløsningen skal udvikles i det PHP-baserede bloggingsystem WordPress. Her får jeg brug for en god kilde, der beskriver arkitekturen bag WordPress. Jeg formoder, at man kan finde en sådan beskrivelse på WordPress “Codex”, dvs. den omfattennde dokumentation af WordPress. Med hensyn til brugertest vil jeg (på nuværende tidspunkt) anvende Nielsens heuristik – dvs. i vid udstrækning anvende web standarder – samt cognitive walkthroughs.

Som testmetode er eksperttest i første omgang mest oplagt. Men jeg vil da begynde med at kigge på Tognazzinis ideer til hurtig brugertest – måske er der her nogle gode praktiske råd.

Et vigtigt aspekt er dagbogsskrivning. Traditionelt er dagbogen et privat dokument, der som udgangspunkt ikke er til offentliggørelse. Forfattere som H.C. Andersen har nok haft en ide om at deres dagbøger potentielt kunne være interessante for en eftertid. Men i forfatterens levetid var dagbøgerne som udgangspunkt private. Gennem historien har præster fx ført en Liber Daticus, der kunne fortælle stort og småt om begivenheder i sognet. Sådanne skrifter var næppe tænkt som helt private skrifter. Videnskabsmandens logbog var til gengæld et videnskabeligt dokument, der kunne dokumentere en proces.

Med Habermass kunne man sige, at det moderne menneske sondrer mellem det private og det offentlige. En udviklingsdagbog ligger afgjort i den offentlige sfære.