The Front Trends Conference in Warsaw 2017 focused on front end development.
- Front Trends, Warsaw 2017
- Speakers
- Videos on YouTube. (We’re waiting for the 2017 videos …)
The WordPress themes from 2010 – 2017. Copies of the screenshot.png file in the theme folder.
With a canvas you can animate your page. You can use images or draw geometric figures on the canvas. Here are some tutorials for canvas animation.
Parallax Effect ( Multilayer animation )
The following presentation is not strictly JavaScript but a sum up of a bunch of animation methods for the web:
Jeg skal til at udvikle spil som apps i Corona. Her får jeg brug for animationer. I Corona animeres via såkaldte spritesheets; men hvordan laver man dem?
Der findes en række programmer, som automatisk kan fremstille spritesheets. I Adobe Flash kan animationer fx eksporteres som sprite sheets.
Jeg har en teori om at man kan gøre det samme via Image Magicks kommando montage. Det viste sig at være rigtigt – og meget enkelt.
Brug montage ca. sådan:
# montage monster{1,2,3,4}.png -background transparent monsterDance2.png
Sådanne designs kan vises i bredformat; men der er intet til hinder for at de forskellige tilstande blot bises som en lodret søjle i “block” display.
Herunder samme div-tags vist i et lodret design (Itten har ikke levet helt forgæves…):
I tilstanden mellem drøm og vågen så jeg, at div-tags ville være bedre end tabeller, når man skal gestalte et design af firkanter til PC og mindre mobile skærme. Det handler om float og display block på små skærme.
En lille skærm kan vise en kanban lodret – der scrolles op og ned. Måske også til højre og venstre når man skal gå fra story til sprint (i et scrum-inspireret design). Drømmen konkluderer tilsyneladende at div er bedre end table.
Farverne styres via CSS klasser, der igen genereres af PHP. Koderne kunne være:
I drømmen lavede jeg en papirsprototypetest og bad brugerne om at klikke på firkanterne. De skulle sige, hvad der ideelt ville ske, når man klikker på en firkant. Forudsætningen var, at brugeren introduceres for kanban først.
Der var også noget om wireframe for placering af knappper på firkanterne; men den del af drømmen husker jeg ikke tydeligt. Vistnok noget med at man klikkede på firkanten for at komme ind til en editeringsmenu.
Test af et ny filter til Sony A290. Kontraster er markant forbedrede; men billedet bliver mørkere. Normalt bruges filteret til at dæmpe en lidt for lys himmel med hvide skyer eller til at fjerne reflekser på metal eller vandoverflader.
Aarhus seen from my kitchen window, a set on Flickr.
Prøver at dele en billedserie fra Flickr til WordPress.
Analytisk begrebsapparat
I det følgende præsenteres modeller til analyse af digital kommunikation via sociale medier. Begrebsapparatet anvendes eksperimentelt på websitet pointblog.dk.
Om Laswells model
John Fiske præsenterer en række klassiske kommunikationsmodeller i “Introduction to Communication Studies” (Fiske “Introduction to Communication” 1982). Laswells meget enkle model danner grundlag for en lang række senere modeller: Laswells model er procesbaseret og lineær. Receptionen af modellen beskrives sådan:
“Most mass-communication research has implicitly followed this model. The work on institutions and their processes, on the producers of communication, on the audience and how it is affected, clearly derives from a process-based linear model.” (Fiske 1982: 31)
Laswells model stiller følgende spørgsmål:
“implicit, indbefattet uden udtrykkelig at være nævnt, underforstået. Modsat eksplicit.” (Gyldendal: “Den Store Danske åbne Encyklopædi”)
Laswell dekonstruereret
Hvordan kan vi analysere kommunikationen i et Web 2.0 produkt som pointblog [websiden er nedlagt, red.]? Det kunne være fristende at analysere et site med en traditionel kommunikationsmodel – selv om det måske er uklogt.
Laswells model kan oversættes til dansk:
Men pointbloggen afslører straks en mangel ved Laswells model. Den er jo beregnet til at analysere budskaber sendt fra én afsender til en entydig modtager (eller modtagergruppe). Problemet bliver tydeligt, når man skal definere “hvem”. For hvem kan afsenderen være?
I et Web 2.0 univers bliver afsenderen hurtigt aldeles uklar.
Når vi ikke helt kan sige “hvem” bliver det vanskeligt at definere “siger hvad”. For stemmerne er Legio (mange). Igen må der sondres:
Til gengæld er “i hvilken kanal” mere klar: http://www.pointblog.dk er sitets URI. Kanalen er altså et website på word wide web. Eller rettere: sådan kunne det godt se ud. For det viser sig hurtigt, at pointblog.dk er et sted, hvor man optjener point til pointshop.dk. Points tjent via blogging kan altså omsættes til varer. Det, som lignede et socialt bloggingsite, kan demaskeres til at være en slet skjult reklamefidus.
Laswell spørger så, hvem der tales til. Det kan man heller ikke sige med sikkerhed. For vi ved jo ikke hvad de taler om; men vi kan konstatere at nogen svarer tilbage. Der er liv på den anden side…
Tilbage står “Med hvilken effekt”. Her kan man svare klart: den der taler får point! Begår brugeren en Bakhtinsk “utterance” (~ talehandling) (Bakhtin: “The Problem of Speech Genres”), så kan den talehandlende optjene points. Det er drivkraften (og heri ligner pointblog.dk trolddomskolen Hogwarts). Points er websitets forretningsmodel. Points giver adgang til “kundefordele” – og man kan i øvrigt købe sig adgang til at blogge på sitet. Det kan være svært at se, hvad køberen egentlig køber – eftersom hun fraskriver sig copyright til egne kreative produktioner.
En hel side handler om såkaldte “brugerfordele” – som brugerne køber sig til.
Der er tre modeller:
Laswells model er ikke specielt velegnet til analyse af Web 2.0 kommunikation. Men anvendelse af modellen demonstrerer, at kommunikationsbilledet er blevet meget mere komplekst på WWW. Årsagen er at afsender og modtagerrollen efterhånden er blevet meget diffus. En analyse af et Web 2.0 produkt kræver en model, der tager højde for dette. Modellen skal kunne håndtere en kanal, der debatterer tværmedielt.
Pointbloggen er skjult reklame for pointshoppen der er skjult reklame for de produkter som point kan købe. De mange blogindlæg – Bakhtinske ytringer – er ikke den egentlige hensigt med sitet. Vi kan ikke nøjes med at analysere en sproghandling, som fx Alspingens indlæg:
“mon ikke de snart er til og finde i haven igen, ikke mindst med det vejr vi har i dag det er jo sommerligt, men i går var de nok blevet i ders hi, for da var det svine koldt.
men de er nu flotte disse sommerfugle, jeg kan nu godt li dem.” (Alspigen på pointbloggen [websiden findes ikke længere] )
Dette indlæg om sommerfugle det mest populære indlæg på sitet (30.4. 2012). Vi kan ikke nøjes med at analysere Alspigens sproghandling; men bliver nødt til at læste teksten i den kontekst, hvor den indgår.
Lisbeth Thorlacius sondrer i en model mellem den “Faktiske Afsender” og den “Implicitte Afsender”. I vores tilfælde kan man sige, at:
NB: vurderinger af pointblog på Trustpilot.
We use cookies - more information
Multimusen.dk will set a few cookies from Doubleclick, Google and the Social Media plugins they ay set some cookies. Some of my pages use APIs - such as YouTube, LinkedIn, Google Fonts, Google Maps, Mapbox, Spotify, Jetpack, Twitter, Facebook &c.. Such plugins may set the odd cookie.