Aarhus seen from my kitchen window, a set on Flickr.
Prøver at dele en billedserie fra Flickr til WordPress.
Per's Multimedia Tutorials
Aarhus seen from my kitchen window, a set on Flickr.
Prøver at dele en billedserie fra Flickr til WordPress.
Aarhus blev centrum for dansk jernbaneindustri i 1860-erne. Søren Frich (1827 – 1901) blev en nøgleperson. Han indså, at der måtte være et marked og at Aarhus havde en god beliggenhed i Jylland. Citat:
“Hjemme i Danmark kunne Søren Frich tydeligt se, at de danske jernstøberier stod langt tilbage i forhold til de udenlandske konkurrenter og så her et marked, hvor han kunne udnytte de erfaringer han havde opnået ved sine rejser i udlandet. Allerede under opholdet i England havde Frich luftet planerne om at etablere en virksomhed i Danmark med speciale indenfor støbning og produktion af landbrugsredskaber. På et tidligt tidspunkt efter hjemkomsten til Danmark havde Søren Frich udvalgt det sted, hvor hans nye fabrik skulle ligge. Det var den østjyske by, Århus, der var kommet i Søren Frichs kikkert, idet han havde kendskab til byen fra sin studietid i 1840erne, ligesom byens beliggenhed med et stort opland havde en vis betydning. Ligeledes havde Frich en idé om, at Århus i de kommende år ville blive et centrum for det – på det tidspunkt – endnu ikke eksisterende jyske jernbanenet.” (http://www.jernbanen.dk/fabrik.php?id=16)
I 1863 har Frichs fabrikker ligget lidt uden for Aarhus. På fabrikkerne blev der lavet maskiner til papirproduktion, mejerier, jerbaner og meget mere.
Illustreret Tidende var et Københavnerblad med illustrerede nyheder.
Aarhus var i 1860-erne kun en mellemstor købstad. Trods det findes flere billeder fra Aarhus i 1860-erne fra Illustreret Tidende. Sct. Olai marked lå omtrent over for det nuværende Magasin. Hjørnebygningen til højre findes stadig. Nu er der en 7-Eleven kiosk.
På vej fra Aarhus passerede H.C. Andersen dampskibet Gerda. Ministeren, der skulle indvie den nye banegård var om bord. Søen var hård, bølger slog ind over “Gerda”. Andersen tilbagte nogle dage på godset Frijsenborg sommeren 1863. Jernbanen var det store teknologiske fremskridt. Andersen digter om jernbanen i “Jylland Mellem Tvende Have”.
Kunstneren Hansen-Reistrup er født i Århus 1863. Står for en række monumentale udsmykninger, bl.a. i frimurerlogen, Christiansgade. Død: 1929.
H.C. Andersens sang om Jylland taler om “dampdragen” lokomotivet, som “snart flyve vil”. Det flyvende damplokomotiv har vi endnu til gode. Sangen har været relativt ny i 1863. Sangen giver indtryk af den teknologiske udvikling i 1860-erne, hvor jernbaner blev anlagt i Jylland.
Jylland mellem tvende have
som en runestav er lagt,
runerne er kæmpegrave
inde midt i skovens pragt,
og på heden alvorsstor,
her, hvor ørknens luftsyn –
ørknens luftsyn bor.
Jylland, du er hovedlandet,
højland med skov-ensomhed!
Vildt i vest med klittag sandet
løfter sig i bjerges sted.
Østersø og Nordhavs vand
favnes over Skagens –
over Skagens sand.
Heden, ja, man tror det næppe,
men kom selv, bese den lidt:
lyngen er et pragtfuldt tæppe,
blomster myldre milevidt.
Skynd dig, kom! om føje år
heden som en kornmark –
som en kornmark står.
Mellem rige bøndergårde
snart dampdragen flyve vil,
hvor nu Loke sine hjorde
driver, skove vokse til.
Briten flyver over hav,
gæster her prins Hamlets –
her prins Hamlets grav.
Jylland mellem tvende have
som en runesten er lagt,
fortid mæle dine grave,
fremtid folder ud din magt,
havet af sit fulde bryst
synger højt om Jyllands –
højt om Jyllands kyst.
(H. C. Andersen, 1859)
H.C. Andersen var i Århus i flere omgange, hans dagbøger om Århus. Om 1863 kan man læse:
Dagbogen 22. juni 1863
Fra den 20 juni 1863 til den 7 juli 1863 opholdt H.C. Andersen sig på Glorup.
“…Mandag 22. Igjen Brev og Vers sendt til Gjennemlæsning. Sendt Brev med Portrætkort til Bertha Murjahn ved Aarhuus og Brev til den pseudonyme Dame Hildegard Holme ved Aarhus…”Dagbogen 8-19. juli 1863
Ophold på Frijsenborg ved Århus fra 8.7.1863 – 19.07.1863
Madam Reck, Enke efter en Kjøbmand i Slagelse og der i KIosteret, hun skulde til Korsøer og først under Samsøe, sagde hun, det varer længe før vi komme til Korsøer, hun var gaaet feil ombord. Capitainen lovede hende fri Reise frem og tilbage, hun skulde ovematte ombord og saa bar hun sin Skjæbne. Paa Skibsbroen i Aarhuus hilsede Kjøbmand Lisberg paa mig.En Vogn fra Frisenborg ventede, vi kom til Aarhuus lidt før fire og henimod halv syv var jeg paa Frisenborg, hvor jeg traf Læssøe med Kone, Søn og Svigermoder. Spiiste til Middag og gik tidlig tilsengs….”
Torsdag 9 Fik Brev fra en ung Pige der skrev Vers og et meget ulykkeligt Brev fra den stakkels Høier, der er i en meget forladt Tilstand, men hvad skal jeg kunde gjøre, her
bede om Hjælp hvor jeg er første Gang kan jeg ikke. Var forstemt. Kjørt en Tour gjennem de store Skove. Efter Bordet gik Grevinden Fru Læssøe og jeg til Skoven hvor Familie Gravstedet er. I en aaben Høi, hvor vi gik ind staaer den afdøde Greves Kiste, der skal ogsaa Enken begraves og da Høien lukkes, Døren overgroes med Roser. Grevinden fortalte om et Besøg i Gravkjælderen under Fru Kirke og at de havde aabnet en Friis s Kiste, den Pragt han laae i. Hun fortalte om en stakkels rusisk Qvinde i Aarhuus, der i mange Aar var behandlet som gal; hun havde fortalt det til St Aubin der havde i sidste Folkecalender skrevet derom. Læst om Aftenen Begyndelsen af I Spanien. Deiligt Veir…”“Fredag 10…Her var til Middag Provst Boesen med Kone fra Aarhuus,….”
“Mandag 13…Grevinden og Børnene toge til Aarhuus for at bade i Havet, de ere her Klokken 12 til Middag…”.
“Søndag 19…… Thielemann fulgte med til Aarhuus. Ombord fik jeg Besøg af Etatsraad Willemoes med Datter. Groth gav mig sin Kahyt, sad der under hele Resen; vi havde Nordvesten Vind, der slog nogle Søer op paa Fartøiet; det var ikke videre godt Veir, jeg turde ikke gaae ned at spise til Middag. Det lille Dampskib Gerda gik forbi og fik mange Søer over sig. Indenrigs Minister Lehmann var ombord, han skal imorgen aabne Jernbanen fra Aarhuus til Viborg. Kl 4½ var vi i Korsøer. Jeg ventede til 1/2 6 der kom ingen Vogn, jeg vilde til at bestille Extrapost, da jeg erfarede Vognen var der, men Jørgen havde ikke seet at Dampskibet kom. Fru Bille, Redacteurens Kone var i Korsøer kommet om Morgenen og ventede paa en Veninde der var om Morgenen svippet over til Nyborg. Fru Bille fik mine Roser. I Skjælskjør tog vi Fru Dunloup i Vognen og kom Kl 8 til Basnæs. / Fruen ikke rask.
1862 (4/9) | Århus- Randers (JFJ) |
1863 (21/7) | Langå- Viborg (JFJ) |
(Kilde) Oplysningerne bør eftertjekkes.
Her er et foto af banegården i Aarhus fra 1862.
Hotel Royal var byens fornemste hotel. Her er hotellets historie fra den nuværende webside. Selv om det ikke er i 1863, så er det alligevel interessant, at Eggert Achen [] har været med til at renovere hotellet:
Hotellets nuværende facade stammer fra den store ombygning i 1902, som arkitekterne Eggert Achen og Thorkel Møller var mestre for. Og i 1912-13 kunne d’herrer færdiggøre Rosensgade hjørnet og den legendariske Palmehave-restaurant, som har dannet ramme om så mange festlige begivenheder gennem mange år. Et kuriosum er det i øvrigt, at hotellets fine gamle Triton elevator, der trofast fører gæsterne fra vestibulen og op til etagerne uden nogensinde at kny, stammer helt tilbage fra den store ombygning i 1902-03. (Kilde)
Hvordan mon hotellet så ud i november 1863?
Lokalerne lå “ud mod Rosensgade”.
Her er en beskrivelse af postvognens rute mellem København og Århus i 1863. Rejsen var ret bøvlet, her er et uddrag om Århus:
Rejsen begyndte kl. 9 om morgenen på postgården i Århus. Derfra tager vi på en 7 1/2 times rasletur med den lukkede postvogn til Snoghøj ved Lillebælt. Her er der godt to timers ventetid, inden vi stiger om bord på postbåden over Lillebælt. Når den har sat sejl og vinden er god, fører den os til Middelfart på en time og et kvarter.
De vigtigste begivenheder i 1863 i følge det danske Wikipedia. November:
9.11 – det må antages, at kong Frederik VII ligger for døden i København. Han døde efter kort tids sygdom den 15. november.
På det tidspunkt mener de fleste danskere vel, at Dannevirke er det sikre værn mod tyskerne og oprørske slesvig-holstenere. Novemberforfatningen bliver skæbnesvanger. Det er den direkte grund til Preussen og Østrigs angreb i vinteren 1864.
Den tyske wikipedia er sikkert også interessant, eftersom man her ser den anden slesvigske krig med en anden synsvinkel:
Frederik VIIs død omtales; men ikke novemberforfatningen. Det kan undre.
Wikipedia på engelsk har fokus på fodbold, Røde Kors og især den amerikanske borgerkrig. Her er man klar over, at den anden slesvigske krig er under opsejling:
Den franske wikipedia nævner:
22 janvier : insurrection de janvier, gravure d’Artur Grottger
De mange klip fra Wikipedia er sakset den 17.3. 2012.
Digitalisering af dagblade fra 1860-erne er ikke fuldendt. En online søgning i danske biblioteker er endnu ikke mulig. Mikrofilm eneste mulighed.
November 1863
ma 2 9 16 23 30
ti 3 10 17 24
on 4 11 18 25
to 5 12 19 26
fr 6 13 20 27
lø 7 14 21 28
sø 1 8 15 22 29
Den 9. november var en mandag, samme mødedag anvendes stadig.
Her begynder noter om Aarhus og verden den 9. november 1863.
We use cookies - more information
Multimusen.dk will set a few cookies from Doubleclick, Google and the Social Media plugins they ay set some cookies. Some of my pages use APIs - such as YouTube, LinkedIn, Google Fonts, Google Maps, Mapbox, Spotify, Jetpack, Twitter, Facebook &c.. Such plugins may set the odd cookie.