Per Thykjaer Jensen


  • Denne artikel er ment som den første introduktion til pixelbaseret billedbehandling på multimediedesigneruddannelsen

    Det er en almindelig misforståelse, at et billede er færdigt, når man har knipset med kameraet. Det er yderst sjældent, at fotografen er så heldig. Som regel skal billedet en tur gennem en billedbehandler.

    Her findes mange programmer og applikationer. Nogle programmer henvender sig til den glade amatør. Andre er specialiserede, og henvender sig til professionelle. På multimediedesigneruddannelsen bruger vi som regel den nyeste version af Adobe Photoshop. Programmet ligger på den disk, som du fik udleveret.

    Men Photoshop er ikke det eneste ene program til formålet. I virkeligheden findes der en lang række programmer, som lige så godt kunne bruges. Fx kunne du med lige så gode resultater disse fremragende open source programmer, når grafikken skal fremstilles til multimedieprogrammer:

    Men de fleste bureauer bruger altså Photoshop. Derfor underviser vi i Photoshop på multimediedesigner uddannelsen.

    Filformater
    Filer fra digitalcameraet er som regel i .jpg eller .raw format. Photoshop åbner filerne; men gemmer som regel i formatet .psd. Hvorfor nu det?

    .psd filer kan med lidt god vilje kaldes en slags arbejdsfiler. De gemmer dine indstillinger, filtre etc.. Som regel er arbejdsfilerne opbygget af en række lag, der kan manipuleres på forskellige måder. Men disse lag kan en browser ikke nødvendigvis forstå. Derfor skal Photoshop-filerne eksporteres til et format, som browseren kan forstå.

    Der findes et hav af browsere – ud over Internet Explorer, der beklageligvis nok er den mest almindelige browser: Firefox, Opera, Chrome, Safari etc. Browserens opgaver er at give en grafisk flade, hvor man kan læse tekst, se billeder, høre lyd eller se video.

    Browseren kan ikke læse Photoshops arbejdsfiler, og det er mærkeligt nok en fordel. Photoshops arbejdsfiler kan være meget store; men på nettet har vi brug for mere kompakte filer, der ikke fylder for meget. Derfor skal billederne eksporteres til et filformat, som browserne kan vise. De almindeligste filformater er:

    • JPG: det almindeligste fotoformat; men .jpg har ingen alpha-kanaler (transparens, gennemsigtighed)
    • GIF: kan kun vise ca. 250 farver; men formatet er fremragende til tegneserier eller billeder med store ensartede flader.
    • PNG: minder om .jpg; men dette format kan håndtere alpha-kanaler.
    • SVG: vektorgrafik (vektorer behandles ikke i denne artikel; men browseren kan vise formatet).

    Produktionsfilerne
    Eftersom Photoshop gemmer i .PSD skal de filer, som du bruger på nettet eksporteres til et format som browseren kan forstå. Du han enten > Filer > Gem Som eller du kan vælge at åbne billedet i Image Ready.


  • Alle vil have en
    Microsoft vil ha’ en. Apple har en. Ubuntu prøver også at udvikle en AppStore. Men er det nu skidt eller kanel for os som brugere, når softwaren kan hentes via nettet. Umiddelbart er fordelene indlysende:

    • Det er nemt og effektivt
    • Hos Apple er det billigt
    • Microsofts AppStore er på vej – den bliver nok dyr
    • Ubuntus programmer er gratis

    Hvorfor er man så interesseret i AppStores på alle platforme for tiden? Det er naivt at tro, at modellen udelukkende handler om brugervenlighed. Softwareproducenterne ønsker at kontrollere programmerne.

    Ubuntus Softwarecenter

    Shareware
    Under windows har man altid kunnet hente shareware. Problemet ved shareware er, at selv uskyldigt udseende programmer kan være en virusfælde. Sharewareprogrammerne har i årevis kostet noget i stil med 29.95$.

    Hvis man ikke betaler det, så kommer en række irriterende skilte på skærmen, der kræver betaling, hvis skiltet skal fjernes. Nogen gange hjælper det ikke at betale, så kommer skiltet bare med tilbud om flere programmmer…

    Hvis man – som jeg – bruger en lang række kreative programmer, så risikerer man, at systemet bliver ustabilt. Og derfor kan det være ganske fornuftigt at lave nogle faste rammer for udvikling af software.

    Apples økonomiske fidus
    Apples iPad kræver at man installerer programmer fra AppStore. Den økonomiske ide er enkel – hver gang du køber et program, så ryger der nogle $ til udviklere og naturligvis Apple. Hvis du vil læse avisen på en iPad, så har aviserne muligheden for at udvikle applikationer, der kræver et abonnement.

    For aviserne ligner det den løsning, de længe har søgt. Men folk vil sikkert heller ikke betale for nyheder på nettet… måske ligger vi som vi har redt, når vi ikke vil betale for nyhederne, så må vi tage til takke med discount.

    13. Bud: “Du må ikke skrive programmer”
    AppStores løser en lang række problemer; men de skaber altså også nogle nye. Som windows og linuxbruger er jeg vant til at lave nogle scripts og programmer, som løser små daglige problemer. Ikke det vilde, jeg programmerer sådan til husbehov.

    Da jeg fik min iPad ville jeg lige prøve at lave et program, bare for at se, hvordan sagerne virker. Her kom overraskelsen: man skal lade sig registrere og betale 99$ pr. år – bare for at skrive programmerne. Hvis programmerne finder vej til AppStore og bliver populære, så er det nok en potentiel guldgrube; men det er jo ikke alle programmer, der skal ud i skyen. Koden bliver mere og mere lukket. Brugeren har end ikke adgang til filsystemet (med mindre man bruger Dropbox som erstatning).

    Prinsessen i tårnet
    Ulempen ved AppStores er at softwareproducenterne kan lukke sig helt ind i elfenbenstårnet. Som eventyrets prinsesse i tårnet smider softwareproducenterne kun rottehalen ned til passende prinser, der så kan kravle op til damen mod en passende betaling.

    Så kommer monopolerne.

    Hesteskoen stikker allerede frem. Apple har vist nogle grumme eksempler. Softwareproducenterne i Amerika er umådeligt bornerte efter dansk målestok. En dansk avis måtte ikke udvikle “Apps”, fordi en ungmø viser sine ynder på side 9. Ok, vi kunne måske leve uden disse billeder; men det viser, at softwareproducenterne udøver cencur.

    Softwarecenteret – AppStore i linux
    Ubuntu prøver også at lave Apps. Ubuntu fungerer rigtig godt på Netbooks, og en AppStore giver unægteligt et professionelt indtryk – ind til man finder ud af at Softwarecenteret aldeles ikke rummer alle programmer. Synaptic er et bedre valg for den avancerede bruger.

    Men for den almindelige bruger kan Softwarecenteret være en hjælp, ikke mindst fordi programmerne præsenteres visuelt lækkert og med gode beskrivelser. Synaptic minder mere om en lukket fest for Feinschmekkere eller smånørder. Rigtige nørder henter programmer via en terminal (sudo apt-get install vlc).

    Cencur
    Apple har netop blokeret for VLC – et fantastisk program, der kan afspille videoer og streame video over et netværk. VLC kan afspille mange kryptiske videoformater, og derfor kom brugeren uden om at skulle konvertere videoer til Apples MP4 format. Tilsyneladende handler konflikten om at Apples meget lukkede licens og GPLv3 ikke passer sammen.

    Så trak Apple stikket ud.

    Problemet er helt præcist, at softwareproducenterne kan trække stikket ud. I de kommende år vil vi se en række monopolitiske AppStores. Giganterne vil nok have én hver.

    Og ytringsfriheden? Tjah … vi får se.

  • I stedet for at kæmpe videre

  • Installer vlc.
    Luk programmet op, og klik på stream.
    Denne menu dukker op:

    Tilføj billede

  • Det er rart med en eller anden form for automatisk backup af klienter på netværket. Her er et

  • Archlinux er efterhånden blevet min foretrukne distribution af linux. Den er mere bøvlet end Ubuntu; men det er sjovt og kreativt bøvl – og man lærer virkelig meget om computeren ved at bruge Arch.

    Ubuntu er udviklet til den, som bare vil have en hurtig og problemfri installation. Mange programmer følger med i pakken – og det er ikke alle som man egentlig har brug for.

Enable Notifications OK No thanks

We use cookies - more information

Multimusen.dk will set a few cookies from Doubleclick, Google and the Social Media plugins they ay set some cookies. Some of my pages use APIs - such as YouTube, LinkedIn, Google Fonts, Google Maps, Mapbox, Spotify, Jetpack, Twitter, Facebook &c.. Such plugins may set the odd cookie.

Close