Per Thykjaer Jensen

  • Bogreol
    Bøgerne er sorteret efter størrelse og lidt efter emne.

    Bøger kan ordnes på to måder.

    • Sådan at det er pænt.
    • Systematisk. således at man kan finde bogen, når man har brug for den.

    Lige nu står vores ca. 900 bøger pænt. De er til en vis grad grovsorteret i emner, og de står efter størrelse. Sådan er der plads til flere bøger på hylderne. Konsekvensen af denne systematik er, at jeg skal bruge timer på at finde mine bøger. For hvor står Aleister Crowleys “Gems from the Equinox” eller “Farvernes Metafysik” af Ingolf Jensen?

    Hvordan kan man løse problemet? Jeg har brug for en database!

    Regneark som hyldemetafor
    Et regneark er smart og til at finde rundt i. Første kolonnes tredje række hedder fx A3. Jeg kunne jo begynde med at navngive mine reoler A, B C … N eller hvor mange der er. Herefter er det bare om at tælle hylderne. Herefter kan jeg referere til en bogs placering som fx I4. Mere præcist kunne man selvfølgelig referere til D7:15 – altså reol D, hylde 7 bog 15 fra højre.

    Men bare jeg kan finde ud af reolen, så finder jeg nok frem til bogen. Regnearksmetaforen er nem at forstå. Den kræver kun, at du udpeger en eller anden reol til at være A.

    ER diagram over biblioteket
    ER diagram over biblioteket

    Første udkast til databasen
    ER diagrammet viser en simpel databasestruktur. Et værk er skrevet af en forfatter. Hver for sig er de entiteter. Hvis jeg adskiller dem, så får jeg en mere fleksibel database. Hvis databasen skal bruges i en artikel, så kunne jeg lave et henvisningsregister, der også kunne gøres søgbart. På den måde får jeg en akademisk database over mine bøger.

    Og vigtigst af alt – jeg kan finde mine bøger igen.

    Tidsskrifter
    Hvordan henviser man så til artikler i tidsskrifter – eller måske til en artikel i en bog, der ret beset er en artikelsamling? Måske burde man supplere med en artikelentitet. Nu udvikler mit ER-diagram sig sådan:

    ER med artikeltabel
    Artikeltabel tilføjet.

    Lidt id-er skal tilføjes, og lidt tanker tænkes, så ser den sådan ud:

    ER3
    Tredje gennemkigning af diagrammet

    Occams Barberblad
    Filosoffen Occam mente, at hvis der er flere mulige løsninger, så er den enkleste den bedste. Occams barberblad handler om at fjerne det, som gør sagerne unødigt komplicerede. I det lange løb bliver adskillelsen af forfatter og værk lidt kunstig, og så kan jeg bruge Occams barberblad og reducere hele baduljen til:

    Occams barberblad
    Occams barberblad

    HTML

    Efter en tur i PHPMyAdmin er databasen ved at være på plads. Den er ikke helt som modellen ovenover; men det ligner lidt. Diagrammerne kan nemt omsættes til tabeller i MySQL databasen.. Nu vil jeg have noget html. i form af nogle includefiler:

    • Formular til indtastning af nye bøger
    • Indtaste titler på artikler, der er dele af bøger
    • Søgefelt
    • Præsentationer af søgninger
    • Formular til at redigere resultaterne.

    Og så begynder det jo at ligne en webside; selv om formularer uden PHP ingenting kan, ud over at være sådan nogenlunde ikke alt for grimme.

    Nu ved jeg nogenlunde, hvad applikationen skal kunne. Så nu er det også indlysende, hvad det er mine classes skal kunne (indrømmet det er CRUD = Create, Update, Delete). Og ja, formularerne validerer på W3C.

    Skærmbillede-Index over bogsamling - Iceweasel
    Skærmbillede-Index over bogsamling – Iceweasel
  • Jeg har som følge af evalueringerne ændret lidt på det site, hvorfra man henter mit plugin. Nu er det udbygget med en hjælpetekst, og man kan downloade den foreløbige kode til mit plugin. Jeg overvejer at lave en side til kommentarer og ideer.

  • Jan Skovgård (J)  loggede ind i WP, der af en eller anden grund ikke fungerede på EAKs wifi. Med ledning til nettet var log in mulig. J- prøvede en række gængse browsere med samme resultat. (Chrome, Firefox, Internet Destroyer).

    Kognitiv gennemgang

    J- var ledte efter informationer om, hvad websitet skulle kunne og hvorfor; men der var ingen vejledende fil. Han undrede sig over hvad “fill in the form below” betyder. Det gik op for ham, at en form er en formular. Så udfyldte han den med værdien 123 og gav de forskellige radio buttons værdier. Han klikkede på ok.

    – hvad sker der så.

    J- kunne se, at graferne havde ændret sig lidt; men hvor var hans indtastning. Han ledte også efter noget der viste “red value”; men der var ikke noget som var rødt. Heller ikke i graferne. Betydningen af tolkningen var et problem for J-.

    Konklusion på kognitiv gennemgang: produktet mangler forklaringer på termer og begreber. Det er ikke sikkert, at en astmapatient ved hvad peakflow er –  eller hvad værdierne af fx “cough” betyder. Måske skulle man begynde med at tale til patienten som et menneske ville gøre:

    – Hvordan har du det?

    – Har du hostet i nat? Hvis du har hostet, kan du angive en værdi her …

    Og lignende.

    Interfacet skal med andre ord være humant forståeligt.

  • AskTog: First Principles of Interaction Design.

    Brugerafprøvning kan udarbejdes på grundlag af Bruce Tognazzinis sammenfatning.

  • Deltagere: J, P.
    Produkt: “The Asthma Diary”
    Dato: 20111014 11:05-11:30

    Vi tog udgangspunkt i min dagbogsnote med en skitse, der viste, hvad astmadagbogen skulle kunne. Derefter bleev pluginen demonstreret. Til sidst så  vi på eksempler fra PHP filerne i koden.

    Reviewet varede knap en halv time. Formen betyder, at præsentationen skal være kort og præcis. Den betyder også at man bliver klar over om strukturen i koden er i orden. Mit plugin består af fire filer:

    • asthmadiary.php – her er de funktioner, der placerer resultater og indtastningsformularen i kontrolpanelet og på WP sider.
    • form.inc – her ligger de HTML stumper, der skaber indtastningsformularen.
    • asthmadiary-result-presentation.php – funktioner der tegner grafer eller fortolker peakflowværdierne som enten rød, gul eller grøn.
    • charts.php – en række classes, der understøtter præsentationen. Her ligger den kode som tegner grafer og diagrammer via Google Charts API.

    Vi diskuterede om læger eller behandlere skulle have mulighed for at kommentere de enkelte indlæg; men J- mente heller ikke at lægerne ville bruge tid på at blogge med patienterne. Derfor fastholder jeg beslutningen om at astmadagbogen ikke skal være en blog, hvor folk kan svare tilbage.

    Der kom også ideer til om koden kunne anvendes andre platforme end WP.

    I øvrigt viste Allans foredrag om AJAX at man kan gøre input persistent, selv om der måske ikke er kontakt til en server. Denne teknik kan udnyttes i forbindelse med mit WP plugin – for man kan ikke forvente, at astmapatienten har kontakt til servere altid. AJAX kan løse dette problem. Men teknologien understøttes ikke af alle browsere endnu.

Enable Notifications OK No thanks

We use cookies - more information

Multimusen.dk will set a few cookies from Doubleclick, Google and the Social Media plugins they ay set some cookies. Some of my pages use APIs - such as YouTube, LinkedIn, Google Fonts, Google Maps, Mapbox, Spotify, Jetpack, Twitter, Facebook &c.. Such plugins may set the odd cookie.

Close