Per Thykjaer Jensen

  • Facebookkampagne.pdf – Google Docs.

    Strategiske overvejelser for Facebook kampagner.

    1. FB strategisk potentiale
    2. Fællesskaber
    3. Troværdighed (etos)
  • Næste test af fodnoter.[ref] Dette er en note [/ref]

  • Vikings @MoesgaardSlow shutter speedVikings fightingAfter the viking battle

    Vikings at Moesgaard, a set on Flickr.

    En sommerdag samledes vikinger til kamp ved Moesgaard strand. Billederne af kamp er taget med en relativt langsom lukketid. Det gør hurtige bevægelser uskarpe – og giver billederne dynamik.

    Via Flickr:

    Summer 2011

  • Aarhus from my kitcen windowDSC01678DSC01686-rt2My kitchen WindowAarhus - Valborgs aften 2012

    Prøver at dele en billedserie fra Flickr til WordPress.

  • Analytisk begrebsapparat
    I det følgende præsenteres modeller til analyse af digital kommunikation via sociale medier. Begrebsapparatet anvendes eksperimentelt på websitet pointblog.dk.

    Om Laswells model
    John Fiske præsenterer en række klassiske kommunikationsmodeller i “Introduction to Communication Studies” (Fiske “Introduction to Communication” 1982). Laswells meget enkle model danner grundlag for en lang række senere modeller: Laswells model er procesbaseret og lineær. Receptionen af modellen beskrives sådan:

    “Most mass-communication research has implicitly followed this model. The work on institutions and their processes, on the producers of communication, on the audience and how it is affected, clearly derives from a process-based linear model.” (Fiske 1982: 31)

    Laswells model stiller følgende spørgsmål:

    1. Who
    2. Says What
    3. In which channel
    4. to whom
    5. With what effect
    Om Lisbeth Thorlacius model
    Thorlacius sondrer i sin kommunikationsmodel mellem den “implicitte afsender” og “den faktiske afsender” (Engholm et al. “Digitale Verdener” 2004: 79 ff.). [ref] Thorlacius gennemgår modellen her: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/visuel-kommunikation-paa-websites [/ref]
    I traditionel massekommunikation burde der ikke være tvivl om afsenderens rolle.  Mediet sender budskabet til en modtager. Også her sondres mellem en “implicit modtager” og “den faktiske modtager”.
    For Thorlacius kommunikerer den implicitte afsender med følelser. Den faktiske afsender vil noget eller har en hensigt.
    implicit, indbefattet uden udtrykkelig at være nævnt, underforstået. Modsat eksplicit.” (Gyldendal: “Den Store Danske åbne Encyklopædi”)
    Den implicitte afsender er forførende som et fata Morgana. Følelserne kan forlede os til at tro, at vi står over for afsenderen. Den faktiske afsender kan være mere eller mindre skjult. Den faktiske afsender bliver synlig, når vi undersøger hensigten med anvendelsen af kommunikationskanalen.
    Profilen med flest indlæg
    Profilen med flest indlæg

    Laswell dekonstruereret
    Hvordan kan vi analysere kommunikationen i et Web 2.0 produkt som pointblog [websiden er nedlagt, red.]? Det kunne være fristende at analysere et site med en traditionel kommunikationsmodel – selv om det måske er uklogt.

    Laswells model kan oversættes til dansk:

    • Hvem
    • Siger hvad
    • I hvilken kanal
    • Til hvem
    • Med hvilken effekt

    Men pointbloggen afslører straks en mangel ved Laswells model. Den er jo beregnet til at analysere budskaber sendt fra én afsender til en entydig modtager (eller modtagergruppe). Problemet bliver tydeligt, når man skal definere “hvem”. For hvem kan afsenderen være?

    Staben bag pointblog
    Staben bag pointblog
    • “Hvem” kan være organisationen bag pointblog.
    • “Hvem” kan være de mange bloggere på sitet.
    • “Hvem” kan også være ekko-koret af bloggere, som besvarer et indlæg.

    I et Web 2.0 univers bliver afsenderen hurtigt aldeles uklar.

    Når vi ikke helt kan sige “hvem” bliver det vanskeligt at definere “siger hvad”. For stemmerne er Legio (mange). Igen må der sondres:

    • Siger hvad – pointblog (snakker mest om regler / sanktioner i forbindelse med at optjene points)
    • Siger hvad – er bloggerne, der begår talehandlinger
    • Siger hvad – kommentarer til blogindlæg, der reflekterer over talehandlingerne.
    • Siger hvad – kommentarer til kommentarer (listen kan gøres uendeligt lang)

    Til gengæld er “i hvilken kanal” mere klar: http://www.pointblog.dk er sitets URI. Kanalen er altså et website på word wide web. Eller rettere: sådan kunne det godt se ud. For det viser sig hurtigt, at pointblog.dk er et sted, hvor man optjener point til pointshop.dk. Points tjent via blogging kan altså omsættes til varer. Det, som lignede et socialt bloggingsite, kan demaskeres til at være en slet skjult reklamefidus.

    Laswell spørger så, hvem der tales til. Det kan man heller ikke sige med sikkerhed. For vi ved jo ikke hvad de taler om; men vi kan konstatere at nogen svarer tilbage. Der er liv på den anden side…

    Tilbage står “Med hvilken effekt”. Her kan man svare klart: den der taler får point! Begår brugeren en Bakhtinsk “utterance” (~ talehandling) (Bakhtin: “The Problem of Speech Genres”), så kan den talehandlende optjene points. Det er drivkraften (og heri ligner pointblog.dk trolddomskolen Hogwarts). Points er websitets forretningsmodel. Points giver adgang til “kundefordele” – og man kan i øvrigt købe sig adgang til at blogge på sitet. Det kan være svært at se, hvad køberen egentlig køber – eftersom hun fraskriver sig copyright til egne kreative produktioner.

    En hel side handler om såkaldte “brugerfordele” – som brugerne køber sig til.

    Pointbloggens motiverende faktorer
    Pointbloggens motiverende faktorer

    Der er tre modeller:

    • Gratis
    • Billig ca. 1095,- kr. pr. år
    • Dyr ca. 3300,- kr. pr. år
    Hver model åbner for lidt forskellige “kundefordele”. Jo mere du betaler, desto flere muligheder åbnes på websitet. Og jo flere point desto mere kan der shoppes i pointshoppen.

    Laswells model er ikke specielt velegnet til analyse af Web 2.0 kommunikation. Men anvendelse af modellen demonstrerer, at kommunikationsbilledet er blevet meget mere komplekst på WWW. Årsagen er at afsender og modtagerrollen efterhånden er blevet meget diffus. En analyse af et Web 2.0 produkt kræver en model, der tager højde for dette. Modellen skal kunne håndtere en kanal, der debatterer tværmedielt.

    Pointbloggen er skjult reklame for pointshoppen der er skjult reklame for de produkter som point kan købe. De mange blogindlæg – Bakhtinske ytringer – er ikke den egentlige hensigt med sitet. Vi kan ikke nøjes med at analysere en sproghandling, som fx Alspingens indlæg:

    “mon ikke de snart er til og finde i haven igen, ikke mindst med det vejr vi har i dag det er jo sommerligt, men i går var de nok blevet i ders hi, for da var det svine koldt.
    men de er nu flotte disse sommerfugle, jeg kan nu godt li dem.” (Alspigen på pointbloggen [websiden findes ikke længere] )

    Dette indlæg om sommerfugle det mest populære indlæg på sitet (30.4.  2012). Vi kan ikke nøjes med at analysere Alspigens sproghandling; men bliver nødt til at læste teksten i den kontekst, hvor den indgår.

    Lisbeth Thorlacius sondrer i en model mellem den “Faktiske Afsender” og den “Implicitte Afsender”. I vores tilfælde kan man sige, at:

    • Alspigen er den implicitte afsender. Hun giver udtryk for følelser og følger organisationens regler.
    • Underligt nok er Alspigen ikke den faktiske afsender. Den faktiske afsender fremanalyseres ved at se på intentionen med kommunikationskanalen. Organisationen bag pointshop.dk og pointblog.dk er den faktiske afsender – for det hele er jo et spil, hvor det gælder om at samle point, der kan omsættes til indkøb af varer.
    Produktiiben skal i.flg. Thorlacius analyseres i fire punkter:
    • Kontekst (hvad sitet faktisk gør):
      Pointblog giver brugere mulighed for at blogge. Når de blogger får de nogen point.
    • Produkt – fomel æstetisk funktion.
      Vanskelig at beskrive med ord, eftersom oplevelsen af form, farve mv. kaldes “uudsigelig”.[ref] Wittgenstein: “Hvis han ikke ved hvad han vil sige, så skal han tie.” [/ref]
    • Medie (hvordan man navigerer på sitet)
    • Kode – metakommunikativ funktion
      “Den metakommunikative funktion knytter sig til koden og er, i forbindelse med visuel kommunikation, fx til stede, når der i et billede reflekteres over et andet billede, hvilket også kan betegnes som en parafrase.”
    På modtagersiden kan man sige, at:
    • Den faktiske modtager læser Alspigens udsagn.
    • Hvis modtageren besvarer et indlæg bliver hun en del af pointshoppens portefølje. Den implicitte modtager skal forvandles til en kunde i pointshoppens forretningsmodel.
    Med udgangspunkt i Thorlacius’ model bliver den faktiske afsender bag Alspigens sproghandling synlig. Hvis man sætter sagen lidt på spidsen, så er Alspigens udsagn den faktiske afsenders lokkemad.

    NB: vurderinger af pointblog på Trustpilot.

     

     

  • By now most of you guys are fighting with the monster called a problem statement. The final report at the Multimedia Desing and Communication Programme should reflect the education … somehow. So in the ideal world your work should result in:

    • A problem statement – defines WHAT
    • A report – expains WHY and relates to multimedia theory
    • A multimedia product – demonstrates HOW
    Here’s a guide that I found by googling “problem statement”.
  • How to begin

    First we had a short presentation round, because not all students are members of the same class. Some of you had experiences from internships in Germany, Aarhus and the Faroe Islands.

    I gave inputs on how to start. In the previous post the basic statements are found. The short version is:

    1. You can focus on whatever topic you want – as long as it partakes in the subjects of the multimedia design programme – somehow.
    2. The task is: write a report and make a digital product.
    3. Academic standards is a must.
    4. Remember that the report will give you the grade –  the product is merely an “illustration” a problem or how you solved a task.
    Several questions were asked on the nature of the digital product. By now there are many ideas:
    • Ads
    • Videos
    • Surveys
    • etc.
    In the end there was Q&A session, where group of students got a short individual sparring on their idea for the final thesis.
    And … Susanne took a picture of the blackboard. I hope that you can upload it. If you can’t upload the picture please send it to me by mail.

    Should we have more mutual sessions?

    No – from now on you just contact me by this blog, email, skype or otherwise (not sms please). 
  • “Forud for 3. seminar skal grupperne på baggrund af en case gentænke et digitalt kommunikationskoncept. Konceptet udvikles med udgangspunkt i gruppernes begrebsapparater samt litteraturen om strategisk kommunikation og brugerinvolvering. Når I læser litteraturen frem mod seminar tre, skal I derfor have jeres case i tankerne, så i kan slå ned på de ting, der passer præcist på jeres case.

    Opgaven har to delelementer:

    1) I laver et blogindlæg, hvor I beskriver jeres analyse.

    2) I laver en regulær præsentation, som I fremlægger for holdet til Seminar 3.

    SF på Facebook
    SF på Facebook

    I det følgende vil vi (dvs. gruppe 4) analysere SF på Facebook ud fra tre forskellige vinkler.

    ELISABETH HOFF-CLAUSSEN (EHC)

    EHC prøver i “Online Ethos” (2008) at opstille et analyseapparat, der skal analysere blogs med udgangspunkt i en retorisk videnskabstradition. EHC skriver, at bloggen blev udbredt samtidig med Web 2.0. Brugeren skiftede rolle fra at være en “downloader” til at blive en “uploader” – eller på dansk fra at være passiv modtager af output til at blive producent af indhold på websider.

    Dengang – i 2008 – var blogfænomenet så nyt, at det kære barn fik mange navne:

    • Online dagbog
    • Vidensdelingsredskab
    • Politisk spinatbed
    • og meget mere.
    Bloggeren skrev ofte under dække af et pseudonym. Forfatterens identitet kunne være en gåde.
    Og sådan er det stadig, fx i debatten om bitterfissens identitet i 2012). Der gik mange rygter om, hvem den kendte person bag bitterfissen mon kunne være; men debatten faldt helt til jorden, da det viste sig, at bitterfissen var totalt ukendt. Og så var den bitterfisse ikke interessant mere… Bitterfissen er et eksempel på at identitetens enigma kan være en pathos drivkraft.
    Blogs bruges til at udtrykke sig selv – forskere kalder det “self expression”. Men det ser ud til at selvet ikke er nok. Bloggerne opnår status, når der opbygges fællesskaber. Måske har Bakhtin ikke helt ret, når han hævder, at taleren er sin yndlingslytter. Bloggerne vil gerne have, at nogen læser deres blogs og forholder sig til dem.
    EHC mener, at kritikeren bør studere ethosapeller på blogs i diakrone og synkrone perspektiver. Bloggens ethos konstrueres som en kollaborativ konstruktion.

    DIAKRONISK PERSPEKTIV

    Bloggeren udvikler typisk sin troværdighed i tre tempi (men ikke alle blogs udvikles fuldt ud):

    1. Rammer for bloggen opstilles.
    2. Relationer opbygges til brugere.
    3. Vedligeholdelse af handlekraft – når bloggen modnes fra en personlig prædkestol til et officielt organ.
    Synkronisk perspektiv

    Bloggen er mere end de tekster han eller hun skriver. Bloggerens karakter udvikles som et  kludetæppe af tekster. Bloggen bliver altså et kollaborativt projekt.

    SFS ETHOS PÅ FACEBOOK

    Ethos handler om reception, altså hvordan modtagerne oplever en afsender. Ethos hænger nøje sammen med begrebet “troværdighed”. I det følgende vil jeg analysere SFs side på Facebook (11.4. 2012) med udgangspunkt i EHCs teser om ethos og blogging.

    Umiddelbart siger det visuelle indtryk “SF”. Logoet er prominent placeret, der hvor brugerens portræt plejer at være på en Facebook profil. Vindmøllerne ude i det blå ocean konnoterer til “grøn energi”.  Billederne under headeren gentager lidt kedeligt logoet og headeren. Der er mere end 13.000 “kangodtlide”. To af mine venner er åbenbart blandt dem. Der står at SF er en non-profit organisation. Det vidste jeg ikke.

    Siden ser ud til at være redigeret af en redaktør, der udtaler sig når logoet “SF” vises. Det her er ikke en traditionel blog. Der er ikke noget tydeligt jeg, der taler; men derimod en organisation. Nyheder bringes med udstrakt brug af passiver:

    “Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn vil skærpe kampen mod konkurrenceforbrydelser, som for eksempel kartelsager. Bødestraffene skal hæves og i grove tilfælde skal bagmændene kunne fængsles…”

    Gaaaab – ethos min ven, hvor er du? Disse logoskonstruktioner er som Palle Lauring siger det “endeløse grå dage”.

    Eller:

    Gør eleverne klar til en ungdomsuddannelse
    Op mod hver tredje studerende dropper ud af ungdomsuddannelserne. Derfor vil SF ændre på folkeskolens sidste måneder, så de unge er bedre forberedt, når de skal videre i uddannelsessystemet.”

    I sociale medier kunne man forvente en taler eller en persona, som giver udtryk for en holdning. Sådan bruger SF ikke Facebook. Men med EHC kan man sige, at rammen er sat:

    • Partiet udtaler sig (i passivformer) – rammerne er en topstyring af holdninger.
    • Medlemmerne – og vistnok andre – får (allernådigst) lov til at øffe med – relationen fungerer på den måde, at medlemmer og andre da godt må skrive lidt med.
    Spørgsmålet er dog om handlekraften vedligeholdes, når der ikke er en synlig og personlig taler?
    Ud fra et retorisk synspunkt er organisationens taler næsten mere anonym end bitterfissen.  Hun var ukendt; men havde så sandelig saft og kraft – eller i dette forum: patos og ethos.
    Når vi taler sociale medier er SFs snak på Facebook mildt sagt en tam konstruktion. Heldigvis griber medlemmerne bolden – og skaber en mere levende debat.
    SF - medlemmerne deltager i debatten
    SF – medlemmerne deltager i debatten. 

    Bloggen som kollaborativt produkt mellem organisation og medlemmer.
    Bloggen som kollaborativt produkt mellem organisation og medlemmer.

    Den synkrone debat vækker dog bekymring blandt partimedlemmerne. For hvad skal platformen på Facebook bruges til? Interne debatter? Nej, siger Jesper Frandsen, for:

    Jesper Frandsen

    At forlange at alle diskussioner skal være åbne for alle lyder besnærende. I den bedste af alle verdner ville det være en sandhed uden modifikationer. Men vi lever desværre endnu ikke i den bedste af alle verdner. Interne debatter er til for at afklare de indre indbyrdes forhold inden man leverer et samlet bud til omverdenen. Der er vel heller ingen der afgør deres ægteskabelige kontroverser med naboen – i hvert fald ikke hvis man ønsker at redde ægteskabet.’
    Og måske er det derfor at vi kan identificere de to meget klare roller som talere på platformen: organisationen “SF” og dem som “snakker med”. SF forsøger med andre ord at sondre tydeligt mellem partiets udsagn – og de andres. Organisationen SF forsøger på denne måde at forbedre sin pathos – det skal være klart hvem der siger hvad i kanalen Facebook.

    KONKLUSION

    EHC mener, at bloggens skal give mulighed for at udtrykke sig selv – og at finde folk, der er med til at opbygge et fællesskab. Profilen “SF” udtaler sig som organisation, og her kunne man måske savne en mere menneskelig profil. Man fornemmer ikke en taler, der er ude i et selviscenesættende dagbogsprojekt. “SF” er en organisation der spreder sine budskaber via et medie.
    Længere nede ad siden kommer medlemmernes egne indlæg. Og det er forfriskende. De er heldigvis langt mere sprudlende end de upersonlige “officielle” indlæg. Denne debat opstår nærmest af sig selv – og måske på trods af organisationens kommunikation, der ligner noget fra enevældens tid.
  • Ved et tilfælde blev en af mine relativt uskyldige websider udsat for censur på Facebook. Siderne indeholder ord som frimurer og lutheraner. Måske var det dem, der startede censurrobotten. Jeg ved det ikke. Men mine links blev blokeret med en advarsel om at siden er “skadelig”.

    Det har gjort mig nysgerrig. Censurer Facebook virkelig links, der er sendt i en privat email via Facebook? Hvem oplever egentlig censuren på Facebook.

    Nu er det her jo et emne, hvor man nemt bliver paranoid. Men jeg besluttede at stille spørgsmål til censurinstansen – Websense. Og begynder så småt at samle materialer om emnet. Så her begynder min blog om censuren på Facebook.

    På masterkurset skulle vi i øvrigt finde et eksempel på mislykket kommunikation på Facebook. Mit link blev sendt til nogen bekendte. Vi samarbejder om et projekt. De påstod, at der var “noget i vejen med websiden”. Advarslen fik dem til at tro, at min  webside var problemet.

    Min webside er "abusive" og "skadelig".
    Min webside er "abusive" og "skadelig".

    Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, hvor udbredt censuren er på Facebook. Hvor “ekstrem” skal man være, før end censuren slår til? Og hvordan virker systemet egentlig? Hvilke kræfter står bag? Hvorfor?

  • By now you should know, that a big project begins with small steps. So this is a note on how to begin to write the final report.

    • Define the problem you want to solve in a problem statement.
    • Define the digital product.
    • Write a list of content – how you imagine that the report will be. It’s just a starting point. Yes, you may change this – as soon as better ideas arise.
Enable Notifications OK No thanks

We use cookies - more information

Multimusen.dk will set a few cookies from Doubleclick, Google and the Social Media plugins they ay set some cookies. Some of my pages use APIs - such as YouTube, LinkedIn, Google Fonts, Google Maps, Mapbox, Spotify, Jetpack, Twitter, Facebook &c.. Such plugins may set the odd cookie.

Close