Dagbogen er i dette projekt blevet et vigtigt redskab. Jeg besluttede at anvende min WordPress blog til formålet. Her oprettede jeg en kategori til dagbogsnotater. Normalt er en dagbog noget man skriver i et privat rum; men nettet er offentligt tilgængeligt. Og det præger sikkert stilen i dagbogen. Jeg prøver dog at skrive i en eksperimenterende hvad-nu-hvis. Man kan følge en indre dialog, der gradvist fremkalder en webløsning.
De vigtigste notater er:
- Personlige præferencer – hvilke forventninger har astmapatienten til astmadagbogen?
- Arbejde med skitser fra min skitsebog – hvordan skal astmadagbogen se ud? Hvad skal den kunne?
- SQL – tal fra databasen skal kunne omsættes til grafik; men hvordan gør man det?
Overordnet var den første udfordring at lave en plugin til Kontrolpanelet i WordPress. Da det var på plads arbejdede jeg med $wpdb klassen, der giver adgang til WP-tabeller samt andre tableller i samme database. Nu kan jeg konstruere SQL-sætninger via $wpdb. De henter tal fra observationerne. Planen er at disse observationer skal omsættes til grafer via Googles API.
PS: efter at jeg skrev dette indlæg lykkedes det at forbinde MySQL databasen med Google Chart Tools. Læs mere her.