Du kan bruge Github som testserver for dine web-prototyper. Serveren gør din webside tilgængelig med et link. Her er en trinvis guide med Github Desktop.


Trin 1) Opret et nyt repository

Først skal du oprette et nyt repository i Github.

Hvis du allerede har et repository kan dette trin med fordel skippes.

  1. Opret en mappe til dit repo.
  2. I Github Desktop “> File > New Repo”.
  3. Giv dit repo navn og beskrivelse.
  4. Marker at README.md skal laves.
  5. Klik på “Publish Repository”.
  6. Åbn din mappe med dit webprojekt. Du skal stå dér hvor du ser index.html.
  7. Kopier alle filer og mapper herfra til mappen med dit repository.
  8. Github Desktop ser ændringerne i mappen.
  9. Skriv en “Commit message” (en besked til gruppen om, hvad du har ændret).
  10. Klik på den blå “Commit” knap.
  11. Push til github
Videoen viser hvordan du laver mappen og repository.

Trin 2) Tjek om dit repo ser korrekt ud

Efter push til Github bør dit online repo ligne det du ser herunder. Læg mærke til at index.html ligger i rodmappen.

Filen README.md bør ideelt redigeres til en kortfattet beskrivelse af dit projekt.

Dit repo bør se nogenlunde sådan ud. Det er vigtigt at index.html er i rodmappen, som herover.

Github Pages

Med Github Pages kan du få din webside online og danne et test-link til siden. Gør sådan:

  1. Klik på “Settings”
  2. I menuen som kommer til syne klikker du på “Pages”
  3. Under branch (= “forgrening”) vælger du “main” (eller en alternativ gren, hvis du har flere).
  4. Klik på “Save”,

Vent nogle øjeblikke. Opdater siden. Når du ser linket er siden aktiv. Min side fik dette link:


https://asathoor.github.io/eaa25-landingpage


Videoen viser, hvordan du initierer en github page på grenen “Main”.

Test siden

Nu er din webside klar. Efter et klik på linket kan du afprøve og teste din webside.

Demosiden er klar – nu kan du teste din webside.

Tekniske tests

Hvis der er fejl i koden, kan der ske meget mærkelige ting. Derfor bør du altid afprøve om der er fejl i din kode. Som regel gør Visual Studio Code opmærksom på fejl; men vi kan jo overse noget. Her hjælper en validator.

Når din side er online kan du teste ved at kopiere linket fra Github Pages ind i “Validate by URI”.

Og ja, så må vi lige afsløre, at en URI er det samme som en URL, der er det samme som linket til en side. Om du siger det ene eller det andet afhænger af, hvem du vil imponere …

Hvis der er fejl – så prøv at rette dem.

Og hvis du ikke forstår en fejlmeddelelse, så spørg gerne AI, hvad fejlen mon betyder.

Husk, at “fejl” i denne sammenhæng er dine venner. Når du retter dem bliver dit arbejde bedre.

Sådan tester du din webside med en validator. Noproblemo her …

Fordele og ulemper

Der er både fordele og ulemper ved at bruge Github pages. Løsningen er mest af alt tænkt som en “sandkasse” eller et “test-miljø”. Hvis du får brug for et rigtigt website til en kunde, så skal din kode lægges på en server og du får brug for et domæne.

FordeleUlemper
Du kan afprøve et website i flere browsereDu har ikke dit eget domæne. Her kræves en webserver.
Du kan validere din kode i browsereDatabaser er ikke tilgængelige, så du kan ikke sætte fx en WordPress-løsning op.
Du får en god fornemmelse for hvordan dit site fungererServerside scripting er ikke mulig på nuværende tidspunkt.
Enable Notifications OK No thanks

This site will set some cookies. læs videre / more information

Multimusen.dk will set a few cookies from Doubleclick, Google and the Social Media plugins they ay set some cookies. Some of my pages use APIs - such as YouTube, LinkedIn, Google Fonts, Google Maps, Mapbox, Spotify, Jetpack, Twitter, Facebook &c.. Such plugins may set the odd cookie.

Close