“Aus dem Tagesbüchern Friederich Münter” (Bd. II – IV Kopenhagen MCMXXXVII)
En dybere læringsproces begynder ofte med en vandring. Denne vandring er mere end den fysiske rejse. Det er her på vandringen, at sjælen lærer at erkende sig selv.
Kilden: jeg har desværre kun bd. II – IV. Så bd. I efterlyses. Måske findes materialet online? Derfor begynder noterne i bd. II. Sandsynligvis kan det manglende bind opdrives via Det Kongelige Bibliotek.
Om udgivelsen
- Herausgegeben von Øjvind Andreasen
- Erster Teil 1772 – 1785
“Von den Tagesbüchern Friederich Münters welche sich in der königlichen Bibliotek in Kopenhagen befinden und 17 Bände umfassen, sind nur die 13 ersten eigentliche Tagesbücher. Diese 13 Bände, welche vom Jahre 1772 bis zur Heimkehr des Verfassers von seiner grossen europäischen Reisen i.J. 1787 laufen, bilden die Grundlage der vorliegenden Ausgabe.”
Redaktionen består af: Ada Adler, Øjvind Andreasen og R. Pauli.
Bd. II (1772 – 1785)
Bindet indledes med faderen formaninger inden rejsen [TB II:1-7]. Det slutter i 1785, hvor FMMÜ befinder sig i Rom. [TB II: 333 ff.]
Bind II afsluttes med to kapitler med “Characteristiken” af hans omgangskreds i Rom. [TB II:335 ff.]
Bd. III (på vej)
Bd. IV (på. vej)
Nyttige links
- Musaeum Münterianum
- Lex.dk om FRMÜ
- English Wikikedia om FRMÜ
- Tysk Wikipedia om FRMÜ
- FRMÜ på “Danske Taler”
- SMK Open (Statens Museum for Kunst): Münter.
- Dansk Wikipedia: spild af tid.
Fra biografier og leksika
Acta Masonica Scandinavica [AMS]
Nils G. Bartholdy [NGB] har skrevet en udmærket artikel om FRMU i [AMS I: 15 ff.] “Friederich Münter – videnskabsmand og frimurer” (1998).
Her er et par opslag fra artikler om FRMÜ.
Om FRMÜ fra Lex.dk
FRMÜ’s liv og forfatterskab behandles i denne artikel.
“Friederich Münter var en tyskfødt dansk teolog, kirkehistoriker, filolog, numismatiker og arkæolog; biskop over Sjællands Stift fra 1808; søn af Balthasar Münter og bror til Friederike Brun.”
Om hans værker fortælles:
“Som teologisk professor ved Københavns Universitet 1788-1808 skrev han en række værker om antikke, mønthistoriske og kirkehistoriske emner foruden den vigtige Haandbog i den ældste christelige Kirkes Dogmehistorie (1801-04). S.m. Rasmus Nyerup var han hovedkraften ved oprettelsen af Museet for Nordiske Oldsager, der senere udviklede sig til Nationalmuseet.”
FRMÜ’s teologiske ståsted beskrives i lex.dk sådan:
“Teologisk var Münter præget af rationalismen; han fastholdt åbenbaringens nødvendighed, men var kritisk over for den nedarvede dogmatik (se neologi), om end han med tiden fik et mere positivt forhold til kirkelig tradition.”
Lex.dk nævner ikke noget om FRMÜ’s knap så rationalistiske interesser; men det kommer der nok mere frem, når man læser hans dagbøger.
Dansk wikipedia
Henviser til:
Mynster, C. L. N. (1883). Meddelelser fra Frederik Münter’s og Frederikke Münter’s Ungdom. Kbh. : Gyldendal, 1883. – 105 sider. Litteraturhenvisninger i noter. DK5=99.4 Münter
Rasmussen, Alexander og Øjvind Andreasen. (1925-1949).Frederik Münter : et Mindeskrift. Forlag: Haase, 1925-1949. – 1-7 i 8 bind : ill. Litteraturhenvisninger. DK5=99.4
Af indholdet: Bind 1,I og 1,II: Hans Levned og Personlighed. – Bind 2-4 : Aus den Tagebüchern Friedrich Münters ; Wander- und Lehrjahre eines dänischen Gelehrten – Bind 5-7: Aus dem Briefwechsel Friedrich Münters ; Europäische Beziehungen eines dänischen Gelehrten 1780-1830.
Om Mynsters relation til Münter
Interessant biografisk detalje:
“In 1815, Mynster married Maria Frederica Franzisca Münter. Maria was born in 1796 and went by the name “Fanny”. She was the daughter of former bishop Friederich Christian Carl Hinrich Münter and Maria Elisabeth Krohn. The wedding was celebrated at her aunt Friederike Brun‘s country house Sophienholm.[12][13] The couple had five children of which two sons and two daughters lived to adulthood. ”
(kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Jacob_Peter_Mynster som set d. 23.2. 2026)
Tysk Wikipedia: Rom 1785
Den tyske wikipedia nævner FRMÜ’s opdagelse af Tempelherreordenens regel:
“In Rom traf er Ende Februar 1785 ein und besuchte den späteren Kardinal Stefano Borgia, Sekretär der Propaganda fide, der ihn unterstützte, die koptische Sprache zu erlernen. Weitere persönliche Beziehungen ergaben sich, so etwa zu Johann Heinrich Wilhelm Tischbein und Angelika Kauffmann (bei welchen Goethe und Herder später gern gesehene Gäste werden sollten). Er erhielt die Erlaubnis, in der Biblioteca Corsini die große Regel der Tempelherren, die ursprünglich aus dem päpstlichen Archiv in Avignon hierher verbracht worden war, abzuschreiben. Später veröffentlichte er diese Arbeit. ”
(Kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_M%C3%BCnter besøgt 23.2. 2026)
Hvis FRMÜ har noteret noget om denne opdagelse, så må historien kunne findes i [TB II: 254 ff.].
Curzon 1886
FRMÜ’s opdagelse på dannelsesrejsen nævnes som sagt et århundrede senere i Curzons “La Règle du Temple” (1886). Curzon kalder dette MS. for R.
Stele i København domkirke
