Sammenfatning: Wien
Den næste dagbog springer lidt nogen år frem i tiden. Vi er nu i 1784.
F- skriver fra sin rejse på Donau til Wien. Om dagen studerer han på Wiens biblioteker og ser tegninger af Albrecht Dürer m.fl.
Aftener tilbringes i teateret og loger, hvor Ignaz von Born er en central figur.
F- korresponderer nu med prins Carl af Hessen. Denne korrespondence fortsatte i årevis.
Fra Linz til Wien
FRMÜ sejler på Donau. Skildrer den herlige natur og vejret. Det sner lidt. Han ser bjerge.
Wien
30, Wien [TB II:56]
FRMÜ bor “… im rothen Apfel” ved Herr Pflüger.
31, Er bla. sammen med Tychsen, som bor i “Weissen Schwan”.
September
1, Besøger m Tychsen det Kejserlige Bibliotek.Martinez viser rundt. Han lader som om han intet ved, men det viser sig at manden er godt orienteret. Nævner bibliotekets skatte:
- Dioscorides
- Evangilar i purpur med sølvskrift
- Mexikanske bøger
- Tab[ula] peutingeriana
- etc.
F- siger at alt dette er beskrevet så ofte, at der ikke er grund til at spilde plads med det. Ser bind måd håndtegninger af Dürer.
Albrecht Dürer
(1471 – 1521)
Nævnes ofte i TB. Her er en af hans tegninger; men om det var den han så ved jeg naturligvis ikke.
Om tegningerne skriver F-:
“… die weit grössere Idee von seiner Kunst geben als seine Gemälde, denn hier mischt er Licht u. Schatten, und hier haben seine Figuren weit mehr Anmut als in seinen anderen Gemälden.”
[TB II: 57]
2, F- ser på biblioteket er dokument fra danske hofråder, hvor fru Kristine Munk anerkendes som Christian IV’s “ægte Staldbroder”; men at retten til kronen skulle overgå til Frederik III. Diplomet var fra 1648. Dokumentet var udstyret med rigets segl i en sølvkapsel.
Kristine Munk
(1598 -1658)
[TB II:58]
Om aftenen ser F- en komedie i National Theater. Smukt udført og deklameret flot af “Madem. Jaquet”.
3, Er i Borns □. Spiser som sædvanligt aftensmad “Im Weissen Schwan”.
Ignaz Edler von Born
(1742 – 1791)
Born var måske inspiration til vismanden Sarastro i Mozarts Tryllefløjten. Han var OM i L. som både Mozart og F- frekventerede.
Engelsk Wikipedia:
“Ignaz Edler[a] von Born, also known as Ignatius von Born (Hungarian: Born Ignác, Romanian: Ignațiu von Born, Czech: Ignác Born) (26 December 1742 in Alba Iulia,[1] Grand Principality of Transylvania, Habsburg monarchy – 24 July 1791 in Vienna), was a mineralogist and metallurgist. He was a prominent freemason, being head of Vienna’s lodge and an influential anti-clerical writer. He was the leading scientist in the Holy Roman Empire during the 1770s in the Age of Enlightenment.[2]“
Aktiviteter som frimurer Engelsk Wikipedia:
“As an active freemason in the “Benevolence” lodge, he introduced and tutored Mozart into the lodge. Born’s essay Über die Mysterien der Ägypter (The Mysteries of the Egyptians), published in 1784 in the freemason periodical Journal für Freymaurer, was one of the sources for the libretto for The Magic Flute written for Mozart by Emanuel Schikaneder.[11] Born was also the regional head of the Viennese Illuminati lodge, and was a sympathiser with the Enlightenment ideas of Gotthold Ephraim Lessing. He published an anticlerical satire called Monachologien in 1783, in which he depicts monks as being of a distinct race that is a mixture between ape and man.[12]“
4, En kardinal som er meget glad for sin hat. At luteranere ikke er ordentligt organiserede. De har ikke et Consistorium. Om aftenen med Bbr. Taler om hvordan det går med Ordenen i Østrig. Møder grevinde Thun. Gemmingen bor med en prægtig have.
Maria Theresa
(1717 – 1780)
Tiden efter Maria Theresa beskrives som mere løssluppen. F- ankommer til et Wien, der er i feststemning.
5, Hos Born mange Bbr er forsamlede. Besøger Prater der ligner “Kopenhagener Tiergarten”. Fest med tyrkisk musik. Alle er i feststemning “u. die Mädschens sind wie die Kerle, bildschön. Auch sind die Dames schön aber sie schmieren sich hinter die Ohren mit Schminke”. Nævner kejserens reformationer, der skulle begynde med skolerne. Wienerungdommen opleves som udsvævende, hvilket var forbudt under Maria Theresia. Så længe de unge ikke laver skandaler lader man dem leve udsvævende. Man diskuterer oplysning – og om katolikkerne er klar til det:
“Sie meynten beyde, die Katolischen Geistlichen würden in der Aufklärung bald weiterkommen als wir, wil sie seit so langer Zeit so im Drucke gebrütet hätten u. nun auf einmal losbrächen.” [TB II: 60]
Og han fortæller at huset engang var et “Tempelherrenhaus”.
Et nunc agamus de Caecare augustissimo. (og nu taler vi om de augustinske kejsere).
[TB II:61]
8, F- skriver breve til Fritz Stohlberg og Prinz Carl von Hessen.
Prins Carl af Hessen
(1744 – 1836)
TB:62
6, formiddag i Biblioteket. Læser Julio Africanus. Spiser m Rachel i Ausgarten. Diskussioner om hvorfor de reformerte ikke har et konsistorium. Går med Rachel “ins Cabinet de Lecture”,
7, går hen til Forster til frokost, så bibliotek, læser “de Vita Christi” af Hippolythus Thebanus, “es ist sehr dummes Zeug, aber es gehört doch mit in die Kentnisse der Zeiten …” møder Dr. Ingenheus berømt læge “ohne Exterieur aber voller Geist”. Ingenhous fortæller om “Mesmers Wunderkuren” (dvs. hypnose).
Franz Mesmer
(1734 – 1815)
Franz Anton Mesmer (/ˈmɛzmər/ MEZ-mər;[1] German: [ˈmɛsmɐ]; 23 May 1734 – 5 March 1815) was a German physician with an interest in astronomy. He theorized the existence of a process of natural energy transference occurring between all animate and inanimate objects; this he called “animal magnetism“, later referred to as mesmerism. Mesmer’s theory attracted a wide following between about 1780 and 1850, and continued to have some influence until the end of the 19th century.[2] In 1843, the Scottish doctor James Braid proposed the term “hypnotism” for a technique derived from animal magnetism; today the word “mesmerism” generally functions as a synonym of “hypnosis”. Mesmer also supported the arts, specifically music; he was on friendly terms with Haydn and Mozart.
Kilde: Engelsk Wikipedia.
“Mesmer selbst war ein Schwärmer u. liess sich von den Weibern täuchen”. Aften i logen “Zur Gekrönten Hoffnung”. I et forværelse ser F-
“die Catalogi der Bibliothek die die Loge sammmelt, in denen viel gutes war, auch fand ich da eine geheime geschriebene Zeitung, die von Paris aus alle Theile der Welt verschenkt wird.”
8, Skriver breve til Fritz Stolberg, prins Carl af Hessen, biblioteket var lukke pga. Maria Fødselsfest. Ser en procession med treenighedssøjlen. Går og ser hospitalet “ein ungeheures Lazareth”. Møder en reformert prædikant Fauth. Derpå:
“viel theologische Diskurse, über Africanus, Sünde, Erbsünde u. Inspiration. Ewigheit, Hölle, Fegfeuer – die Hölle brachen wir hinaus u. machen sie zum katholisch-vernünftigen Fegfeuer.”
Går ned i en prægtig romantisk have, der var anlagt feltmarskal grev Lascy:
“es ist noch eine ganz neue Anlage, u. hat Hülfe der Natur, Berge, Waldung, Bäche, so das Wunderschöne Gegenden nur durch geringe Nachhülfe ganz vortreflich werden. auf den bergen sind gewöhnlich Tempel. Chinesische Häuser. cet. besonders ist die Stelle schön wo sich die Berge öffnen, und zwischen sich in der Ferne Wien zeigen. Wo Gelegenheit ist sind gute Kopien von Antiken da – Zum Exempel der sterbende Fechter. Nach Tische giengen wir im sternehellen Wetter herein.”
(Romantiske anlæg som det beskrevne var populære i tiden. Prins Carl af Hessen anlagde en symbolsk have i Louisenlund. F- oplever med andre ord romantiske haveanlæg.)
[TB II: 64]
9, Bibliotek igen, læser græske patriarker, Cabinet de Lecture, en græsk avis er ankommet, Læser Catalogus. Ser bl.a.
- Rhab[ani] Mauri de institutione clericorum
- Albedaehus Arabs de sortilegiis
- Mathemata graeca.
- Philonis opera graeca.
- Xenophontis opera.
- Joh. Teufel orientalische Reisebeschreibung
- etc. etc.
(Alt dette har F- næppe læst, han browser nok gennem kataloget og kigger på udvalgte værker. Omvendt fortæller han lidt om bøgernes kvaliteter.)
Om aftenen ser han en komedie: “Verbrechen als Ehrgeitz”. Godt og rørende spillet.
[TB II:65]
10, hele formiddagen Bibliotek. Læser “Synodicis der Patriarchen”. Aften Meisterloge in der □ “Zum Wahren Eintracht“. General Ayrenhof, der har skrevet en bog om Antonis og Cleopatra, oprejses.
Wolfgang Amadeus Mozart
(1756 – 1791)
Engelsk Wikipedia: “Wolfgang Amadeus Mozart[a][b] (27 January 1756 – 5 December 1791) was a Classical composer and musician. In his brief life, he completed more than 800 works including outstanding examples of most of the genres of his time: symphonies, concertos, chamber music, opera, and choral music.”
1781: Mozart flytter til Wien. F- og Mozart kan måske have mødt hinanden i L. “Zum Wahren Eintracht”; men Mozart nævnes ikke i dagbøgerne.
“While he was visiting Vienna in 1781, Mozart’s quarrels with his Salzburg employers came to a head and he was dismissed. He chose to remain in Vienna, where he stayed for the rest of his life, achieving fame and some financial success, but no long-term security. During Mozart’s early years in Vienna he produced several notable works, such as the opera Die Entführung aus dem Serail, the Great Mass in C minor, the “Haydn” Quartets and a number of symphonies. Throughout his Vienna years Mozart composed more than a dozen piano concertos, many considered some of his greatest achievements.”
Freimaurer Wiki
Mozarts frimurermusik komponeres året efter at F- besøger Wien.
Kilde: Freimaurer Wiki –
Mozart og Logerne i Wien
Mozart wurde im Herbst 1784, wahrscheinlich auf Veranlassung seines Freundes Freiherrn Otto von Gemmingen, in die Wiener Loge “Zur Wohltätigkeit”, die später in die Bauhütte “Zur neugekronten Hoffnung” übergeführt wurde, aufgenommen, besuchte aber ständig auch die Arbeiten der Loge “Zur wahren Eintracht“, deren Stuhlmeister Born (s. d.) war, und in der er am 7. Jänner 1785 im Delegationsweg zum Gesellen befordert wurde und einen Monat später bei der Einführung Haydns zugegen war.
Mozarts frimurermusik 1785
Et år efter F’s rejse til Wien komponerer Mozart musik til logerne:
1 “Die Gesellenreise”, komponiert am 26. März 1785,
2 “Zum Schluss der Loge”
3 “Maurerfreude”, eine Kantate, komponiert am 20. April 1785, gesungen am 24. April zu Ehren Born‘s (s. d.) in Gegenwart des Vaters Mozart,
( … )
“Es kann folglich nicht wundernehmen, daß der freimaurerische Einfluß auch auf sein musikalisches Schaffen übergriff. Er komponierte eine Reihe Werke, die unmittelbar zur musikalischen Umrahmung des Rituals gedacht waren, und außerdem die Oper “Die Zauberflöte” (s. d.), das “Hohelied” der Freimaurerei, die der Verherrlichung der freimaurerischen Humanitätsidee, der Menschenliebe, dienen wollte, und in deren Sarastro Mozart dem von ihm tief verehrten Born (s. d.), dessen Logenvortrag über die ägyptischen Mysterien den Anstoß zur Entstehung dieses Werkes gab, ein Denkmal setzen wollte. “Die Zauberflöte” gilt im Sinne Beethovens als die erste deutsche Oper. Außer dieser Oper ist die “Maurerische Trauermusik”, die anläßlich des Todes zweier Brüder, des Herzogs von Mecklenburg-Schwerin und des Fürsten Eszterhazy, komponiert wurde, das bedeutendste freimaurerische Werk Mozarts.” (Freimaurer Wiki op.cit.)
11, Bibliotek. Spiser middag med dominikanerne. Hører om Pater Hells “Werk gegen die Freymaurer”. Besøger Hell: “er empfing mich sehr gnädig und glatt auf edle Jesuiter Weise”. Han skriver selv og lader visse ting skrive (får altså andre til det). Hell ejer et veludstyret observatorium i de akademiske bygninger. Aften i broderklubben. Møder bl.a. grev Ajala.
12,
13, Med chifferskrift: besøger Haschka, læser oder mod kejseren. Ved Born møder han Rezer.
[TB II: 67]
14, Bibliotek. Isidorus: finder en god passage. Besøger Hell
“ein wirklich schöner Mann, doch sieht man in der Mine u. dem Nasenloch den Jesuiten. er war höflich. Es sollte ihm lieh seyn, wenn ich ihn öfterer besuchen würde. sonst konnte ich aber nichts von ihm herauskriegen.” [TB II:68]
Eftermiddag hos Maria Born, der spiller klaver for ham. Derefter på et bibliotek.
Aften i “□ zur Wohltätigkeit, deren Meister Gemmingen ist – selbst einer von Hells Schülern ward aufgenommen” Efter logen taler F- med br. Ayrenhof om den politiske situation i Europa. Ayrenhof mener, at Sverige forbereder angreb på Danmark. Han ser en forbindelse mellem Frankrig, Tyrkerne og Rusland. Tyrkerne har længe ventet på at bryde fri.
(Mozart var også medlem af □ zur Wohltätigkeit. Har de mødt hinanden? F- nævner ikke Mozart.)
F- arbejder på en prædiken.
15, Arbejder videre med prædiken. Tager med “den Borns” i luterske kirke for at se “Overbecks weihe”. Greiner bryder han sig ikke om “ein steifer, vornehmer u. weiser sich dünkender Herr”. En jesuit er træt af beskyldninger mod jesuiterne, der skulle være skyld i alt muligt. Senere er han hos Gemmingen, de taler om “die Toleranz in der römischen Kirche, und ihre Aufklärung, überhabt über das wahre Christentum …” Gemmingen fortæller videre at hertugen af Stuttgart har besvangret en bondepige, han nægtede at forsørge barnet, lod det myrde: “… hatte den Kopf abschlagen lassen”. Aften: prædken gøres færdig.
16, tidligt om morgenen hos Forster, der pakker og rejser uden at tage afsked. Bibliotek. Fortæller lidt om Hall og Ingenhouss, der har opdaget hvordan planter ånder. At svovl kan genantænde selv om det er pustet ud. “… wenn sie durch einen elektrischen Funken gezündet wird in dem herrlichsten Lichte brennt …” etc. Aften taler med Susemihl om døden og det at dø. Fortæller at der afholdes 30 daglige messer i Stefanskirken, der er kun tre altre.
17, bibliotek. Cathenam in Lucam. Photii de metropolitanis et episcopis afskrives. Besøger senere Born, der sniksnakker meget. En ældre tante “die gerne in Freuden theilnehmt”. Taler senere med Gemmingen “besonders über den Orden”. Overbeck overnatter hos F-. Skriver kondolation til borgmesteren og et brev med beretningen om “fædrene i Jerusalem”.
(F- arbejder sandsynligvis med kirkefædrene, dvs. oldkristne tekster.)
18, Bibliotek. Fortsætter afskrift af Photius. F- antager at teksten indeholder materialer fra “den ältesten diptychis”. (? måske: Diptychon men hvordan afskriver man dem ?) Studerer:
- Eusebius Eccologas propheticas de Christo “excerpiert”.
- Cathenam patrum in Lucam “excerpiert” (måske denne bog)
- Hippolythi Thebæi Fragmentum de Genelogia Christi “abgeschrieben”.
- Julii Africani librum de quae in Perside acciderunt per Nativitatem Christi “abgeschrieben”.
- Photius op.cit. “abgeschrieben”.
- Skriver uddrag af nygræske “Synodalakten”
F- prøver forgæves at besøge kirkehistorikeren prof. Stöger. Nævner at kejseren for ofte ændrer lovgivningen.
[TB II: 72]
19, “Früh memorierte ich, hielt meine Predigt in der schweidischen Kapelle über Joh. IV 19. – 21. Om at tjene Gud i ånd og sandhed.
“Die Kapelle war besonders von Brüdern voll.”
[TB II: 72]
Bagefter går F- hen til Born, hvor brødre er forsamelet. Br. Petzels marokanske breve var konfiskeret, fordi de var for frisindede. F- skriver et digt til Maria Born. Fock kommer med fortræffeligt udarbejdede uddrag af sine prædkener.
Taler om sædernes forfald i det varme og forføreriske Wien, kønssygdomme udbredes, 200 prostituerede hentes ind – kun 17 “die nicht inficirt waren”.
Kejseren er meget populær. Han går ofte rundt uden tegn på sin værdighed og både fremmede og medlemmer fra hæren kan møde ham, når han spørger om vej til noget.
[TB II: 73]
20, Overbæks afsked. Han rejser til sit pastorat i Kärnten. Bibliotek. Antonii Studites, Themistius, freden med barbarerne, F- ser et lectorium på purpurpergamaent og guld, som ikke er afskrevet endnu, ser Codex Genesis som Lambecius (Peter Lambeck) skulle have set.
Senere besøger F- “die Borns”. Han giver Maria Born “die Luftschiffer Ode” og snakker meget med hende. F- går hjem of forbereder en ode til Johannesfesten (□). Beskriver censuren som en “Spielgefächt”.
[TB II:74]
21, F- prøver at spadsere til klosteret i Neuburg med vennen Tychsen. Men vejret er dårligt. I stedet går han til biblioteket og studerer purpur codexen og andre manuskripter.
.jpg)
Middag spises hos Fock. De taler om at der skal etableres et protestantisk konsistorium i byen. F- overværer en eksamen, hvor læreren indleder med en tre minutter tale. Går til pater Fast, der ikke er jesuit men derimod “Weltgelehrter”. Han har en kopi af Horus på skrivebordet. De taler om græske kirkefædre.
Mimi fortæller F- om sin mors triste sindstilstand (depression?).
F- læser kejserens forordning om begravelse af lig, som han fik fra Born. Vejledningen er “nicht practisabel” fordi det kalk man skal kaste over liget koster mere end de brædder, der skal til en kiste.
Han undrer sig over antallet af forordninger, der kommer hver måned. Det er voldsomt.
[TB II: 76]
22,