- SF på Facebook
I det følgende vil vi (dvs. gruppe 4) analysere SF på Facebook ud fra tre forskellige vinkler.
ELISABETH HOFF-CLAUSSEN (EHC)
EHC prøver i ”Online Ethos” (2008) at opstille et analyseapparat, der skal analysere blogs med udgangspunkt i en retorisk videnskabstradition. EHC skriver, at bloggen blev udbredt samtidig med Web 2.0. Brugeren skiftede rolle fra at være en “downloader” til at blive en “uploader” – eller på dansk fra at være passiv modtager af output til at blive producent af indhold på websider.
Dengang – i 2008 – var blogfænomenet så nyt, at det kære barn fik mange navne:
- Online dagbog
- Vidensdelingsredskab
- Politisk spinatbed
- og meget mere.
Bloggeren skrev ofte under dække af et pseudonym. Forfatterens identitet kunne være en gåde.
Og sådan er det stadig, fx i
debatten om bitterfissens identitet i 2012). Der gik mange rygter om, hvem den kendte person bag
bitterfissen mon kunne være; men debatten faldt helt til jorden, da det viste sig, at bitterfissen var totalt ukendt. Og så var den bitterfisse ikke interessant mere… Bitterfissen er et eksempel på at identitetens enigma kan være en pathos drivkraft.
Blogs bruges til at udtrykke sig selv – forskere kalder det “self expression”. Men det ser ud til at selvet ikke er nok. Bloggerne opnår status, når der opbygges fællesskaber. Måske har Bakhtin ikke helt ret, når han hævder, at taleren er sin yndlingslytter. Bloggerne vil gerne have, at nogen læser deres blogs og forholder sig til dem.
EHC mener, at kritikeren bør studere ethosapeller på blogs i diakrone og synkrone perspektiver. Bloggens ethos konstrueres som en kollaborativ konstruktion.
DIAKRONISK PERSPEKTIV
Bloggeren udvikler typisk sin troværdighed i tre tempi (men ikke alle blogs udvikles fuldt ud):
- Rammer for bloggen opstilles.
- Relationer opbygges til brugere.
- Vedligeholdelse af handlekraft – når bloggen modnes fra en personlig prædkestol til et officielt organ.
Synkronisk perspektiv
Bloggen er mere end de tekster han eller hun skriver. Bloggerens karakter udvikles som et kludetæppe af tekster. Bloggen bliver altså et kollaborativt projekt.
SFS ETHOS PÅ FACEBOOK
Ethos handler om reception, altså hvordan modtagerne oplever en afsender. Ethos hænger nøje sammen med begrebet “troværdighed”. I det følgende vil jeg analysere SFs side på Facebook (11.4. 2012) med udgangspunkt i EHCs teser om ethos og blogging.
Umiddelbart siger det visuelle indtryk “SF”. Logoet er prominent placeret, der hvor brugerens portræt plejer at være på en Facebook profil. Vindmøllerne ude i det blå ocean konnoterer til “grøn energi”. Billederne under headeren gentager lidt kedeligt logoet og headeren. Der er mere end 13.000 “kangodtlide”. To af mine venner er åbenbart blandt dem. Der står at SF er en non-profit organisation. Det vidste jeg ikke.
Siden ser ud til at være redigeret af en redaktør, der udtaler sig når logoet “SF” vises. Det her er ikke en traditionel blog. Der er ikke noget tydeligt jeg, der taler; men derimod en organisation. Nyheder bringes med udstrakt brug af passiver:
“Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn vil skærpe kampen mod konkurrenceforbrydelser, som for eksempel kartelsager. Bødestraffene skal hæves og i grove tilfælde skal bagmændene kunne fængsles…”
Gaaaab – ethos min ven, hvor er du? Disse logoskonstruktioner er som Palle Lauring siger det “endeløse grå dage”.
Eller:
“Gør eleverne klar til en ungdomsuddannelse
Op mod hver tredje studerende dropper ud af ungdomsuddannelserne. Derfor vil SF ændre på folkeskolens sidste måneder, så de unge er bedre forberedt, når de skal videre i uddannelsessystemet.”
I sociale medier kunne man forvente en taler eller en persona, som giver udtryk for en holdning. Sådan bruger SF ikke Facebook. Men med EHC kan man sige, at rammen er sat:
- Partiet udtaler sig (i passivformer) – rammerne er en topstyring af holdninger.
- Medlemmerne – og vistnok andre – får (allernådigst) lov til at øffe med – relationen fungerer på den måde, at medlemmer og andre da godt må skrive lidt med.
Spørgsmålet er dog om handlekraften vedligeholdes, når der ikke er en synlig og personlig taler?
Ud fra et retorisk synspunkt er organisationens taler næsten mere anonym end bitterfissen. Hun var ukendt; men havde så sandelig saft og kraft – eller i dette forum: patos og ethos.
Når vi taler sociale medier er SFs snak på Facebook mildt sagt en tam konstruktion. Heldigvis griber medlemmerne bolden – og skaber en mere levende debat.
- SF – medlemmerne deltager i debatten.
- Bloggen som kollaborativt produkt mellem organisation og medlemmer.
Den synkrone debat vækker dog bekymring blandt partimedlemmerne. For hvad skal platformen på Facebook bruges til? Interne debatter? Nej, siger Jesper Frandsen, for:
Jesper Frandsen
At forlange at alle diskussioner skal være åbne for alle lyder besnærende. I den bedste af alle verdner ville det være en sandhed uden modifikationer. Men vi lever desværre endnu ikke i den bedste af alle verdner. Interne debatter er til for at afklare de indre indbyrdes forhold inden man leverer et samlet bud til omverdenen. Der er vel heller ingen der afgør deres ægteskabelige kontroverser med naboen – i hvert fald ikke hvis man ønsker at redde ægteskabet.’
Og måske er det derfor at vi kan identificere de to meget klare roller som talere på platformen: organisationen “SF” og dem som “snakker med”. SF forsøger med andre ord at sondre tydeligt mellem partiets udsagn – og de andres. Organisationen SF forsøger på denne måde at forbedre sin pathos – det skal være klart hvem der siger hvad i kanalen Facebook.
KONKLUSION
EHC mener, at bloggens skal give mulighed for at udtrykke sig selv – og at finde folk, der er med til at opbygge et fællesskab. Profilen “SF” udtaler sig som organisation, og her kunne man måske savne en mere menneskelig profil. Man fornemmer ikke en taler, der er ude i et selviscenesættende dagbogsprojekt. “SF” er en organisation der spreder sine budskaber via et medie.
Længere nede ad siden kommer medlemmernes egne indlæg. Og det er forfriskende. De er heldigvis langt mere sprudlende end de upersonlige “officielle” indlæg. Denne debat opstår nærmest af sig selv – og måske på trods af organisationens kommunikation, der ligner noget fra enevældens tid.
