Det Flippede Klasseværelse

"The Flipped Classroom" og Deweys klassiker "How We Think".
“The Flipped Classroom” og Deweys klassiker “How We Think”.

Jonathan Bergmann og Aaron Sams har udviklet modellen the flipped classroom, der præsenteres i bogen af samme navn: “Flip Your Classroom – Reach Every Student in Every Class Every Day” (FYC).

Kort fortalt går modellen ud på at underviseren optager screencasts af sin undervisning. Eleverne skal lære at se videoer uden distraktorer, som Facebook og andre overspringsmuligheder.

“In the flipped classroom, students aquire content on their own time, watching recorded lectures as homework. Then, in stead of listening to lectures, students spend class time completing assignments …” (FYC bagsidetekst).

Bergmann & Sams præsenterer hele forløb. En typisk flip lektion ser sådan ud:

Atomic 10
Objective: Be able to compare the sizes atoms and ions.
Reference: Video 10; Text: 13.3; Worksheet: Atomic Theory 10. (FYC: 58)

Her ser vi ind i Bermann og Sams pædagogiske maskinrum. Undervisningen opbygges af en treenighed, som består af: video, tekst og selvstændig refleksion. Videoen er studentens lektie.

Bergmann & Sams forudsætter et hjemmearbejde inden undervisningen. Denne forudsætning kan diskuteres.

Video på nettet
I et typisk klasseværelse foregår undervisningen ved at en lærer introducerer et emne. Studenten arbejder videre med stoffet og tilegner sig materien ved at afprøve principperne.

Den bærende ide i det flippede klasseværelse er at der optages en video, som lægges på nettet. Studenten kan herefter se videoen hvor hun vil. Og hun kan se den flere gange om nødvendigt.

Bergmann & Sams taler ikke for en video, hvor man ser hele klasseværelset. De foretrækker screencasts, hvor studenten hører underviserens stemme og ser dét som foregår på skærmen eller projektoren.

Det er uklart om disse screencasts foreberedes før undervisningen, eller om undervisningen optages, som den nu engang er.  Måske er der tale om en kombination.
Screencast med Linux
Bergmann & Sams forholder sig ikke til software. Den professionelle underviser anvender naturligvis med open source og Linux.

I de fleste linux-distributioners repositories kan man finde programmer, som:

  • Desktop recorder – optager et såkaldt screencast, dvs. det som sker på computerens skærm sammen med underviserens stemme.
  • OpenShot – videoredigering.

Tekst
Så længe skriftsproget har eksisteret har man sikkert anvendt skrevne materialer i undervisningssammenhæng. I antikken læste man bøger ved at læse dem højt. Stoffet blev memoret ved hjælp af mnemoteknik.

Når man læser Platons tekster højt, så hører man i virkeligheden Platons tale. Antikkens brug af teksterne ligner på denne måde det flippede klasseværelse.

Opgavearket
Ideen med opgavearket er, at man kan udprøve forløbets faser efter hver undervisningsgang.

Opgavearket kunne også ligge online, og studenternes svar kunne gemmes i en database; men det er min tilføjelse. Bergmann & Sams’ fokus liggger på videoen.

Bergmann og Sams anvender opgavearket som en kontrolinstans. Hvis studenterne kan besvare spørgsmålene korrekt, så har de lært deres stof. Og så er de klar til den nationale test, hvor man gerne vil score højt.

Sådan underviser man måske i skolerne; men på videregående uddannelser virker denne pædagogik en anelse mekanisk. Det betyder ikke, at vi helt skal forkaste opgavearket.

Undervisning på videregående niveau
På videregående niveauer skal opgavearket lede til personlig refleksion over emnet. Bergmann & Sams kan med fordel kombineres med John Deweys klassiker “How We Think” (1909):

“Genuine freedom, in short, is intellectual; it rests in the trained power of thought, in ability to ‘turn things over,’ to judge whether the amount and kind of evidence requisite for decision is at hand, and if not, to tell where and how to seek such evidence” (Dewey 1909: 66 pp.)

Dewey hævder, at den som lever uden at reflektere, er en slave af de ydre omstændigheder. Formålet med videregående undervisning er at udvikle evnen til at tænke selvstændigt.

Formålet med opgaver bør ikke være kontrol af tilegnelsen af et emne; men derimod at give studenten mulighed for at reflektere over et emne.

Det er tydeligt, at Bergmann & Sams’ pædagogik har rødder i en systematisk naturvidenskabelig tradition. Det flippede klasseværelse skriver sig ind i amerikanske pædagogiske traditioner.

Elementer fra det flippede klasseværelse kan anvendes på videregående niveau. At gøre screencasts tilgængelige online er en god ide; men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud?

Internettet som platform for undervisning
Bergmann & Sams fokuserer på treheden videoinstruks, tekst og opgaveark. På world wide web er blogs en oplagt platform for det flippede klasseværelse. I den sammenhæng er WordPress ikke helt tosset. Bloggen åbner for:

  • Tekst
  • Video
  • Opgaver
  • Hyperlinks

Multimusen.dk
I en eller anden forstand har Multimusen været et flippet klasseværelse siden begyndelsen i 2003. Mit fokus ligger ikke på screencasts; men derimod på tekster, andres video og hyperlinks. Måske skulle jeg overveje screencasts i undervisningen …

Adjunktplanens dokumentationskrav

Adjunktplanen er et omfattende dokument. Et sted listes krav til dokumentation. Udgangspunktet er at adjunkten skal udstyres med:

  • Pædagogiske kompetencer
    • Viden
    • Færdigheder
    • Kompetencer
  • Faglige kompetencer
    • Viden
    • Færdigheder
    • Kompetencer
  • Relationskompetencer
    • Viden
    • Færdigheder
    • Kompetencer

Det ser umiddelbart fornuftigt ud; men hvis alle underpinde til underpindene skal skrives bliver billedet ekstremt kompliceret.

Her er en lille oversigt:

Viden, færdigheder og kompetencer.
Viden, færdigheder og kompetencer.

Hele moletjavsen skal naturligvis dokumenteres. Og det er her problemerne opstår.

Billedet bliver hurtigt uklart, fordi kravene til dokumentation følges af en lang række underpinde til underpinde. Man fornemmer, at forfatterne ville ha hver deres fingeraftryk med – uden at tænke over, at nogen faktisk skal skrive det her.

Jeg tør ikke tænke på, hvordan en database ville se ud, hvis det her var et normaliseringsdiagram.

Men heldigvis er det da sådan, at vi kommer rundt om langt de fleste pinde hver eneste dag på erhvervsakademierne. Og det bliver nok den skrivestrategi jeg vælger.

Som fast tracker skal jeg ikke udarbejde en egentlig adjunktplan; men derimod dokumentere en tilsvarende viden.

– Hvordan gør man så det?

Den bedste metode er nok et bilag med overskrifter fra diagrammerne. Efterhånden som bilaget udfyldes opstår dokumentationen af sig selv, og strukturen kommer til automatisk til at ligne en adjunktplan. Noget i den dur vil jeg gøre.

Læsning af to lektoranmodninger

Som indledning til dagens tankeskrivning har jeg skimmet to meget forskellige lektoranmodninger (lad os bare kalde dem hr. X og fru Y) Generelt er genren meget formel.

Del I – didaktiske overvejelser

Man henviser til lovgrundlaget. Fortæller om egne fortræffeligheder som underviser. Begrunder diverse valg med udgangspunkt i didaktiske teoribygninger. Reflekterer over egen læring i den forbindelse.

Hr. X skriver en didaktisk afhandling, der bredt henviser til en lang række teoretikere. Den røde tråd havde jeg svært ved at se. Argumentationen ligner noget a la dette:

  • Sartre siger XYZ
  • Konsekvensen for god undervisning er XYZ
  • I min undervisning gør jeg XYZ

Argumentationen er “reversed engineering”. Resultatet er altid godt, det gælder bare om at finde argumentet for at det forholder sig sådan. Læsning af sådanne tekster kan være en prøvelse, for der er ikke en reel refleksion.

Her ser jeg et generelt problem med lektoranmodningsgenren.

Efter et tilstrækkeligt antal sider ophører skriveprocessen. Hr. X sætter punktum og går videre med dokumentationsdelen. Der er ingen konklusion, hvilket giver fremstillingen en underligt uafsluttet form.

Fru Y har derimod en logisk fremadskridende fortælling, der er forankret i en række projekter, artikler, bøger mv. Erfaringer fra dette arbejde sammenfattes – og der stilles kritiske spørgsmål til egen metode. Det er befriende at der sættes spørgsmålstegn ved studerendes læring i forbindelse med portfolier.

Fru Y føger i øvrigt den klassiske fiskemodel: en indledning der formulerer et problem. Så en afhandling. Til slut en konkluderende opsamling.

Del II – dokumentation

Som fast tracker kan man ikke henvise til et adjunktforløb. I stedet må man henvise til den generelle erfaring man har som underviser. Hr. X dokumenterede ved hjælp af et udvidet CV, der nøje gjorde rede for  undervisningsforløb.

Metoden er god; men at man har gennemført et forløb med en fin overskrift betyder ikke nødvendigvis, at de studerende som deltog fik et godt udbytte af forløbet.

Fru Y redegør for en række projekter (ISIB) og relaterer disse projekter til didaktisk teori samt til afdelingslederens visioner om den holistiske uddannelse. Hun refererer til sine artikler om emnet – og bruger dermed sine akademiske publikationer som argument for merit.