Søren Frich

Aarhus blev centrum for dansk jernbaneindustri i 1860-erne. Søren Frich (1827 – 1901) blev en nøgleperson. Han indså, at der måtte være et marked og at Aarhus havde en god beliggenhed i Jylland. Citat:

“Hjemme i Danmark kunne Søren Frich tydeligt se, at de danske jernstøberier stod langt tilbage i forhold til de udenlandske konkurrenter og så her et marked, hvor han kunne udnytte de erfaringer han havde opnået ved sine rejser i udlandet. Allerede under opholdet i England havde Frich luftet planerne om at etablere en virksomhed i Danmark med speciale indenfor støbning og produktion af landbrugsredskaber. På et tidligt tidspunkt efter hjemkomsten til Danmark havde Søren Frich udvalgt det sted, hvor hans nye fabrik skulle ligge. Det var den østjyske by, Århus, der var kommet i Søren Frichs kikkert, idet han havde kendskab til byen fra sin studietid i 1840erne, ligesom byens beliggenhed med et stort opland havde en vis betydning. Ligeledes havde Frich en idé om, at Århus i de kommende år ville blive et centrum for det – på det tidspunkt – endnu ikke eksisterende jyske jernbanenet.” (http://www.jernbanen.dk/fabrik.php?id=16)

I 1863 har Frichs fabrikker ligget lidt uden for Aarhus. På fabrikkerne blev der lavet maskiner til papirproduktion, mejerier, jerbaner og meget mere.

Anden slesvigske krig

Endnu mente danskerne, at Dannevirke kunne forsvare landet effektivt; men krigen var på vej. Det må man have vidst i november 1863:

“Den tyske forbundsdag havde allerede den 1. oktober 1863 vedtaget, at besætte Holsten ved en forbundseksekution, for at tvinge Danmark til at overholde Londonaftalerne. Nogle mindre indrømmelser fra dansk side fandt den ikke tilstrækkelige, og i begyndelsen af december bekræftede forbundsdagen beslutningen om at gribe til militær eksekution, og saksiske og hannoveranske forbundstropper blev samlet syd for Elben. Den danske regering besluttede den 17. december at rømme Lauenburg og Holsten uden kamp, og den 23. december indledtes eksekutionen, da forbundstropperne gik over Elben og besatte Altona ved Hamborg. Herfra fortsatte de op gennem Holsten til Rendsborg den 31. december. Besættelsen fik nærmest karakter af en afløsning, idet de danske tropper marcherede nord ud af byerne, samtidig med at forbundstropperne marcherede ind fra syd. Alle steder blev de tyske soldater modtaget med stor begejstring. Augustenborg-hertugen “Friedrich der Achte” fulgte efter tropperne og blev ligeledes modtaget med jubel. Den 30. december lod han sig i Kiel hylde som Slesvig-Holstens hertug.” (Kilde da.wikipedia.org 18.3. 2011)

 

Christian Richard 19.12. 1863

Frederik VII på castrum dolorum
Frederik VII på castrum dolorum (Illustreret Tidende 29.11. 1863)

 

 

 

Mørke.

(Den 19 December 1863.)

Der var saa sort i Kirken om Kongens Sarkofag;
det var som Danmarks Lykke blev jordet idag.
Der var saa sort i Kirken og lige sort er her:
Mulm foruden Stjerner og Mørke fjernt og nær.

I Syd, af gridske Fjender en lynsvanger Sky;
i Nord, hos vore Frænder kun Taage til Ly;
i Øster og i Vester knagende, knugende Is
– hvor skal dog vor lille Baad gaa fri for Forlis?

Opad er der Lysning og opad er der Haab!
Der sidder Lynets Herre, Han hører vore Raabl
Han kan Stormen stille og slukke Skyens Brand,
i Taagen tænde Stjerner og smelte Is til Vand!

(Kilde)

Illustreret Tidende 1860-erne

Illustreret Tidende var et Københavnerblad med illustrerede nyheder.

Aarhus var i 1860-erne kun en mellemstor købstad.  Trods det findes flere billeder fra Aarhus i 1860-erne fra Illustreret Tidende. Sct. Olai marked lå omtrent over for det nuværende Magasin. Hjørnebygningen til højre findes stadig. Nu er der en 7-Eleven kiosk.

Aarhus Sct. Olai Marked (1868)
Aarhus Sct. Olai Marked (1868)

På vej fra Aarhus passerede H.C. Andersen dampskibet Gerda. Ministeren, der skulle indvie den nye banegård var om bord. Søen var hård, bølger slog ind over “Gerda”. Andersen tilbagte nogle dage på godset Frijsenborg sommeren 1863. Jernbanen var det store teknologiske fremskridt. Andersen digter om jernbanen i “Jylland Mellem Tvende Have”.

Aarhus Banegård 1862
Aarhus Banegård (1863)