speaker Multimusen

Evaluering

October 27th, 2011 by

“The Asthma Diary” er analyseret via et teknisk review og to evalueringer af:

Begge reviewere er studerende på Webapplikationsudvikling modul III, og derfor er der tale om ekspertudsagn. Fordelen ved eksperter inden for et område er at de ved, hvad de har med at gøre. Men denne viden kan også være en ulempe, for en tekniker tænker ikke nødvendigvis helt som en bruger. Begge testmetoder tager afsæt i den litteratur og de seminarer vi har deltaget i.

Tognazzini og Nielsen mener, at man kan lave billige undersøgelser af et websted. Hvis man spørger et antal brugere, så vil det give oplysninger, der kan medvirke til at forbedre brugeroplevelsen på sitet. Det er baggrunden for de meget enkle kognitive tænke / skrive højt øvelser, som vi udsatte min plugin for.

Først og fremmest skal det tekniske jo fungere. Af en eller anden grund have JS svært ved at logge ind på sitet. Browserne stallede. Der skete intet – og problemerne fortsatte i Firefox, Chrome og Internet Explorer. Af en eller anden grund virker disse sites på min PC. Min PC var forbundet med ledning til nettet; mens JSs var på Wifi. Det trådløse net kan være en prøvelse; men WP burde ikke være så længe om at loade. Efterfølgende har jeg testet sitet på Ubuntu og Windows i browserne Firefox, Chrome og Opera – uden at kunne genskabe problemerne. Måske var det en tilfældighed?

Den mundtlige test var lidt af en øjenåbner for mig. Når man ser en bruger, der undrer sig over sin oplevelse – så vækker det tanker. JS ledte efter hjælpetekster; men mit site var baseret på de trykte astmadagbøger plus en formular til input. Den løsning skal man dels være astmatiker og dels vide noget om astmadagbøger for at forstå.

Bagefter snakkede vi om, at man måske skulle spørge mere konkret. Lidt som en læge, der snakker med sin patient:

– Hvordan har du det?

– Har du sovet godt i nat? Hvis ikke, beskriv dine symptomer 1 = “få hosteanfald” og den højeste værdi 5 = “Vedholdende og generende hoste”.

– Prøv at puste i peakflow-måleren. Pust til!

– Pust tre gange i peakflowmåleren, og indtast den højeste værdi i dette felt …..

etc. …

MH havde en klar videnskabsteoretisk tilgang til emnet. Han tog udgangspunkt i Kaushik og Krug. Med disse teoretikere in mente skrev han en heuristisk gennemgang af websitet. Michael er i tvivl om, hvad han skal gøre på sitet:

“Jeg kan tilføje data om i felterne: Cough, Wheeze, Sleep, og Activity. De er alle radio-button felter. Jeg kan desuden tilføje information i feltet Peakflow. Jeg prøver mig frem og indtaster en tekst i feltet Peakflow. Det giver et resultat i feltet nedenfor under Peakflow Indications: “Your Current peakflow: 0 It is a Red Peakflow Value – Indicates a medical emergency.” Uha.”

Denne undren fører til tanken om at en astmatiker måske forstår sagerne bedre:

“Det er muligt, at en astmatiker uden problemer forstår brugen af Pers plugin. Tallene, datatyperne og data-fremstillingerne lader til at høre til en vanlig information-kontekst for astmatikere, mens ikke-astmatikere muligvis – ligesom jeg – vil studse lidt over brugen af plugin’et.

Hvad angår placeringen af plugin’et giver det helt sikkert mening, at tilføje data via kontrolpanel-delen af WordPress. Men jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår, hvorfor data-fremstillingen foregår bag gardinerne.”

Måske skulle jeg have skrevet et sted, at data ikke er synlige for andre end patienten. Årsagen til at jeg gemmer data “bag gardinerne” er at beskytte astmatikerens privatliv. En patientjournal er et meget privat dokument; men når brugeren er i vildrede, så er det et tegn på at mit plugin ikke formidler de tanker jeg har gjort på en tilfredstillende måde.

Her er det tydeligt, at mit plugin mangler:

  • Validering med oplysning om fejl i datatype (og meldingen skal være humant forståelige udsagn)
  • Tydelig angivelse af, hvad det er man skal indtaste og hvordan
  • En mere tydelig forklaring af tolkningen af resultaterne
  • Angivelse af værdier på x og y akser skal være mere forståelige

Fælles for reviewerne er oplevelsen af at de ikke helt véd:

  • Hvor er jeg?
  • Hvad skal jeg?
  • Hvorfor skal jeg gøre det?
  • Hvordan gør jeg?
  • Hvordan læser man graferne?

Der er megen god læring at hente i disse reviews.

Som udvikler har jeg udviklet en sag, der er meget teknisk og som nok kun forståes af mere nørdede astmatikertyper. Det tror jeg, at MH har ret i. Målet må være at udvikle noget, som selv et barn kan bruge uden at skulle læse lange tekster. Hvis brugeren skal kunne anvende mit produkt, så er jeg nødt til at kommunikere meget mere tydeligt.